Mikkel Lauritssen Munk

Michel Lauritzen Blaker [Munk], blev den rikeste mand i sin tid i Gudbrandsdalen næst efter fogden Lars Gran paa Steig, I 1574 foretok han et ovenfor nævnte jordbytte med sin bror Olufs enke og datter, hvorvidt han fik halve gaarden Blaker, og i 1590 indgik han et forlik med søsteren Eline Lauritsdatter, hvorefter han fikk den anden halvdel av Blaker samt 1/2 hud i Skjæsar i Lom og 1/2 hud i Orden i Eidsbygden i Romsdalen og endelig av sin mors gods 3 huder i Frisvold i Eidsbygden og 1/2 hud i Fossum i Tretten, medens Eline, aom ovenfor nævnt fik 1 hud i Skjæsar og 2 1/2 hud i Fossum. Ved dette forlik blev uttrykkelig bemerket at Michel hadde arvet en del av godset efter en bror og to søstre som døde ugifte. (Diplom paa Blaker). Saavel Michel som hans hustru levet endnu i 1620 og var da "to meget skrøbelige folk med sygdom og svaghed ganske betvungen", og "da de ikke vite hvilken tid Gud almægtigste vil henkalde dem av denne verden til sitt evige rike" delte de 27/3 d. a. alt sit jordegods mellom sine 4 barn "forat undgaa tvist og trætte efter sin død."

Henning Munk på Blakar, setesvein for erkebispen fyrst på 1500-talet. Den eine sonen hans, Laurits var far til m.a. Mikkel Munk, som hadde 3 søner og 1 dotter på storgardar i Skjåk, Lom og Vågå:

• Lars Skjåk (Nigard Skjåk i 1624)
• Rolv på Blakar i Lom
• ein son (namn ikkje kjent) på Helstad i Lom
• Eline gift til Valbjør i Vågå.

  ---

  
  

Finne-Grønn: Munk'erne av Gudbrandsdalen. Norsk Slektshistorisk Tidsskrift 1.1 (1927) side 9-11