Peder Baggesen

Peder Baggesen blev født 1546 i Ribe og døde samme sted 19. april 1591 i sit 45 år, begravet i Ribe Domkirke, hvor der tidligere var både sten og epitafium over familien.

Han var søn af rådmand Bagge Jensen og hustru Cecilie/Sidsel Pedersdatter

Pedder Baggesen blev gift 1572 i Ribe, trolovet 15. oktober 1571 og viet 30 november 1572, med Dorthe Sørensdatter Stage, født ca. 1558 i Ribe, død 4. august 1602 - vel af pesten, der hærgede i Danmark 1602-03. Hun var datter af borgmester Søren Jacobsen (Stage) og hustru Anne Sørensdatter Klyne. Digteren Hans Frandsen skrev ved Peder Baggesens giftermål et latinsk bryllupsdigt, hvori han priste den kun 14 årige bruds gode forældre og deres rigdom.

Børn Peder Baggesen og Dorthe Sørensdatter Stage, fik 12 børn ,4 sønner og 8 døtre, hvoraf de 4 sønner og 5 døtre var levedygtige.

• 1 Anne Pedersdatter, f. 1572/75.d. 1617 Ribe,
• 2 Bagge Pedersen, f. ca. 1578/79,
• 3 Søren Pedersen Baggesen, f. ca. 1580, d. 1614 i Ribe,
• 4 Sidsel Pedersdatter, f. ca. 1581(?). .
• 5 Hans Pedersen Baggesen, f. 1582(?), d. ca. 1606 i udlandet.
• 6 Christopher Pedersen Baggesen eller Bagge, f. omkr. 1585, d. 1665,
• 7 Maren Pedersdatter, f. 1587, d. 1659.
• 8 Karen Pedersdatter, f. 1589, d. 1639 Ribe.
• 9 Johanne Pedersdatter, overlevede moderen.

Peder Baggesen havde desuden en slegfredsøn (en søn med en elskerinde) Peder [Lund] (ca. 1580-) (skulle iflg. gavebrev af 1590 12/9 af faderen have 500 rdl., når han blev myndig), B i Sæby.

Peder Baggesen er omtalt i Ole Degns bog Rig og fattig i Ribe, 1981, som deltager i bystyret, 1578 som kæmner, 1579 som medlem af de 24 mænd og fra 1581 til sin død 1591 som rådmand.

Ribe-historikeren J. Kinch fortæller om ham, både i sin byhistorie og i artiklen om familien Baggesen i Jyske Samlinger, 1880/81.

Biografi for: Peder Baggesen fr http://www.conrad-larsen.dk/louishtm/n835.htm

I 1571 blev der fremført hårde beskyldninger imod Peder Baggesen af den Povl Hansen, som 2 år senere blev dræbt af Peder Baggesens svoger, Anders Sørensen Klyn. I anledning af disse beskyldninger tog Peder Baggesen i april måned et tingsvidne om, at han "ikke selv klippede og forvekslede eller lod klippe og forfalske" nogle af sin faders eller sine egne øksne, efter at han først have solgt dem. Særlig retfærdiggjordes hans opførsel på en rejse med stude til Hamborg og ved en handel med en mand i Nimwegen. Samme dag gav først 24 mænd og derpå "alle de kjøbmænd, der havde været på rejse i Tyskland og andre lande", ham det skudsmål, at de ikke vidste andet end godt om ham. Nogle dage senere "fordeler" Peder Baggesen sin modstander for den ubevislige snak, han havde påsagt ham. Povl Hansen indstævnede uden nytte denne dom for højere domstole.

Omkring 1581 blev Peder Baggesen rådmand i Ribe. Han var en meget rig mand, allerede året efter faderens død skattede han efter 18 mk., og 10 år senere var skatteansættelsen steget til 27 mk. Han boede på det vestlige hjørne af Storegade og Sortebrødregade, og i slutningen af sit liv byggede han den anseelige gård på hjørnet af Torvet og Stenbogade, som efter hans svigersøn M. Mads Pors fik navnet Porsborg. Gårdens hovedfløj vender ud mod Torvet, den kortere fløj mod Stenbogade. I det indvendige hjørne af de to fløje står et rundt tårn med vindeltrappe. Bygningen er i to stokværk og meget solidt bygget. Den svære egetræsport er formentlig den oprindelige.

Det har rimeligvis været hans hensigt at bebo den, men dette forhindredes ved hans tidlige død. 

Allerede 1580 havde Peder Baggesen boet solidt og godt - vel på Nederdammen, idet rigsråd Peder Munk i anledning af et rettertingsmøde denne sommeren boede hos ham. .

Den 16. maj 1580 bekendtgjordes det på bytinget, at kongen d. 3. juli ville lade holde retterting i Ribe ved sine forordnede råd. I den anledning var til stede i byen kansler Niels Kaas, marsk Peder Gyldenstjerne og 4 andre rigsråder, hvirblandt var Peder Munck og Jørgen Rosenkrands. De bevarede regnskaber viser, at Peder Munck boede hos Peder Baggesen.

Peder Baggesen nævnes 1583 sammen med Lavrids Thøgersen og en teglmester som fæster af Ribe bys gamle teglgård. Det nævnes, at der blandt hver ovnfuld sten skulle være 3000 tagsten, og borgerne skulle i 8 dage have forkøbsret til stenene.

Efter Peder Baggesens død giftede Dorethe Sørensdatter sig 1593 med Bertel Struch, der nævnes som rådmand 1595.

Dagen før Dorehte Sørensdatters død blev hun og hendes mand med hendes ældste søn, Bagge Pedersen, og hendes svigersøn M. Mads Pors's samtykke enige om, at "de på det om Gud endnu vil spare hende", ville skænke de 7 boliger (boder), som de ejede i Klostergade, til en evig hukommelse og testamente til friboliger for fattige dannemænd og dannekvinder, således at personer af deres slægt, som kunne trænge dertil, skulle have forret til dem. Der skulle snarest muligt gøres en forordning af fromme, forstandige mænd om, hvorledes disse boliger kunne vedligeholdes, hvem der skulle have ret til at bortgive pladserne, og på hvilke vilkår de fattige skulle indtages.

Der synes aldrig at være blevet udfærdiget nogen egentlig fundats for denne stiftelse, som fik navn af Almisseboderne. Det berettes, at stifterindens arvinger endnu en tid havde bestyrelsen af stiftelsen, men de lod den til sidst forfalde, hvorofor sognepræsten ved Skt. Kathrine kirke med menighedens hjælp lod boligerne istandsætte år 1716.

Peder Baggesen blev ved sit ægteskab med Dorethe Sørensdatter svoger til den kongelige historiograf Hans Svanning og til biskop Poul Madsen, der havde afløst Hans Tausen på Ribe bispestol.

.. fra Internettet: http://familytreemaker.genealogy.com/users/n/i/e/Hans-S-Nielsen/WEB...

• 124 (1572) Vurdering af de af Jens Hegelunds ejendele, som Peder Baggesen ikke havde købt.

233 (1573) I afd. Jens Hegelunds hus, som Peder Baggesen nu ibor, vurderes på kongens befaling Jens Hegelunds efterladte klæder.

226 (1574) Peder Notler sælger til Laurids Hansen Lime et hus, som han købte af Regel skomagers arvinger. Laurids Hansen Lime bor i huset, som ligger vester ved Midtmølleslusen og øster op til Peder Baggesens hus, han selv bor i.

72 (1577) Syn med Peder Baggesen mellem Hans bartskærs hus, Mads Roed bor i, og Bagge Jensens hus, som Peder Friis boede i, på hjørnet ved Sortebrødregade. (Beskrivelse af Bagge Jensens hus).

33b (1579) Peder Lambertsen, på Johanne Baggesdatters vegne, i en arvesag efter Bagge Jensen. Peder Baggesen på sine søstres vegne.

77b (1580) Niels Poulsen skøder til Peder Baggesen 9 fag boder i Hundegade.

105b (1580) Vurdering af Jens Jørgensen smeds stald uden for Peder Baggesens hus i Grønnegade.

84b (1581) Jep Brun sælger til Peder Baggesen et hussted hvor 3 boder afbrændte den 3. september 1580 i Sortebrødregade.

77 (1583) Vurdering med Peder Baggesen af Jens Poulsens øde jord på sønderside i Peder Doensgade.

19 (1584) Jens Mortensen solgte Peder Baggesen et hus i Sortebrødregade.

70 (1584) Det afbrændte hus, omtalt s. 62b, sælges til Peder Baggesen, kålgården og stald sælges til Hans Henriksen guldsmed.

22 (1585) Thade Rickardsen solgte til Peder Baggesen fjerdepart af det hus, han bor i i Grønnegade.

153b (1586) Skudsmål: Hans Jensen rådmand, Peder Pedersen af sin far Peder Baggesen rådmands mund, Anders Sørensen og Jon Pedersen for dem selv og Henrik guldsmed af Christen Sørensen buntmagers mund, gav Elle Jensdatter godt lov i den tid hun havde tjent dem.

61 (1586) Hans Nielsen, Niels Ebbesens søn, solgte til Peder Baggesen 3 parter i hans afd. fars hus i Grønnegade. Peder Baggesen har selv den 4. part.

46 (1587) Jens Andersen borgmester og hans søster Else Hanskone og Maren, afd. Oluf Staffensens, solgte til Peder Baggesen 2 boder i Grønnegade. Også s. 57.

4 (1592) Dorette, afd. Peder Baggesens, vedrørende det pant, hun havde i Karens, afd. Hans Fanningers, stalde i Saltgade.

120b (1592) Anders Sørensen får, på sin søster Doritte, afd. Peder Baggesens, og hendes medarvingers vegne i hendes personlige nærværelse, syn på Jep Mikkelsens hus i Grønnegade, som var meget gammelt og forfaldent.

87 (1593) Anders Sørensen, på sin søster Dorittes, Peder Baggesens, vegne (i hendes personlige overværelse) syn på afd. Oluf Thomsens adelhus, som han selv boede i på vestre side i Grønnegade, som Doritte havde i pant.

104 (1595) Forskellige vidner, at den tid de vurderede afd. Oluf Thomsens hus i Grønnegade, på Dorittes, Peder Baggesens, vegne, da stod et gærde mellem boderne og gården. Dom s. 104b.

28 (1596) Troels Mortensen, afd. Morten Nielsen Ottersbølles søn, på egne, sin mor Lienes og hendes svoger Anders Pedersen Forballums vegne solgte til Bertel Struck, på Bagge Pedersens, afd. Peder Baggesens søn, vegne deres fælles hus imod Sønderport, som de endnu bor i.

19b (1599) Mester Mads Pors på egne og Clemend Olufsens i Horsens vegne, og Bagge Pedersen, afd. Peder Baggesens søn, gav Bertel Struck og hans hustru Doritte Sørensdatter afkald for arv Anne Pedersdatter og Clemend Olufsens hustru Sidsel Pedersdatter efter Peder Baggesen.

42b (1600) Bertel Struck, på Clemend Olufsen i Horsens og hustru Sidsel Pedersdatters vegne, og Bagge Pedersen, afd. Peder Baggesens søn, på hans søster Marine Pedersdatters vegne solgte til Peder Mortensen deres hus på Nederdammen, som Peder Sørensen Strudvad bor i.

165b (1600) Syn med Bertel Struck mellem Søren Pedersens, afd. Peder Baggesens søn, hus, som Marine, afd. Oluf Staffensens, bor i i Sortebrødregade og Poul Jensens hus, som hans svoger Christen Jepsen Notteler bor i.

82 16/5 1601. Michel Christensen, afd. Christen Michelsens søn, solgte til Bagge Pedersen, afd. Peder Baggesens søn, den af hans søskendes arvelod efter deres afd. mor, nr. 1 Gendammen på Ny Jord

47 (1603) Hans Pedersen, afd. Peder Baggesens søn, fordeles for 85 dl. af Ebbe Jensen.

95 (1603) Simon Fogh guldsmed fordeler Hans Pedersen, afd. Peder Baggesens søn, for 16 dl.

100 (1603) Jens Giødesen fordeler Hans Pedersen, afd. Peder Baggesens søn, for 2? dl.

121b (1603) Laurits Clausen fordeler Hans Pedersen, afd. Peder Baggesens søn, for 2 mk, for 1 par korckensku og 20 sk. for et par jernslåede sko.

182 (1603) Syn på afd. Peder Baggesens hus, som han boede i med Bagge Pedersen, noget forfaldent. se manuskript.

12 (1603) Stygge Høg til Hassinggård gør krav på 500 dl. fra Bagge Pedersen for det, som Peder Baggesen har lovet sin søn Peder Pedersen. Udsat 6 uger.

14 13/2 1604. Bagge Pedersen, afd. Peder Baggesens søn, stod her i dag inden alle 4 stokke for tingsdom, og på hans bror Søren Pedersens, afd. Peder Baggesens søns, vegne efter hans fuldmyndigheds? ?? som ham udi denne sag gjort og givet har, lydendes? (ikke mere).

26 29/2 1604. Bagge Pedersen spørger om Peder Pedersen, afd. Peder Baggesens søn, boende i Sæbye, ikke er stævnet til Højesteret. Ja, til kommende Herredag i København.

30 29/2 1604. Laurits Iversen erklærer, at han har renskrevet det brev, som Peder Baggesen dikterede ham om hans slegfredssøn Peder Pedersen i Sæbys arv.

30b (1604) Laurits Iversen og Hans Hansen har gennemset afd. Peder Baggesens bøger og regnskab. Kun et register, med Dorittes hånd, indeholder noget om Peder Pedersen slegfredssøns gæld til Peder Baggesen.

139 15/8 1604. Laurits Vind fremlagde 16 dl., som Hans Pedersen, afd. Peder Baggesens søn, var Simon Fogh guldsmed skyldig.

175b (1604) Bertel Struck vedstår, at være Hans Pedersen, afd. Peder Baggesens søns formynder.

183 (1604) Mester Mads Pors tilbyder Bertel Struck fuld afkald på egne og Clemend Olufsen i Horsens og Hans Pedersens afd. Peder Baggesens søns vegne ifølge kontrakt. Følgende roder? om samme sag.

188 (1605) Christoffer skriver og mester Søren Pedersen, afd. Peder Baggesens? søn, er forligte om gavl mellem deres huse, Søren Pedersen arvede efter hans fader, og nu Maren, Oluf Sørensens bor i i Sortebrødregade.

83 (1612) Mester Søren Pedersen, afd. Peder Baggesens? søn fordeles af Just Vasspyd til Søgård, ridefoged af Riberhus len, for 315? rdl.

https://www.brejl.dk/ribeting.html