Rasmus Nielsen Møller

Biskop

• 8. 20/4 1791. Mag. og Dr. ph. Rasmus Møller; [5/2 1796 Jelling-H.; see Kjøbelev-V.].

https://wiberg-net.dk/1239-Uldum.htm#RasmusMoller

13. 5/2 1796 [Uldum-L. 20/4 91] Mag. Rasmus Møller; [26/3 1802 Kjøbelev-V.; see der].

https://wiberg-net.dk/549-Jelling-H.htm#RasmusMoller

13. 26/3 1802 [Jelling-H. 5/2 96] Dr. th. & phil. Rasmus Møller*, f. Stoustrup v. Fred. 28/9 63; F. Niels Hansen M., Ldmd.; M. Cathrine Jørgensdtr. Bang; St. Fred. 81; Cand. philol. 24/4 84, l.; Cand. th. 6/10 86, l.; Alumnus p. Borchs Coll. 16/6 87–91; Mag. og Dr. phil. 90; D. p. C. . . ; Sp. Uldum-L. 20/4 91; R.* 31/7 15; Dr. th. 19/8 s. A.; Stiftspr. 6/9 20; D.-M. 1/8 29; 1 ~ Kbh. 9/9 91 Bodil Maria Thaulow, f. Kbh. 28/1 65, † 23/10 10; F. Poul Jensen T., Sukkerraffinadeur; M. Maren Pedersdtr. Rønning; 2 S., 8 D.; 2 ~ Kjøbelev 30/8 11 Johanne Dorothea Borchsenius af Huusby-V., f. 23/12 67, † 12/2 30, E. e. H. C. Winther i Ulsø-B.; u. B.; see Hans U. M. i Thoreby; T. C. Bredsdorff i Vissenbjerg; I. Sidenius i Gudbjerg; den berømte Prof., Digter Poul Martin M. var ogsaa hans Søn; (M. T. Lange, r. Cap. Nyborg; H. R. Panduro i Silkeborg-L.; K. R. E. Sidenius i Søby p. Ærø); [Biskop over Lollands-Falsters Stift 7/9 1831; C.* 28/10 36; R. med Sjællands Biskop 20/4 41; † som Jubellærer 9/11 42. Som Forfatter saare rig og altid lige værdig, som Menneske kjærlig og kraftig, from og alvorlig, mild og livlig; nød en saa udbredt og dybtfølt Agtelse, vandt saa varm en Kjærlighed og inderlig Hengivenhed, som bliver kuns de Sjeldneste og Lykkeligste til Deel; Mindetavle paa Kgd. over hans to Hustruer; Kirkegaardsmonument i Maribo; see B. D. G. 1/154; N. 419; E. 2/409 og S. 2/503].

Borchs K. nr. 414; DBL; VejAar 1912, s. 90-93 (En Slægt fra Børkop Mølle, samt tillæg 1917, s. 101-102); DanKir bd. 8, s. 513 (se nedenfor); s. 84 (Maribo kirke).

https://wiberg-net.dk/601-02-Kjoebelev.htm#RasmusMoller

Rasmus Møller (28. september 1763 – 9. november 1842) var biskop over Lolland-Falsters Stift fra 1831-1842. Han blev student i Fredericia i 1781 og blev cand. theol. i 1790.

Karriere og familie

Han havde egentlig ikke forestillet sig at blive præst, men snarere underviser. I 1791 blev han imidlertid sognepræst i Uldum og Langskov ved Horsens. I 1796 forflyttedes han til Jelling og 1802 til Købelev ved Nakskov, hvor han virkede i næsten 30 år, fra 1820 ydermere som stiftsprovst.

Da stiftets biskop Peter Outzen Boisen døde i 1831, blev Møller udpeget til han efterfølger. Da var han 68 år, men virkede dog i embedet i næsten 11 år indtil han selv døde. 1836 fik han Kommandørkorset, og ved sit 50-årige embedsjubilæum 1841 blev han rangmæssigt ligestillet med Sjællands biskop.

Han var gift 2 gange. I første ægteskab fik han bl.a. en søn, digteren Poul Martin Møller. Da hans første kone døde giftede han sig i 1811 med digteren Christian Winthers mor, der var enke.

Virke

Rasmus Møller var en flittig forfatter af religiøse skrifter, men han udgav også oversættelser af romerske forfatteres skrifter. Bøgerne var ikke lærde afhandlinger, men henvendt til bredere læserskare som sognepræster og lærere. I 1815 blev han dr. theol. ved en afhandling om, ”..hvorvidt man gjør Ret i at ville udelukke de særlige kristelige Dogmer fra Religionsundervisningen i Skolerne”.

Bibliografi

Bearbejdelse af Romerbrevet (1893)

Oversættelse af Livius med de allernødvendigste Anmærkninger, især for ustuderede (1800-1818)

Tekstkritisk udgave af Livius (1815-1818)

Oversættelsen af Sallust

Oversættelse af en del af Ciceros Taler

Kort Anvisning til frugtbar Bibellæsning» (1820)

Vejledning til andægtig og forstandig Læsning af det nye Testamente» (1820)

Vejledning til andægtig og forstandig Læsning af det gamle Testamente» (2 Dele, 1826)

Det gamle Testamentes poetiske og profetiske Skrifter (1828-30)

Forklaringer over Evangelierne og Apostelbrevene, navnlig til Brug for Skolelærerne.

Kommentar over Pauli Pastoralbreve (1842)

http://da.wikipedia.org/wiki/Rasmus_M%C3%B8ller

https://gravsted.dk/person.php?navn=rasmusmoellernielsen - Gravminde på Maribo kirkegård.