Mogens Kaas af Sparre, til Støvringgaard

https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/stoevringgaard

Mogens Kaas, 3.10.1570-3.11.1656, til Støvringgård, rigsråd. Født på Lindbjerggård, begravet i Nyborg k. Fra toårsalderen blev K. opdraget hos sin farbrors datter Helvig Kaas, der var gift med Hannibal Gyldenstjerne til Restrup. 1577 blev han hentet hjem og undervist af sognepræst Jacob Nielsen ved Børglum kloster. Efter sin fars død kom K. atter til Restrup, gik fra 1579 i skole i Randers, senere også i Viborg og Århus og blev 1590 sammen med sin bror Gjord immatrikuleret i Leipzig hvor han opholdt sig et par år. Efter en rejse i Tyskland kom han hjem, men trådte snart efter i nederlandsk krigstjeneste, hvorfra han vendte hjem omkr. 1600. Han var 1602–06 hofjunker og 1606–13 lensmand på Halmstad, fra 1611 tillige på Ålegård. 1613 afslog han et tilbud om Øsel som forlening og fik i stedet Ørum som han havde til 1619, da han skiftede til Mariager kloster og endelig 1631 til Nyborg slot som blev hans sidste forlening. 1615 blev han øverste over det jyske regiment og optoges 1624 i rådet; ved siden af K.s godsrigdom har hans svogerskab med kansler Christen Friis sikkert spillet en rolle ved denne udnævnelse. S.å. var han til stede ved hertug Ulriks bisættelse i Bützow og ledsagede i sept. Christian IV til Gotland, 1625 var han med Albret Skeel i Rendsborg for at dømme om jagten mellem ærkebispen af Bremen og det holstenske ridderskab.

Forældre: lensmand på Børglum Erik K. til Støvringgård (død 1578) og Kirsten Peders-datter (Galt) (1536–1616). Gift 5.10.1606 i Halmstad med Sidsel Friis, født 1.7.1588, død 16.6.1646, d. af

Kaas, Mogens, 1576-1656, til Støvringgaard, Rigsraad, Søn af Erik K. til Lindbjærg og Kirsten Pedersdatter Galt, tilhørte Sparre-Kaasernes Slægt. Om hans Ungdom vide vi kun, at han har studeret i Heidelberg og 1590 i Leipzig. 1602-6 var han Hofjunker, forlenedes det sidstnævnte Aar med Halmstadgaard til 1613, fik derefter Ørum til 1619 og ombyttede saa dette Len med Mariager. Som Lensmand her synes han at have udfoldet en ikke ringe Virksomhed og tog sig særlig af den forfaldne Mariager Kirkes Istandsættelse. 1615 var han bleven Oberst for det jyske Regiment. I Marts 1624 udnævntes han til Rigsraad; s. A. sendtes han til Biitzow i Meklenborg for at overvære Kongens Broder Hertug Ulriks Bisættelse og ledsagede i Sept. s. A. Christian IV til Gulland. Under Kejserkrigen fik han i Jan. 1626 Stillingen som Krigs-kommissær, sendtes i Marts s. A. til Brunsvig og kaldtes ogsaa i Sommeren 1627 til Krigsskuepladsen i Nordtyskland. Ved sin Hjemkomst fandt han sit Len meget forarmet, snart fulgte den kejserlige Invasion, og han flygtede til Marstrand. Efter Freden i Lybek fik han det Hverv at undersøge Forholdene i Jylland, men 1631 ombyttede han Mariager Len med det store Nyborg Len og regnedes fra da af til de fynske Raader. 1633 opnaaede han Værdighed som Ridder, var senere under Svenskekrigen mellem de Kommissarier, der havde den højeste Inspektion over Fyn, og forhandlede i Maj 1645 sammen med Rigsmarsken Anders Bille med Provinsens Adel om Bevilling af en Hovedskat. Den Vrede, som Nægtelsen af denne nedkaldte fra Kongens Side over Anders Billes Hoved, synes dog ikke at have ramt K. ; men nogen fremtrædende politisk Rolle har han næppe spillet i den følgende Tid.

Derimod har han i det hele udfoldet en betydelig Virksomhed som Godsejer; han vidste at samle de fleste af sin Slægts Ejendomme paa sin Haand, afkjøbte sin Broder Niels Støvringgaard og opførte 1622-23 Hovedbygningen der, skaffede sig tillige Enebesiddelsen af Hemmestrup, til hvilken Gaard han samlede Bøndergodset, ejede desuden Gudumlund og flere andre Gaarde i Jylland og paa Fyn. Som Lensmand paa Nyborg viste han Iver for at forbedre Avlingen til Ladegaarden, men lod det gaa ud over Bønderne paa en haard Maade. Efter hans egne Udtalelser straffede han de jordegne Gaardmænd med Hensættelse i Taarnet eller anden Revselse, paalagde dem imod vanlig Skik Tærskning og forøgede Gjæsteripenge og Ægter; sin Opfattelse udtalte han med de Ord, at hvis Bønderne fik Frihed til efter egen Vilje at sige nej til, hvad der befaledes dem med Hensyn til Avlingen til Ladegaarden, vilde ingen Lensmand kunne faa den dreven. Hans Fremfærd gav Anledning til en Række Klager fra Bønderne lige fra 1649-56. 5. Okt. 1606 havde han ægtet Sidsel Friis, en Søster til Kansleren Christian F. til Kragerup; hun døde 7. Juni 1646; han selv oplevede den høje Alder af 80 Aar, i det han først døde 3. Nov. 1656.

Saml. t. jydsk Hist. og Topogr. II, 343 ff. j. At Fridericia.