Søren Jenssøn Bøgeberg

Født i Dalby, Odense

Om Søren Jenssøn Bøgeberg og hans mange etterkommere på Sværholt og omegn er hentet fra en eldre dansk reiseskildring på nettadresse: https://chr4.dk/index.php/svaerholt-handelssted

Finnmarksstederne - Fra sted til sted: SVÆRHOLT - Sværholt Handelssted:

Sitat: "Nu stævner vi atter ud i Porsanger fjorden tilbage forbi Tamsøy og videre ud mod det åbne hav. På styrbord side har vi hele tiden den nøgne Sværholt halvø, og længst ude runder vi forbjerget Svæholtklubben, som er det største fuglefjeld i Finmarken. De skråtstillede skifferlag danner hylder og afsatser opad siden på hele fjeldet, og her ruger tusindvis af fugle især krykkje (tretået måge ride), men også en del alke og lomvier, skarv og teiste. Her har fra gammel tid været drevet stor ægindsamling. I gamle dage kunne man samle op til 10.000 æg om året, men i dag er det mange gange mindre.

Sværholtklubben danner en naturlig skillelinie mellem Vest og Østfinmark. Amtmand Sommerfeldt kaldet fjeldet " et så mærkeligt objekt at det efter mine tanker fortjente at besynges af vore bedste digtere". Ude fra Nordhavet strømmer fiskestimer ind og lige udenfor legede brølende hval i hundredvis, og i fjeldet havde odder og fugle deres eget område.

Klubben (fjeld massiv) er skilt fra halvøen ved en saml landtange, hvor der fra gammel tid har været høstet hø på engene.

Stedet havde engang en stor bebyggelse og egen kirke, men var omkring 1750 ubeboet. Den første handelsmand som slog sig ned på stedet, var Søren Jenssøn Bøgeberg, antagelig en dansk mand. Han søgte om at få gæstgiveri og et engstykke til bopæl, og begge dele blev bevilget ham. Bevillingen blev udstedt 14. november 1793, og engstykket på østsiden af landtangen overladt ham ved rentekammerets skrivelse af 23. samme måned. Han fik gæstgiveriet afgiftsfrit de første 10 å, antagelig fordi det var i offentlighedens interesse at have et gæstgiveri og et sted hvor rejsende kunne skifte.

Ved folketællingen 1801 boede der 15 mennesker på handelsstedet, som altså må have haft en større bebyggelse. Hans kone hed Johanna Marie Holm og deres voksne søn Christian, en anden søn Jens var i Hammerfest. Et par af tjenestefolkene bar familienavn som Grüner og Juel. Konens søsterdatter og flere andre gamle mennesker havde også ophold i huset. Fra 1804 svarede han 2 rdl. i årlig afgift. Søren Bøgeberg døde i 1810, 72 år gammel, hans kone året før. Sønnen Jens Bøgeberg var vistnok ved handelen her i årene 1805 – 11. Datteren Mette var gift med Hans Wadel, som en tid havde Ingøy, men fra 1804 flyttede til Sværholt og boede her. Hans Wadel døde på Sværholt 1810, 35 år gammel.

Handelsstedet gik herefter over til Christian Bøgeberg, som fik gæstgiverbevilling . februar 1812 mod 6 spd. årlig afgift. Han var gift med Margrethe Sophie Steen. Ved interims bevilling af 19. december 1815 (bekræftet 28. februar 1816) fik han også udskænkningsret på Skjøtningberg. Disse steder drev han i flere år, men i 1829 opsagde han gæstgiverretten på Sværholt, på trods af at han forsatte med handle på stedet. Det er muligt at han på sine gamle dage flyttede over til sønnen i Lebesby, og at Sværholt en tid var uden handelsmand.

Den næste som tog stedet i brug var Amund Torgersen Kraabøl fra Vestre Gausdal. Han kom til Finmark i 1847 og tog ophold i Tana, hvor han virkede som tømmer og snedker, især med reparation af kirker og præstegårde. På en rejse traf han grev Wedel Jarlsberg ? som anmodede ham om at tage ophold på Sværholt for at tage sig af båd postruten og rejsende. Postruten var dengang Hammerfest – Kjelvik – Sværholt – Tana – Vadsø. Kraabøl bosatte sig på Sværholt i 1849.

Han byggede de nødvendige huse og ryddede græsarealer til 6 køer, en hest og nogle får. Han giftede sig i 1854 med en ung dame fra Bergen. Hun kom herop med en præstefamilie, og rejsen foregik med "Gyller" til Hammerfest og derefter med en jekt til Kistrand, det hele tog over en måned. Fru Amalie Kraabøl var en uforfærdet og arbejdsom kvinde. Hun lærte sig hurtigt at spinde og væve, på tros af at hun aldrig havde set en rok eller vævestol før, og blev n god støtte for sin man i opbygningen af handelsstedet. Ved folketællingen 1865 boede her personer.

I februar 1870 brændte hovedbygningen ned til grunden. Fru Kraabøl måtte sammen med et nyfødt barn springe ud af vinduet fra loftetagen, der oppe havde også børnene sine sove rum og alle måtte springe ud af vinduerne, da trappen var spærret af ilden. Kraabøl råbte ud i mørket om alle var reddet, og der blev svaret ja. Men desværre viste et sig siden at en 9 års gut var indebrændt. Bygningen var dårlig forsikret, så det var et mærkbart tab.

Men i 1872 havde Kraabøl igen opført etagehuset, trods alle vanskeligheder med materialerne og transporten. Samme år begyndte han med handel og fiskeopkøb. Stedet blev posthus og blev anløbet af hamburgruten. Fra 1880 årene havde Sværholt stadig besøg af turistrådene, som kom for at vise passagerne det store fuglefjed, og samtidig forsyne sig med mælk og fløde. Her førtes et gæstfrit hus, med stort ryk ind af kendte og fremmede. Kraabøl var en foregangsmand på mange områder, han indførte nye lakse fangstredskaber og havde en avlstation for sjeviot får. Han drev handelsstedet til 1906, da det hele blev overtaget af sønnen Erik Augus Kraabøl. Men både han og to brødre omkom i 1910 under ekspedition af et kystruteskib. Stedet gik herefter over til søsteren Kaja Kraabøl, som drev det til 1926, da det blev overtaget af en Tromsø bank.

I 1904 fejrede Kraabøl og hans hustru guldbryllup, og blev senere stedt til hvile på et af sine familiegravsteder, som er individet på Sværholt ældgamle kirkegård." (Sitat slutt)

Født i Dalby, Odense? Referanse?

I notater fra en etterkommer av Søren Jenssøn Bøgeberg, Flemming Bøgeberg Harrev (fra Danmark) samt slektsforsker og lokalhistoriker Ole Johan Valle, Hammerfest, nevnes ikke Dalby/Odense. Harrev skriver: "Søren kom fra Kjøbenhavn til Kjelvik og ble bødker ved Kjeklvik Handel i 1764. Han havde tidligere tjent hos bødker Carl Sørensen som bodde i "gaden kalt Rosengaarden" i Kjøbenhavn og derefter arbejdet for "Handels-Compagniet" samme sted. Da han kom derfra til Kjelvig, var han i begynnelsen av 20-aarene. Syv år etter han kom til Kjelvik ble han gift i Kjelvig den 19.7.1771 med Johanna Marie Holm (f. 1748 alt. 1750) - d. 4,6,1809). Hun var datter av bødkeren han avløste, Ole Thuesøn Holm. De to får 9 barn. De fleste af børnene dør som spede, 4 naar voksenalderen og bliver gifte. Disse 4 er: Mette Kristine (f. 1771), tvillingene Christian og Margrethe (f. 1777 (disse 3 født i Kjelvig og Jens Bøgeberg (f. 1783 på Sværholt - og som til sammen får mange etterkommere i Finnmark.".

Etter å ha fungert i stillingen som bødker i Kjelvik i 24 år, ønsket Søren å starte handel for seg selv på annet sted. I 1788 fikk han i denne anledning skjøte (utstedt den 25.5.1788 av kong Chistian VII) på en utslåtte "Løkwig", matrr. nr. 63 i Kjelvig Sogn (jfr. Pantebok for sognet nr. 1 fol. 182b). Stedet ligger ved Kamøyfjorden like innenfor Helnes og fungerte som en nokså ubebodd nødhavn når fiskebåtene ikke kunne komme i land på mer værharde Helnes. Hit flyttet Søren med kone og til da 3 barn og startet handel og fiskekjøp der. Men i Løkvik slo det ikke til som forventet. Etter at han og familien hadde bodd og virket ved Kamøyfjorden i 5 år, fikk Søren den 14.11.1793 utstedt gjestgiverbevilling på handelsstedet Sværholdt (på østsiden av selve Sværholdtklubben ytterst mellom Porsangerfjord og Laksefjord) og hvoretter Søren med sin familie flytter dit. Ved rentekammerets skrivelse av 23.s.m. fikk han også innvilget en engslette - på østsiden av eidet - til bopel. Og her blir han "Handler og gjæstgiver" på "Swerholdt" til sin død i 1810 - da driften videreføres gjennom hans barn og disses etterkommere. I en eldre beskrtiveløse på nett om "Særholdt Handelssted" finner vi ved folketellingen i 1801 at der "bodede 15 mennesker på stedet. som altså må have haft en større bebyggelse. Hans kone hed Johanna Mari Holm og deres voksne søn Christian, en anden søn Jans var i Hammerfest. Datteren Mette var gift med Hans Wadel, som en tid drev handel på Ingøy, men fra 1804 flyttede til Sværholt og boede her. Hans Wadel døde på Svæeholt i 1810 - 35 år gammel. Handelsstedet gikk deretter over til Sørens sønn Christian som fikk gjestgiverbevilling fra 1812 mod 6 spd. årlig avgift. Ved interims bevilling fikk han også udskjænkningsræt på Skjøtningsberg (ved Kjøllefjord). Disse steder drev så Christian i flere år. Men i 1829 oppsagde han gæstgiverbevillingen på Sværholt på trods av at han fortsatt drev handel der. Det er mulig at han på sine gamle dager flyttede over fjorden til sønnen i Lebesby, og at Sværholdt en tid var uten handelsmann. Og på stedet Lebesby driver standhaftige etterkommere den dag i dag (2017) fortsatt assortert landhandel registrert i firmaregisteret under navn: BØGEBERG LANDHANDEL A/S med adr.: 9740 Lebesby. D.v.s. 224 år etter at 3-tipp oldefar Søren Jenssøn Bøgeberg kom til ugjestmilde Sværholt ute mot storhavet. Bøgebergfamilien drev også en tid uttak og salg av takskifer i Friarfjord (Friarfjordskifer). Alta 26. mai 2017. Svein Aasegg