Peder Jørgensen Schielderup

Is your surname Schielderup?

Connect to 257 Schielderup profiles on Geni

Peder Jørgensen Schielderup's Geni Profile

Share your family tree and photos with the people you know and love

  • Build your family tree online
  • Share photos and videos
  • Smart Matching™ technology
  • Free!

Related Projects

Peder Jørgensen Schielderup

Also Known As: "Peder Jørgensen Schjelderup", "Peder Schjelderup", "Petrus Schelderupius"
Birthdate:
Birthplace: Trondheim, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway
Death: August 11, 1721 (84)
Støren prestegård, Støren, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norway
Place of Burial: Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norway
Immediate Family:

Son of Jørgen Pedersen Schielderup and Anna Magdalena Beata Hansdtr Busch
Husband of Clara Christine Nielsdatter Tausan and Elisabeth Sebastiansdatter Withe
Father of Jørgen Pedersøn Schielderup, 1666; Niels Pedersen Schielderup; Gidsken Heide; Anna Christine Pedersdatter Schielderup; Jonas Pedersen Schielderup and 7 others
Brother of Gidsken Jørgensdtr Lund; Susanne Jørgensdatter Schielderup; Anna Schielderup; Maren Jørgensdatter Schielderup; Hans Jørgensen Schielderup and 1 other

Occupation: Sogneprest til Støren.
Managed by: Private User
Last Updated:

About Peder Jørgensen Schielderup

Han var som Student med i Kjøbenhavns Beleiring af den svenske Konge Carl Gustav, og var

Capellan her [St%C3%B8ren Præstegjeld] fra 1661 til 1689, da han fik Sognekaldet, paa hvilket han

længe havde havt Exspectance, naar det blev ledigt. I Aaret 1700 blev han paa følgende

Maade skildt ved Embedet. Sønnen Jørgen, foregav, Faderen uafvidende, at have erholdt

Afstaaelse paa Kaldet, og erholdt det derfor af Kongen. Sønnen havde hermed ingen anden

Hensigt, end at tjene Faderen som Capellan, mod at være vis paa at faae Kaldet ved dennes

Død. Da nu Sønnen døde 6 Aar derefter, saae Faderen sig skildt ved Embedet, hvilket han

dog paa Forestilling og af synderlig kongelig Naade beholdt paa det Vilkaar, at han skulde

afgive Halvdelen af Kaldets Indkomster til Eftermanden. Døde 1721, omtr. 83 Aar gl., og

efterat have været henimod 60 Aar Præst.1

    Efter et håndskreven notat i det kgl. bibl. udgave af Erlandsen: Ifølge Hr. Jakob Matssøn 

Lund's Opptegnelser (fra ca. 1754) om sin Slægt (hvoriblandt Whitte) hedte Hr. Peder

Jørgensen Schjelderup's Hustru, (der "havde først Hr. Jacob paa Fråsten, siden Hr. Peer

Schellerup") ikke Clara? eller Christine, men "Lisbet", og synes heller att have været en

Whitte, da hun ståer som No. 14 af Bastian Whitte's Børn paa Aasgaard i Stangvig, skjönt Hr.

Lund rigtignokk ogsaa (allerede för hende) har nevnt en anden Lisbet (Bastiansdotter Whitte),

der endda (ca. 1754) levede hos sin Broder Hr. Christopher Whitte i Sundalen som Enke efter

en Christopher Dorp.1¶

Källa: www.nose.dk/Norge/schjelderup3.html


Peder Jørgensen Schjelderup var sogneprest i Støren.


1701-manntallet: Prestegaard Støren. Hr. Peder Schjelderup, 64 Aar. Sønner: Jonas Pedersen Shelderup, gifft og boer i Amsterdam, 26 Aar. Hans Peders. Shelderup, under det Løfdalske Regiment, 25 Aar.




Peder Jørgensen Schjelderup, Søn af Jørgen Schjelderup, Sognepræst til Skogn. Han var som Student med i Kjøbenhavns Beleiring af den svenske Konge Carl Gustaf, og var Capellan her fra 1661 til 1689, da han fik Sognekaldet, paa hvilket han længe havde Exspectance, naar det blev ledigt. I Aaret 1700 blev han paa følgende Maade skildt ved Embedet. Sønnen Jørgen, hvorom mere nedenfor, foregav, Faderen uafvidende, at have erholdt Afstaaelse paa Kaldet, og erholdt det derfor af Kongen. Sønnen havde hermed ingen anden Hensigt, end at tjene Faderen som Capellan, mod at være vis paa at faae Kaldet ved dennes Død. Da nu Sønnen døde 6 Aar derefter, saae Faderen sig skildt ved Embedet, hvilket han dog paa Forestilling og af synderlig kongelig Naade beholdt paa det Vilkaar, at han skulde afgive Halvdelen af Kaldets Indkomster til Eftermanden. Døde 1721, omkr. 83 Aar gl., og efterat have været henimod 60 Aar Præst.

Var gift med Clara eller Christine Tausan, Datter af Niels Tausan, Sognepræst til Støren (see foranstaaende Side), og Enke efter Hr. Jacob, Præst til Frosten. Deres Børn: 1) Jørgen S., Faderens Eftermand, see nedenfor. 2) Jens S. 3) Hans S. 4) Jonas S., Sømand. 5) Niels S., Capitain, gift med Anna Hobral, havde 4 Børn. 6. Anna Kirstine S., gift 1. Med Jorris White; 2. Med Christen Aalborg. 7) Gidsken S., gift med Niels Friis, Sognepræst til Tonsæt i Østerdalen, havde 2 Børn. 8) Sara S., gift med Lieutenant Hønnemann, havde 2 Børn. 9) Sara S., død ugift. 10) Lucie S., gift med Lieutenant Rasbech, havde 4 Børn. 11) Peder S., Hytteskriver paa Tolgen, gift med Lugie Hagerup, havde 10 Børn. [Erlandsen 1846]

[...] Saa har vi Peder Jørgensen Schjelderup. Han var som student med i Kjøbenhavns beleiring av Carl Gustaf, var kapellan til Støren 1661 til 1689, da han fikk sognekaldet, paa hvilket han længe hadde hat exspektance naar det blev ledig. I aaret 1700 blev han paa følgende maate skilt fra embedet: Hans søn, Jørgen, foregav faderen uavvidende at ha erholdt avstaaelse paa kaldet, og erholdt det derfor av kongen. Hermed hadde sønnen ingen anden hensigt end at tjene sin far som kapellan mot at være viss paa at faa kaldet ved dennes død. Da nu sønnen døde 6 aar derefter, saa faren sig skilt fra embedet; men fik dog paa ydmyg forestilling og av «synderlig kongelig naade» lov til at beholde det, mot at han skulde avgi halvdelen av kaldets indkomster til eftermanden. Døde 1721, omtrent 83 aar gammel, og hadde da været prest i ca. 60 aar.

Hans søn, Jørgen Schjelderup, som ufrivillig blev aarsak i hans formindskelse av indtægtene, døde i 1706. Han var en meget bereist mand. Schønau beretter, at Jørgen Schjelderup, en habil student, blev av professor Steenbuch i Kjøbenhavn antat til at følge den bekjendte danske lærde, Fr. Rostgaard, paa hans reiser som kopist, og at han i Paris blev brukt til at avskrive Libanii Sophistæ græske breve i det kongelige bibliotek, og hadde Rostgaard med megen flid undervist ham i at læse de forekommende abbreviaturer efter den saakaldte Codicis regii maximi anvisning. Denne Reise maa være begyndt i aaret 1692, ti i dette aar var Rostgaard i Leyden, i 1694 i England, 1695-96-97 i Frankrike, 1698-99 i Italien, og reiste i september s. A. Derfra over alperne til Tyskland til Leipzig, hvorfra de i det følgende aar kom tilbake til Kjøbenhavn. Denne mand er det vi gjenfinder som sogneprest til Støren i aaret 1700. [Einum 1911]

Kilder:

view all 19

Peder Jørgensen Schielderup's Timeline

1637
June 26, 1637
Trondheim, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway
1666
1666
Holter, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway
1668
1668
Støren, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norway
1670
1670
Støren, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norway
1672
1672
Støren, Sør Trøndelag
1674
1674
Støren, Midtre Gauldal, Sor-Trondelag, Norway
1675
1675
Rødøy, Nordland, Norway
1675
Trondheim, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway