Matching family tree profiles for Peder Jørgensen Schielderup
Immediate Family
-
daughter
-
daughter
-
daughter
-
daughter
-
daughter
About Peder Jørgensen Schielderup
Han var som Student med i Kjøbenhavns Beleiring af den svenske Konge Carl Gustav, og var
Capellan her [St%C3%B8ren Præstegjeld] fra 1661 til 1689, da han fik Sognekaldet, paa hvilket han
længe havde havt Exspectance, naar det blev ledigt. I Aaret 1700 blev han paa følgende
Maade skildt ved Embedet. Sønnen Jørgen, foregav, Faderen uafvidende, at have erholdt
Afstaaelse paa Kaldet, og erholdt det derfor af Kongen. Sønnen havde hermed ingen anden
Hensigt, end at tjene Faderen som Capellan, mod at være vis paa at faae Kaldet ved dennes
Død. Da nu Sønnen døde 6 Aar derefter, saae Faderen sig skildt ved Embedet, hvilket han
dog paa Forestilling og af synderlig kongelig Naade beholdt paa det Vilkaar, at han skulde
afgive Halvdelen af Kaldets Indkomster til Eftermanden. Døde 1721, omtr. 83 Aar gl., og
efterat have været henimod 60 Aar Præst.1
Efter et håndskreven notat i det kgl. bibl. udgave af Erlandsen: Ifølge Hr. Jakob Matssøn
Lund's Opptegnelser (fra ca. 1754) om sin Slægt (hvoriblandt Whitte) hedte Hr. Peder
Jørgensen Schjelderup's Hustru, (der "havde først Hr. Jacob paa Fråsten, siden Hr. Peer
Schellerup") ikke Clara? eller Christine, men "Lisbet", og synes heller att have været en
Whitte, da hun ståer som No. 14 af Bastian Whitte's Børn paa Aasgaard i Stangvig, skjönt Hr.
Lund rigtignokk ogsaa (allerede för hende) har nevnt en anden Lisbet (Bastiansdotter Whitte),
der endda (ca. 1754) levede hos sin Broder Hr. Christopher Whitte i Sundalen som Enke efter
en Christopher Dorp.1¶
Källa: www.nose.dk/Norge/schjelderup3.html
Peder Jørgensen Schjelderup var sogneprest i Støren.
1701-manntallet: Prestegaard Støren. Hr. Peder Schjelderup, 64 Aar. Sønner: Jonas Pedersen Shelderup, gifft og boer i Amsterdam, 26 Aar. Hans Peders. Shelderup, under det Løfdalske Regiment, 25 Aar.
Peder Jørgensen Schjelderup, Søn af Jørgen Schjelderup, Sognepræst til Skogn. Han var som Student med i Kjøbenhavns Beleiring af den svenske Konge Carl Gustaf, og var Capellan her fra 1661 til 1689, da han fik Sognekaldet, paa hvilket han længe havde Exspectance, naar det blev ledigt. I Aaret 1700 blev han paa følgende Maade skildt ved Embedet. Sønnen Jørgen, hvorom mere nedenfor, foregav, Faderen uafvidende, at have erholdt Afstaaelse paa Kaldet, og erholdt det derfor af Kongen. Sønnen havde hermed ingen anden Hensigt, end at tjene Faderen som Capellan, mod at være vis paa at faae Kaldet ved dennes Død. Da nu Sønnen døde 6 Aar derefter, saae Faderen sig skildt ved Embedet, hvilket han dog paa Forestilling og af synderlig kongelig Naade beholdt paa det Vilkaar, at han skulde afgive Halvdelen af Kaldets Indkomster til Eftermanden. Døde 1721, omkr. 83 Aar gl., og efterat have været henimod 60 Aar Præst.
Var gift med Clara eller Christine Tausan, Datter af Niels Tausan, Sognepræst til Støren (see foranstaaende Side), og Enke efter Hr. Jacob, Præst til Frosten. Deres Børn: 1) Jørgen S., Faderens Eftermand, see nedenfor. 2) Jens S. 3) Hans S. 4) Jonas S., Sømand. 5) Niels S., Capitain, gift med Anna Hobral, havde 4 Børn. 6. Anna Kirstine S., gift 1. Med Jorris White; 2. Med Christen Aalborg. 7) Gidsken S., gift med Niels Friis, Sognepræst til Tonsæt i Østerdalen, havde 2 Børn. 8) Sara S., gift med Lieutenant Hønnemann, havde 2 Børn. 9) Sara S., død ugift. 10) Lucie S., gift med Lieutenant Rasbech, havde 4 Børn. 11) Peder S., Hytteskriver paa Tolgen, gift med Lugie Hagerup, havde 10 Børn. [Erlandsen 1846]
[...] Saa har vi Peder Jørgensen Schjelderup. Han var som student med i Kjøbenhavns beleiring av Carl Gustaf, var kapellan til Støren 1661 til 1689, da han fikk sognekaldet, paa hvilket han længe hadde hat exspektance naar det blev ledig. I aaret 1700 blev han paa følgende maate skilt fra embedet: Hans søn, Jørgen, foregav faderen uavvidende at ha erholdt avstaaelse paa kaldet, og erholdt det derfor av kongen. Hermed hadde sønnen ingen anden hensigt end at tjene sin far som kapellan mot at være viss paa at faa kaldet ved dennes død. Da nu sønnen døde 6 aar derefter, saa faren sig skilt fra embedet; men fik dog paa ydmyg forestilling og av «synderlig kongelig naade» lov til at beholde det, mot at han skulde avgi halvdelen av kaldets indkomster til eftermanden. Døde 1721, omtrent 83 aar gammel, og hadde da været prest i ca. 60 aar.
Hans søn, Jørgen Schjelderup, som ufrivillig blev aarsak i hans formindskelse av indtægtene, døde i 1706. Han var en meget bereist mand. Schønau beretter, at Jørgen Schjelderup, en habil student, blev av professor Steenbuch i Kjøbenhavn antat til at følge den bekjendte danske lærde, Fr. Rostgaard, paa hans reiser som kopist, og at han i Paris blev brukt til at avskrive Libanii Sophistæ græske breve i det kongelige bibliotek, og hadde Rostgaard med megen flid undervist ham i at læse de forekommende abbreviaturer efter den saakaldte Codicis regii maximi anvisning. Denne Reise maa være begyndt i aaret 1692, ti i dette aar var Rostgaard i Leyden, i 1694 i England, 1695-96-97 i Frankrike, 1698-99 i Italien, og reiste i september s. A. Derfra over alperne til Tyskland til Leipzig, hvorfra de i det følgende aar kom tilbake til Kjøbenhavn. Denne mand er det vi gjenfinder som sogneprest til Støren i aaret 1700. [Einum 1911]
Kilder:
- Andreas Erlandsen: Biographiske Efterretninger om Geistligheden i Throndhjems Stift (Christiania 1846) Bd. 2, s. 188-189 - http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012051124004
- Gerhard Schøning: Reise giennem en deel af Norge i de aar 1773, 1774, 1775 paa Hans Majestæt Kongens beskostning er giort og beskreven (Trondhjem 1910) Bd. 2 - http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012100907017
- Gunhild Einum: ‘Litt præstekrønike’, i Trondhjems Adresseavis (19.06.1911) s. 3 - http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_trondhjemsadresseavis_null_n...
Peder Jørgensen Schielderup's Timeline
1637 |
June 26, 1637
|
Trondheim, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway
|
|
1666 |
1666
|
Holter, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway
|
|
1668 |
1668
|
Støren, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norway
|
|
1670 |
1670
|
Støren, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norway
|
|
1672 |
1672
|
Støren, Sør Trøndelag
|
|
1674 |
1674
|
Støren, Midtre Gauldal, Sor-Trondelag, Norway
|
|
1675 |
1675
|
Rødøy, Nordland, Norway
|
|
1675
|
Trondheim, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway
|