Niels Enevoldsen Randulf, Biskop i Bergen

Kilde: Slektene Muus, Falch, Falck, Falk osv av H. T. Gram

Blev magister og præst i Køge i 1661, aaret efter provst i Ramsø herred og fra 1663 tillige præst i Ølsemagle-Lellinge . Fra 5. marts 1665 præst i Helligaands sogn i København.

72. Niels Envoldsen Randulf, født 20 aug 1630 i Roskilde, Sjælland, Danmark,95 død 14 mai 1711 i Bergen, Hordaland,95 gravlagt 17 mai 1711 i Bergen Domkirken, Hordaland. (1) Gift 10 nov 1661 i Roskilde Domkirke, Sjælland, Danmark,95 med Mette Pedersdatter, født 15 des 1643 i København, Danmark,95 død 9 aug 1679 i Bergen, Hordaland.95 (2) Gift 15 des 1680 i København, Danmark,95 med Dorothea Chatarina Wandal, født 10 nov 1660 i København, Danmark,96 død 12 des 1707 i København, Danmark.96 http://www.hognes.net/georg.pdf

Randulf, Niels, 1630-1711, Biskop, født i Roskilde 19. (20.?)
Avg. 1630, Søn af ovennævnte Præst Enevold R., deponerede fra
sin Fødeby 1648, drog efter sin Attestats udenlands og var borte
i 7 Aar. Han blev immatrikuleret i Leiden 1651 og i Orleans 1653.
1657 blev han Magister, 1661 Sognepræst i Kjøge og som saadan
Provst i Ramsø Herred. 1665 blev nan forflyttet til Helliggejstes
Kirke i Kjøbenhavn. S. A. blev Bergens Bispestol ledig, og Kongen
kaldte hans Fader til samme, men denne undskyldte sig paa Grund
af sin Alder og bad om den samme Naade for Sønnen, som fik
Embedet. 1675 blev han Dr. theol., 1685 prædikede han i Bergen
for Christian V og fik lagt Kongetienden af Indre Sogn til sit
Embede, hvori han virkede med stor Nidkjærhed og Dygtighed.
Ung, som han var, krævedes der Visdom for at staa i de Vanskeligheder,
som mødte ham i denne Overgangstid. Der ses imidlertid ikke andet, end at han i de mange og ofte ubehagelige Stridigheder
vidste at opretholde sin Myndighed og bevare sin Sagtmodighed,
og under alt dette var han altid ivrig til at fremme, hvad der
kunde tjene til Menighedernes Vel. Han var en af de i
videnskabelig Henseende bedst udrustede blandt den norske Kirkes
Biskopper, men den praktiske Interesse har dog været overvejende
hos ham. Dette ses af Forhandlingerne ved det Provstemøde, han
holdt 1668, og af de 5 interessante Visitatsberetninger fra
Begyndelsen af hans Episkopat. Han indrettede en Kopibog, hvori saa
vel hans Breve til Præsterne som, hvad disse skrev til Biskoppen,
ere opbevarede, og det er en Lykke, at denne Bog reddedes under
den store Brand 1702, der borttog hans Samlinger til Stiftets
Præstehistorie efter Reformationen med hans Bibliothek og mange andre
Skatte. Han har aabenbart været anlagt paa det historiske, og
hans mange og vidtløftige Breve ere velskrevne og indholdsrige.
Imidlertid har han kun efterladt et Par Ligprædikener som Frugter
af sine Kundskaber i Litteraturen. Disse, som efter Tidens Smag
ere store Bøger med vidtløftige dogmatiske Udviklinger, vise os
en ægte Discipel af Jesper Brochmand med hele den gamle
Orthodoxis Styrke og Svagheder.

Alt, hvad vi have fra Biskop R., viser os ham som en kraftig,
energisk Personlighed, der ikke lod sig kue af Ulykken, fra hvad
Kant den end mødte ham. Med Smerte maatte han se den megen
Fattigdom hos Præster og Menigheder, der vel for en Del var
grundet i de store Skatter, der følge med Krigstiderne. Har
Biskoppen været bedre stillet, saa har dog ogsaa han lidt betydelige
Tab, da Ildebranden 19. Maj 1702 berøvede ham hans Bispegaard
med al hans Ejendom. Skjønt 72 Aar gammel havde han endnu
Kræfter til at rejse til Kjøbenhavn og skaffe Hjælp hos Kongen
til Gjenopbyggelsen af Domkirken, Korskirken, Latinskolen og
Hospitalet, hvilke samtlige Bygninger snart igjen stode frem af sin
Aske. Medens Bispegaarden laa i Ruiner, kunde han glæde sig i
den dejlige Have, i hvilken han havde opelsket mange udenlandske
Træer. Han døde 14. Maj 1711. Gift 1. (10. Nov. 1661) med Mette
Pedersdatter (f. 15. Dec. 1643 d. 9. Avg. 1679), Datter af Borgmester
i Kjøbenhavn Peder Pedersen (XII, 634); 2. (15. Dec. 1680) med
Dorothea Cathrine Wandal (f. 1660, døbt 14. Nov., d. 1708), Datter
af Biskop Hans W. (f. 1624 d. 1675) og Anne Cathrine Pedersdatter
(f. 1636 d. 25. Avg. 1678).

Theol. Tidsskr., udg. af Johnson og Caspari, N. R. VII, 93 ff.
Pontoppidan, Annales eccles. Dan. IV, 239.
Lampe, Bergens Stifts Biskoper og Præster I, 11 ff.
Luth. Ugeskr. 1879, H, 89 ff.
Giessing, Jubel-Lærere I, 370.
A. W Heffermehl, Geistlige Møder i Norge (1890) S. 102 ff.

D. Thrap./Dansk biografisk leksikon

Niels Randulf (19. august 1630 i Roskilde — 14. maj 1711) var en danskfødt norsk biskop, søn af præsten Enevold Randulf.

Randulf deponerede fra sin Fødeby 1648, drog efter sin Attestats udenlands og var borte i 7 Aar. Han blev immatrikuleret i Leiden 1651 og i Orleans 1653. 1657 blev han Magister, 1661 Sognepræst i Kjøge og som saadan Provst i Ramsø Herred. 1665 blev nan forflyttet til Helliggejstes Kirke i Kjøbenhavn. S. A. blev Bergens Bispestol ledig, og Kongen kaldte hans Fader til samme, men denne undskyldte sig paa Grund af sin Alder og bad om den samme Naade for Sønnen, som fik Embedet. 1675 blev han Dr. theol., 1685 prædikede han i Bergen for Christian V og fik lagt Kongetienden af Indre Sogn til sit Embede, hvori han virkede med stor Nidkjærhed og Dygtighed. Ung, som han var, krævedes der Visdom for at staa i de Vanskeligheder, som mødte ham i denne Overgangstid. Der ses imidlertid ikke andet, end at han i de mange og ofte ubehagelige Stridigheder vidste at opretholde sin Myndighed og bevare sin Sagtmodighed, og under alt dette var han altid ivrig til at fremme, hvad der kunde tjene til Menighedernes Vel. Han var en af de i videnskabelig Henseende bedst udrustede blandt den norske Kirkes Biskopper, men den praktiske Interesse har dog været overvejende hos ham. Dette ses af Forhandlingerne ved det Provstemøde, han holdt 1668, og af de 5 interessante Visitatsberetninger fra Begyndelsen af hans Episkopat. Han indrettede en Kopibog, hvori saa vel hans Breve til Præsterne som, hvad disse skrev til Biskoppen, ere opbevarede, og det er en Lykke, at denne Bog reddedes under den store Brand 1702, der borttog hans Samlinger til Stiftets Præstehistorie efter Reformationen med hans Bibliothek og mange andre Skatte. Han har aabenbart været anlagt paa det historiske, og hans mange og vidtløftige Breve ere velskrevne og indholdsrige. Imidlertid har han kun efterladt et Par Ligprædikener som Frugter af sine Kundskaber i Litteraturen. Disse, som efter Tidens Smag ere store Bøger med vidtløftige dogmatiske Udviklinger, vise os en ægte Discipel af Jesper Brochmand med hele den gamle Orthodoxis Styrke og Svagheder.

Alt, hvad vi have fra Biskop R., viser os ham som en kraftig, energisk Personlighed, der ikke lod sig kue af Ulykken, fra hvad Kant den end mødte ham. Med Smerte maatte han se den megen Fattigdom hos Præster og Menigheder, der vel for en Del var grundet i de store Skatter, der følge med Krigstiderne. Har Biskoppen været bedre stillet, saa har dog ogsaa han lidt betydelige Tab, da Ildebranden 19. Maj 1702 berøvede ham hans Bispegaard med al hans Ejendom. Skjønt 72 Aar gammel havde han endnu Kræfter til at rejse til Kjøbenhavn og skaffe Hjælp hos Kongen til Gjenopbyggelsen af Domkirken, Korskirken, Latinskolen og Hospitalet, hvilke samtlige Bygninger snart igjen stode frem af sin Aske. Medens Bispegaarden laa i Ruiner, kunde han glæde sig i den dejlige Have, i hvilken han havde opelsket mange udenlandske Træer. Gift 1. (10. Nov. 1661) med Mette Pedersdatter (f. 15. Dec. 1643 d. 9. Avg. 1679), Datter af Borgmester i Kjøbenhavn Peder Pedersen (XII, 634); 2. (15. Dec. 1680) med Dorothea Cathrine Wandal (f. 1660, døbt 14. Nov., d. 1708), Datter af Biskop Hans W. (f. 1624 d. 1675) og Anne Cathrine Pedersdatter (f. 1636 d. 25. Avg. 1678).

http://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Randulf

Kilde: Slektene Muus, Falch, Falck, Falk osv av H. T. Gram

Blev magister og præst i Køge i 1661, aaret efter provst i Ramsø herred og fra 1663 tillige præst i Ølsemagle-Lellinge . Fra 5. marts 1665 præst i Helligaands sogn i København.

72. Niels Envoldsen Randulf, født 20 aug 1630 i Roskilde, Sjælland, Danmark,95 død 14 mai 1711 i Bergen, Hordaland,95 gravlagt 17 mai 1711 i Bergen Domkirken, Hordaland. (1) Gift 10 nov 1661 i Roskilde Domkirke, Sjælland, Danmark,95 med Mette Pedersdatter, født 15 des 1643 i København, Danmark,95 død 9 aug 1679 i Bergen, Hordaland.95 (2) Gift 15 des 1680 i København, Danmark,95 med Dorothea Chatarina Wandal, født 10 nov 1660 i København, Danmark,96 død 12 des 1707 i København, Danmark.96 http://www.hognes.net/georg.pdf

Randulf, Niels, 1630-1711, Biskop, født i Roskilde 19. (20.?) Avg. 1630, Søn af ovennævnte Præst Enevold R., deponerede fra sin Fødeby 1648, drog efter sin Attestats udenlands og var borte i 7 Aar. Han blev immatrikuleret i Leiden 1651 og i Orleans 1653. 1657 blev han Magister, 1661 Sognepræst i Kjøge og som saadan Provst i Ramsø Herred. 1665 blev nan forflyttet til Helliggejstes Kirke i Kjøbenhavn. S. A. blev Bergens Bispestol ledig, og Kongen kaldte hans Fader til samme, men denne undskyldte sig paa Grund af sin Alder og bad om den samme Naade for Sønnen, som fik Embedet. 1675 blev han Dr. theol., 1685 prædikede han i Bergen for Christian V og fik lagt Kongetienden af Indre Sogn til sit Embede, hvori han virkede med stor Nidkjærhed og Dygtighed. Ung, som han var, krævedes der Visdom for at staa i de Vanskeligheder, som mødte ham i denne Overgangstid. Der ses imidlertid ikke andet, end at han i de mange og ofte ubehagelige Stridigheder vidste at opretholde sin Myndighed og bevare sin Sagtmodighed, og under alt dette var han altid ivrig til at fremme, hvad der kunde tjene til Menighedernes Vel. Han var en af de i videnskabelig Henseende bedst udrustede blandt den norske Kirkes Biskopper, men den praktiske Interesse har dog været overvejende hos ham. Dette ses af Forhandlingerne ved det Provstemøde, han holdt 1668, og af de 5 interessante Visitatsberetninger fra Begyndelsen af hans Episkopat. Han indrettede en Kopibog, hvori saa vel hans Breve til Præsterne som, hvad disse skrev til Biskoppen, ere opbevarede, og det er en Lykke, at denne Bog reddedes under den store Brand 1702, der borttog hans Samlinger til Stiftets Præstehistorie efter Reformationen med hans Bibliothek og mange andre Skatte. Han har aabenbart været anlagt paa det historiske, og hans mange og vidtløftige Breve ere velskrevne og indholdsrige. Imidlertid har han kun efterladt et Par Ligprædikener som Frugter af sine Kundskaber i Litteraturen. Disse, som efter Tidens Smag ere store Bøger med vidtløftige dogmatiske Udviklinger, vise os en ægte Discipel af Jesper Brochmand med hele den gamle Orthodoxis Styrke og Svagheder.

Alt, hvad vi have fra Biskop R., viser os ham som en kraftig, energisk Personlighed, der ikke lod sig kue af Ulykken, fra hvad Kant den end mødte ham. Med Smerte maatte han se den megen Fattigdom hos Præster og Menigheder, der vel for en Del var grundet i de store Skatter, der følge med Krigstiderne. Har Biskoppen været bedre stillet, saa har dog ogsaa han lidt betydelige Tab, da Ildebranden 19. Maj 1702 berøvede ham hans Bispegaard med al hans Ejendom. Skjønt 72 Aar gammel havde han endnu Kræfter til at rejse til Kjøbenhavn og skaffe Hjælp hos Kongen til Gjenopbyggelsen af Domkirken, Korskirken, Latinskolen og Hospitalet, hvilke samtlige Bygninger snart igjen stode frem af sin Aske. Medens Bispegaarden laa i Ruiner, kunde han glæde sig i den dejlige Have, i hvilken han havde opelsket mange udenlandske Træer. Han døde 14. Maj 1711. Gift 1. (10. Nov. 1661) med Mette Pedersdatter (f. 15. Dec. 1643 d. 9. Avg. 1679), Datter af Borgmester i Kjøbenhavn Peder Pedersen (XII, 634); 2. (15. Dec. 1680) med Dorothea Cathrine Wandal (f. 1660, døbt 14. Nov., d. 1708), Datter af Biskop Hans W. (f. 1624 d. 1675) og Anne Cathrine Pedersdatter (f. 1636 d. 25. Avg. 1678).

Theol. Tidsskr., udg. af Johnson og Caspari, N. R. VII, 93 ff. Pontoppidan, Annales eccles. Dan. IV, 239. Lampe, Bergens Stifts Biskoper og Præster I, 11 ff. Luth. Ugeskr. 1879, H, 89 ff. Giessing, Jubel-Lærere I, 370. A. W Heffermehl, Geistlige Møder i Norge (1890) S. 102 ff.

D. Thrap./Dansk biografisk leksikon

Niels Randulf (19. august 1630 i Roskilde — 14. maj 1711) var en danskfødt norsk biskop, søn af præsten Enevold Randulf.

Randulf deponerede fra sin Fødeby 1648, drog efter sin Attestats udenlands og var borte i 7 Aar. Han blev immatrikuleret i Leiden 1651 og i Orleans 1653. 1657 blev han Magister, 1661 Sognepræst i Kjøge og som saadan Provst i Ramsø Herred. 1665 blev nan forflyttet til Helliggejstes Kirke i Kjøbenhavn. S. A. blev Bergens Bispestol ledig, og Kongen kaldte hans Fader til samme, men denne undskyldte sig paa Grund af sin Alder og bad om den samme Naade for Sønnen, som fik Embedet. 1675 blev han Dr. theol., 1685 prædikede han i Bergen for Christian V og fik lagt Kongetienden af Indre Sogn til sit Embede, hvori han virkede med stor Nidkjærhed og Dygtighed. Ung, som han var, krævedes der Visdom for at staa i de Vanskeligheder, som mødte ham i denne Overgangstid. Der ses imidlertid ikke andet, end at han i de mange og ofte ubehagelige Stridigheder vidste at opretholde sin Myndighed og bevare sin Sagtmodighed, og under alt dette var han altid ivrig til at fremme, hvad der kunde tjene til Menighedernes Vel. Han var en af de i videnskabelig Henseende bedst udrustede blandt den norske Kirkes Biskopper, men den praktiske Interesse har dog været overvejende hos ham. Dette ses af Forhandlingerne ved det Provstemøde, han holdt 1668, og af de 5 interessante Visitatsberetninger fra Begyndelsen af hans Episkopat. Han indrettede en Kopibog, hvori saa vel hans Breve til Præsterne som, hvad disse skrev til Biskoppen, ere opbevarede, og det er en Lykke, at denne Bog reddedes under den store Brand 1702, der borttog hans Samlinger til Stiftets Præstehistorie efter Reformationen med hans Bibliothek og mange andre Skatte. Han har aabenbart været anlagt paa det historiske, og hans mange og vidtløftige Breve ere velskrevne og indholdsrige. Imidlertid har han kun efterladt et Par Ligprædikener som Frugter af sine Kundskaber i Litteraturen. Disse, som efter Tidens Smag ere store Bøger med vidtløftige dogmatiske Udviklinger, vise os en ægte Discipel af Jesper Brochmand med hele den gamle Orthodoxis Styrke og Svagheder.

Alt, hvad vi have fra Biskop R., viser os ham som en kraftig, energisk Personlighed, der ikke lod sig kue af Ulykken, fra hvad Kant den end mødte ham. Med Smerte maatte han se den megen Fattigdom hos Præster og Menigheder, der vel for en Del var grundet i de store Skatter, der følge med Krigstiderne. Har Biskoppen været bedre stillet, saa har dog ogsaa han lidt betydelige Tab, da Ildebranden 19. Maj 1702 berøvede ham hans Bispegaard med al hans Ejendom. Skjønt 72 Aar gammel havde han endnu Kræfter til at rejse til Kjøbenhavn og skaffe Hjælp hos Kongen til Gjenopbyggelsen af Domkirken, Korskirken, Latinskolen og Hospitalet, hvilke samtlige Bygninger snart igjen stode frem af sin Aske. Medens Bispegaarden laa i Ruiner, kunde han glæde sig i den dejlige Have, i hvilken han havde opelsket mange udenlandske Træer. Gift 1. (10. Nov. 1661) med Mette Pedersdatter (f. 15. Dec. 1643 d. 9. Avg. 1679), Datter af Borgmester i Kjøbenhavn Peder Pedersen (XII, 634); 2. (15. Dec. 1680) med Dorothea Cathrine Wandal (f. 1660, døbt 14. Nov., d. 1708), Datter af Biskop Hans W. (f. 1624 d. 1675) og Anne Cathrine Pedersdatter (f. 1636 d. 25. Avg. 1678).

http://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Randulf