Søster Jensdatter Schielderup

Ifølge "Bergen Stifts Biskoper og Prester" side 21 (et kort notat under oppføringen for hennes far) var hun først gift med Hieronymus Bergholtz, som ble lyst fredløs, og deretter skit fra ham ved dom, og deretter gift med Ananias Engelbrektsen Wrangel.

Dommen refererer til at hun hadde to barn med Bergholtz, men disse finnes enda ikke på Geni.

Teksten fra domkapitlets dom

Bergen Domkapittelsbok nr. 5 1675-1685, side 61:'Anno 1683 d. 15 Octob. præsentibus Generosissimo D. Laurentio Lindenow, Nobilissimo D. Episcopo D. Nicolao Randulff oc samptlige Capitularibus undertagende Mag. Dithlevo blef Consistorium holden oc da Først Foretagen Søster Schelderups Sag, paa hues Vegne møtte Knud Jochumsøn; Men paa Bergholtzes Vegne ingen.

Knud Jochumsøn efter forige indlagde documenter begierede Endeligen domb.Afsagt: Eftersom nochsom beviisligt er giort, at Hieronymus Bergholtz siden sin første Arrest udi Kiøbenhafn Anno 1675 hafuer Været paa fri fod Fiire Aars tid, indtil Ann. 1679 ey alleeneste i Danmarch men end oc her i Norge, huor hand paa to Aars tid Syndenfields Ved Christiania sig opholdt oc i midler tid huerchen haft omsorg for hende oc hans barn med noget at forsiune, ey hellere indstillet sig hos hende her udi Bergen, besynderlig da hun efter sin Sl. Moders død, paa Aarfueskiftet hans hielp meest behøfuede, Hafuer oc iche paa nogen Loulig maade tilsagt hende at Komme til sig, eller huor hand Var at finde, huor af Letteligen Kand sluttes, at hand hende ubilligen har forladt; Er oc Vitterligt noch, at hand alle hendes midler saa Vel efter Moder som Fader beløbende sig til mange tusinde ofuer det hun Kunde Arfue, hafuer Ved sin bondløsse Gield Forkommet oc sat hende der Ved i største Widløftighed oc ælendighed; End derforuden er det iche beviist, siden hand Ved høyeste Rettes Domb Anno 1679 d. 18 Jun. er Kiendt fredløs, enten huor hand er eller om hand er i lifue eller iche; Hun der imod igien som en dydig Ectefelle først har fuldt med hannem her fra ned til Kiøbenhafn oc lidet last oc brast med hannem, saa oc siden efter hans Villie reyst igien her op til sin moder med hans tuende børn.

For det andet hafuer sit richtige skudsmaal fra sin Sielesørgere saa oc Tings Vidne om hendes skichelige Forhold, nu siden saadan Forladelse paa 8 Aars tid, huor af nochsom Klart er at hun iche hafuer gifuet hannem Aarsage til saadan Forladelse;Thi hafuer Vi iche rettere Viist at Kiende, end at Bergholtz formedelst saadan sin ubillige desertion paa 4 aars tid, da hand Var paa Fri Fod, jo hafuer forbrudt sit Ecteskabs ret med Søster Schelderup oc hende efter Kirche-Ordinancens medfør tilladt, efter Guds Forsiun, sig i anden Ecteskab at indlade.

Knud Jochumsøn begierede dommen beskrefuen.

(takk til Remi)