Statholder i Norge Poul Huitfeldt, til Smidstrup

Hans Excellence Poul Huitfeldt (født ca 1520, død 1592), til Smidstrup var en dansk-norsk embetsmann og Statholder i Norge.

Forældre: Otte Clausen til Skibelundgård og Lørup (død mellem 1517 og 29) og Barbara Eriksdatter (Blaa) til Orebygård og Berritsgård (død tidligst 1558). -4.2.1554 på Koldinghus med Margrethe Breide, datter af Hans Breide til Vorgård og Thale Emmiksdatter.

Huitfeldt var 1548 foged på Bergenhus, 1548 -56 forlenet med Nordfjord len, 1551-53 og påny 1554 sendt til Island, 1553-92 forlenet med Smidstrup, hvoraf han 1581 erhvervede en del ved mageskifte med kongen, 1556-60 lensmand på Københavns Slot, 1559-63 på Koldinghus, 1564 proviantmester under krigen, 1565-70 lensmand i Halmstad, som han tappert forsvarede mod Svenskerne, 1570-74 forlenet med Brunlag len, 1572-77 Norges statholder og lensmand på Akershus, 1572-92 forlenet med Tromsø, 1581-83 lensmand på Laholm.

Omtales første gang da han med kgl. tilladelse fangede to unge fornemme nederlændere og derved fremtvang sin bror Claus' frigivelse af hollandsk fangenskab 1543. Senere var han efter Peder Huitfeldt en tid (ca.1548) foged hos Christoffer Huitfeldt på Bergenhus. I somrene 1552–54 og i fortsættelse deraf i vinteren 1554–55 var han på Island for at bringe orden i de kirkelige og politiske forhold efter Jon Arasons rejsning (1550). 1554 holdt han bryllup på Koldinghus idet hans hustru havde været jomfru hos dronning Dorothea. 1556 betroede Christian III H. den vigtige post som lensmand på Kbh.s slot hvor han atter måtte vige umiddelbart efter tronskiftet 1559 for statholderen Mogens Gyldenstierne der selv ønskede lenet; statholderen var i forståelse med enkedronning Dorothea der gerne så H. forflyttet til sit livgedingslot Koldinghus, og der blev han da til krigsudbruddet 1563. Under hele syvårskrigen var han befalingsmand i Halmstad hvor han 2.10.-7.11.1563 tappert holdt stand mod en hård belejring af en overlegen svensk hær og med foragt afviste Erik XIVs tilbud om 22 000 dukater for at overgive byen. 1572 blev han lensmand på Akershus og endnu s.å. den første danske statholder i Norge. I dette vigtige embede, hvor han skulle fungere som mellemled mellem centralregeringen i Kbh. og den norske lokalstyrelse, viste han sig som en dygtig og samvittighedsfuld mand. Særlig interesserede han sig for kirkelige forhold, ikke mindst for kirkestyrelsen. På dette område satte hans virke sig varige spor i oprettelsen af stiftsskriverembedet, jordebogen P. H.s Stiftsbog (1575) og P. H.s Reces (1576) hvilken sidste indeholder en ordning af de vanskelige tiendeforhold i Stavanger stift. Alt i alt danner hans organisatoriske virksomhed, der væsentlig falder på østlandet, et sidestykke til Christoffer Valkendorfs og Erik Ottesen Rosenkrantz' på Bergenhus. Hans statholdertid blev ikke af lang varighed idet han af helbredshensyn trak sig tilbage allerede 1577. 1581–83 var han lensmand på Laholm. Han erhvervede 1581 ved mageskifte med kronen en del af Snidstrup len i Halland og skrev sig til Snidstrup. Han døde hos sin brorsøn Arild Huitfeldt.

Ikonografi

• Relief på ligsten (Halmstad k.).

Kilder

• Dansk Biografisk Leksikon: Poul Huitfeldt
• English Wikipedia: Povel Huitfeldt
• Dansk Wikipedia: Rangfølge
• Dansk Wikipedia: Prædikat (tiltale)
• Norske rigsregistranter I–II, Kria. 1861–63. Kancelliets brevbøger 1550–92, 1885–1908. Breve til og fra Mogens Gyldenstierne og Anne Sparre I–III, 1929–41. – P. Colding: Studier i Danm.s politiske hist., 1939. Astrid Friis i Hist.t. 10.r.VI, 1942 14 91f.