Johannes Wilhelm Anthonius Harbou

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=151454#151454,2... Hof og Slot 1810 dåb

Harbou, Johannes Wilhelm Antonios, 1810-91, Officer, er født 17. Jan. 1810 i Kjøbenhavn og Broder til den foregaaende. 10 Aar gammel kom han ind paa Landkaddtakademiet, hvorfra han ved Nytaar 1827 afgik som Sekondlieutenant (med Aldersorden fra 1825) og ansattes ved oldenborgske Infanteriregiment. Herved blev han Premierlieutenant i 1833 og Kapitajn i 1840. Aaret efter skulde Forbundskontingentet inspiceres, og H. henledede da i «Fædrelandet» gjennem en Række Artikler Opmærksomheden paa de Mangler, som dette Korps led af, og som han ønskede afhjulpne, inden Inspiceringen fandt Sted. Men herved paadrog han sig Kongens Unaade, stilledes for en Krigsret og dømtes til 6 Maaneders Fæstningsarrest, hvorpaa han ved Hærreduktionen 1842 afskedigedes. Han drog saa til Udlandet og tog efter 2 Aars Ophold i Paris Tjeneste i Algier, hvor han, efter at have udmærket sig flere Gange, blev ansat i Marechal Bugeauds Stab. I Sommeren 1846 sendte H. en Rapport hjem om sine Oplevelser og Iagttagelser, hvoraf en Del findes gjengivet i hans Piece: «Nogle Ord om Kampement og Feltforplejning» (1849) og en anden Del i «Literarische u. kritische Blätter d. Börsen-Halle» 1847 under Titel: «Erinnerungen aus Algerien». Bugeaud ledsagede Rapporten med en Skrivelse til Kong Christian VIII, hvori han udtalte sig om H. paa en meget smigrende Maade.

I Maj 1847 vendte H. tilbage til Danmark, beriget med større Krigserfaring, end der da var sædvanlig her hjemme, og han afventede nu i Altona Kongens nærmere Bestemmelse om hans fremtidige Anvendelse. Herved blev han Vidne til Oprørsbevægelsen i Hertugdømmerne, og da Oprøret var udbrudt, rejste han til Kjøbenhavn for at afgive Beretning om Tilstanden der ovre. Han meldte sig 23. Marts i Krigsministeriet, som modtog ham med aabne Arme, og han udnævntes strax til Krigsministerens, Oberst Tschernings, Adjudant, i det han gjenindsattes paa sin tidligere Plads i Hæren. Han kom nu til at spille en betydelig Rolle, dels i selve Krigsministeriet, hvor han i Ministerens øjeblikkelige Fraværelse kunde expedere selv meget vigtige Sager «efter Befaling», dels ved forskjellige Sendelser saa vel til den aktive Hær som til Udlandet. I Maj sendtes han saaledes som Krigsministerens befuldmægtigede til Overkommandoen for at standse Hærens paatænkte Fremrykning fra Fyn over Als i Sundeved, men bemyndigede derefter paa eget Ansvar General Hedemann til at rykke saa langt frem, som det var nødvendigt, for at indtage en passende Forpoststilling til Sikring for Als. Fægtningen ved Nybøl blev heraf P’ølgen. I Juli s. A. forfremmedes H. til Major. Ved Tschernings Afgang stilledes han til Overkommandoens Raadighed, ansattes derefter ved 13. Bataillon, men erholdt i 1849 Kommandoen over 12. lette Bataillon, som han førte under Slaget ved Kolding, ved hvilken Lejlighed han blev haardt saaret. Det følgende Aar overtog han Kommandoen over 9. Bataillon og saaredes atter haardt 24. Juli ved Helligbæk.

Efter Krigen beholdt han i lang Tid Befalingen over sidstnævnte Bataillon, der garnisonerede i Holsten, og forfremmedes i 1852 til Oberstlieutenant, i 1858 til Oberst. Under Troppesamlingerne ved Slesvig 1861-63 førte han dog en Brigade, og ved Hærens Mobilisering 1864 erholdt han Kommandoen over 5. Infanteribrigade, hvormed han deltog i Dybbøls Forsvar, indtil han under Kampen 28. Marts for 3. Gang saaredes. Vistnok forlod han ikke strax sin Post, men nogle Dage senere beskadigedes ved et Uheld hans ene Fod, han blev syg og kom ikke mere til Tjeneste før Krigens Slutning. Ved Hærreduktionen s. A. sattes H. à la suite som Generalmajor; alt forinden var han benaadet med Kommandørkorset af Danebrog. I 1876 ansattes han som Chef for 2. Udskrivningskreds, hvorfra han i 1883 søgte sin Afsked.

H. har taget levende Del i den offentlige Forhandling af militære Spørgsmaal. Han skrev saaledes i 1848 «Til Vaaben, i Gevær!», som vakte megen Opsigt. Senere behandlede han Militærbudgettet, Reserveofficersinstitutionen og andre Hærspørgsmaal i Dagspressen. Ogsaa efter at være udtraadt af Tjenesten vedblev han dermed og udtalte sig saaledes i 1867 meget bestemt mod daværende Krigsminister Raasløffs Hærordningsforslag, hvis senere erkjendte Mangler han paaviste. Han fulgte dernæst med Interesse saa vel den indre som den ydre Politik og var i begge Henseender en erklæret Modstander af det national-liberale Parti, som han bekæmpede i Tale og i Skrift. Efter Krigen var han en Tid Formand i Avgustforeningen, og for at opnaa større Indflydelse søgte han gjentagne Gange, men forgjæves, Valg til Rigsdagen. H. var ikke alene en begavet Mand, en hurtig Arbejder og en fortræffelig Taler, men tillige en samvittighedsfuld foresat, som altid med Iver varetog sine underordnedes Interesser og bestemt talte deres Sag, saa vel lige over for overordnede som lige over for civile Avtoriteter. Den Uforbeholdenhed, hvormed han forfægtede sine Meninger, kom ham til Skade saa vel i 1842 som i 1864, men vidner om, at han var en helstøbt Personlighed.

14. April 1891 sov han stille hen. Han ægtede 8. Juli 1852 Louise Ulrikke Mariane Hellesen (f. 8. April 1833), Datter af Grosserer, Konsul H. C. H. Hun har udfoldet en betydelig filanthropisk Virksomhed.

Erslew, Forf. Lex. Nationaltid. Nr. 3320. Militærtid. 1891, Nr. 10.

P. N. Nieuwenhuis i Dansk biografisk Leksikon

GEDCOM Note

≤p>ORDNER: K., DM. BIOGRAFI: Billed.≤/p>kke Marianne Hellesen, kendt under nanvet Louise Harbou. Efter  deltagelse som officer i ≤/span>≤a style="text-decoration-line: none; color: #0b0080; background-image: none; background-position: initial; background-size: initial; background-repeat: initial; background-attachment: initial; background-origin: initial; background-clip: initial; font-family: sans-serif; font-size: 14px;" title="2. Slesvigske Krig" href="https://da.wikipedia.org/wiki/2._Slesvigske_Krig">2. Slesvigske krig≤/a>≤span style="color: #222222; font-family: sans-serif; font-size: 14px;"> i ≤/span>≤a style="text-decoration-line: none; color: #0b0080; background-image: none; background-position: initial; background-size: initial; background-repeat: initial; background-attachment: initial; background-origin: initial; background-clip: initial; font-family: sans-serif; font-size: 14px;" title="1864" href="https://da.wikipedia.org/wiki/1864">1864≤/a>≤span style="color: #222222; font-family: sans-serif; font-size: 14px;">, led hans karriere som officer et afbræk, hvilket fik økonomiske følger for familien. Derfor blev der ikke set skævt på at både Charlotte og hendes tre søstre, Dagmar, Alvilda og Inger, ønskede at uddanne sig - det var en nødvendighed. ≤/span>≤a style="font-family: sans-serif; font-size: 14px;" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Charlotte_Norrie">https://da.wikipedia.org/wiki/Charlotte_Norrie≤/a>≤/p>

GEDCOM Note

≤p>Officer≤/p>