biskop Hans Albertsen

Kilde: Wikipeida: www.wikipeida.dk: Hans Albertsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: Hans Albertsen:

Hans Albertsen på et kobberstik af Jonas Haas fra 1756. Fra Det Kongelige Bibliotek.

Født: 1525 i København

Død: 1569

Beskæftigelse: Biskop over Sjælland.

Alma mater: Københavns Universitet.

Hans Albertsen, 1525 – 1569, var biskop over Sjælland fra 1560 til sin død.

Hans Albertsen var født i København og kom i en ung alder til universitetet, hvor han 1544 tog den filosofiske bakkalaurgrad, og 1546 magistergraden.

Uden forud at have studeret udenlands blev han kun lidt over 20 år gammel professor i græsk ved Københavns Universitet, senere (1554) i dialektik.

Da biskop Peder Palladius i sine sidste år var meget svagelig, hjalp Hans Albertsen ham med hans teologiske forelæsninger; 1. april 1558 tog han bakkalaurgraden i teologien, hvorpå han 31. maj samme år kaldtes til professor i dette fag.

I slutningen af året 1559 blev han Palladius' medhjælper i bispeembedet, og efter dennes død beskikkedes han 29. maj 1560 til superintendent eller biskop i Sjællands stift. 28. januar 1563 kreeredes han af sin ven, dr. Niels Hemmingsen, til dr.theol.

Han døde 25. maj 1569 som universitetets rektor. Gift 1550 med Karine, datter af lektor Anders Jensen Ljung, sognepræst i Malmø.

En søn af ham var magister Albert Hansen, der endte som biskop i Århus.

Biskop Hans Albertsen fik ved sin jordefærd dette vidnesbyrd: «Han var en forstandig, skarpsindig, flittig og lærd Mand, venlig og omgængelig i sit Væsen, hvorfor han ogsaa lettelig erhvervede sig alle brave Folks Venskab. Han beflittede sig som en from Mand stedse paa at have Gud, Kirken, Staten, Familien og sit Embedskald for Øje i al sin Gjerning; altid stræbte han at bevare en god og uskadt Samvittighed og et ubesmittet Rygte. I sit Bispeembede viste han, baade naar han optraadte som Dommer og ellers, stor Billighed, Alvor og Beskedenhed; han vilde ikke vige en Haarsbred fra det, som ret er, men var dog strængere mod sig selv end imod andre. De gamle Præster omgikkes han som Fædre, sine jævnaldrende som Brødre, de yngre som Sønner. Overalt opførte han sig saaledes, at han med rette kan fremstilles som et Mønster for ethvert gudfrygtigt Menneske, men i Særdeleshed for Kirkens Lærere og Forstandere.»

Rørdam: Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 I, 606 ff. H. F. Rørdam.