Hun var født på Skøyen gård på Disenå i Sør-Odal kommune i Innlandet fylke Norge. Hun ble døpt og konfirmert i Ullern kirke på andre siden av Glomma fra fødegården Skøyen.

Om hennes mann, og deres felles liv:

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Erik Nicolai Bøgh (17. juni 1822 i København – 17. august 1899 i København), var en dansk digter og komponist. Søn af skolelærer Hans Henrik Bøgh og hustru Marie Dorothea, f. Møller. Bror til maleren Carl Bøgh (1827-1893). Gift med norskfødte Andrea Schøyen, datter af kaptajn Aslak Shøyen til Schøyengaard.

Bøgh blev i 1841 uddannet som lærer fra Jonstrup Seminarium og fungerede herefter som lærer i et par år, bl.a. i Fuglebjerg, hvor han også var kirkesanger. I Fuglebjerg begyndte han, frustreret over en række uoverensstemmelser med sin foresatte, sognepræsten, at skrive digte, en tanke, han dog efter et stykke tid forlod for i stedet at satse på en karriere som skuespiller, bl.a. som del af en dansk teatertrup, der turnerede i Sverige. Heller ikke det førte dog til noget, og en tid forsørgede han sig ved at sælge portrætter i Sverige og Norge, som han havde tegnet med blyant.

I september 1849 vendte han tilbage til København, hvor han blev ansat ved en avis. Han begyndte igen at skrive, og samme vinter debuterede han som dramatisk forfatter på Casino-teatret, med 2 stykker, Nytaarsnat 1850 og Ægtemandens Repræsentant.

I de følgende år havde Bøgh ret stor succes men en række større og mindre, dels originale, og dels frit bearbejdede stykker, og i 1855 blev han direktør for Casino. I de følgende år opførte Casino hans populære lystspil og vaudeviller, bl.a. Fastelavnsgildet og Kalifen paa Eventyr.

Han fratrådte i 1860 efter en række længerevarende uoverensstemmelser med bestyrelsen, umiddelbart efter at han havde haft stor succes med stykket Grevinden og hendes Søskendebarn, som var en slet skjult, ondskabsfuld satire over Grevinde Danner med bl.a. en vise med linjen "Jeg hader den, som steg fra Dybet. Bedækket med et Lands Foragt".

Efter Casino-tiden blev Erik Bøgh redaktør af Folkets Avis, og 1877-1885 var han medredaktør af Dagens Nyheder.

Erik Bøgh skrev også en række humoristiske romaner og fortællinger, mest kendt blev bogen Jonas Tværmoses' Ærgrelser (1875).

Fra 1881-1899 var Erik Bøgh censor ved Det Kongelige Teater. Han blev Ridder af Dannebrog 1881 og Dannebrogsmand 1892.

Han har skrevet en række iørefaldende viser.

Han er begravet på Garnisons Kirkegård.

Der er opkaldt flere veje i Danmark efter Erik Bøgh:

Erik Bøghs sti i Odense. Erik Bøghs vej i Hasle og Fuglebjerg. Erik Bøghs Alle i Søborg. Eksterne henvisninger

Commons-logo.svg Wikimedia Commons har flere filer relateret til Erik Bøgh Erik Bøgh på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon Sange i Wikisource Digte m.m. i Kalliope 'Champagne Galop' eller Champagnevise (Når dit humør er gråt) fra 2 akts vaudevillen 'Hr. Grylle og hans Viser'. Melodi: Champagne Galop. Tekst: Erik Bøgh. Opført første gang på Casino, København i efteråret 1852. Med noder og midi-fil (lyd) Fokus-side fra Det Kongelige Bibliotek: "Erik Bøgh og dansk populærmusik for 150 år siden" Biografi i Dansk biografisk Lexicon, 1.udgave 1887-1905 Erik Bøghs gravsted på gravsted.dk http://www.kb.dk/da/nb/samling/ma/fokus/boegh.html Det Kongelige Bibliotek Erik Bøgh og dansk populærmusik for 150 år siden I 1852 udgav forfatteren, komponisten, tegneren og udgiveren Erik Bøgh fire bind viser og sangspillet Huldrebakken som begge er typiske udtryk for samtidens interesse for det overnaturlige, det skandinaviske og det sangbare.

Erik Bøgh blev født i København i 1822 og voksede op i et musik- og teaterinteresseret hjem hos sin morfar. I 1839 kom han på Jonstrup Seminarium, og efter endt eksamen blev han først ansat som huslærer i Farum, derefter fra 1842 som lærer og kirkesanger i Fuglebjerg på Sydvestsjælland. Arbejdsforholdene var ikke for gode, og Bøgh besluttede i 1844 at rejse med et teaterselskab til Sverige. Truppen gik imidlertid fallit, og nu ernærede Bøgh sig i over tre år som portrættegner, men han skrev også til stadighed mange digte. På en tur til det sydlige Norge kom han i kontakt med teatret i Kristiania (Oslo) og skrev et par vaudeviller til denne scene. Nyskabende blev Nytaarsaften 1848-49, som i satiriske vendinger omhandlede årets aktuelle begivenheder og derved må betegnes som den første norske revy.

Året efter flyttede Bøgh atter til Danmark med sin norske kone, og inspireret af succesen i Norge skrev han efter samme mønster Nytaarsaften 1850, der blev opført på Casino i København og opnåede stor popularitet. Bøgh opfattes således med rette også som den danske revys grundlægger. De næste år leverede Bøgh en lang række vaudeviller til Casino, hvor han dels selv skrev melodierne, dels lånte fra andre.

En af de vaudeviller, han selv var godt tilfreds med, var netop Huldrebakken, som kom op på Casino i december 1852. Et forsøg på også at få den opført på Det Kongelige Teater lykkedes imidlertid ikke, men en oversættelse til svensk førte til opførelse i Stockholm i 1859. Stykket er en folkelivsscene fra Dalarne i Sverige med den violinspillende sagnfigur Nøkken, der er en brik i et indviklet intrigespil om kærlighed og penge. Det er skrevet på rimede vers, og der optræder en lang række sange - næsten alle til svenske melodier, f.eks. en polskdans fra Småland, en värmlandsk bondevise, Flyttfåglarne af Bernhard Crusell eller Dalkullavisa af A.F. Lindblad. To af melodierne skyldes dog den danske komponist Carl Malmqvist, som også har instrumenteret alle sangene for orkester. Bøgh gør sig i efterskriftet tanker om brugen af nøkken bl.a. i Sverige, hvor den egentlig hedder necken. Han kommenterer også, at denne overtro kan synes lidt gammeldags. Imidlertid var der flere nordiske forfattere, der omkring 1850 lod sig inspirere af "Huldreromantikken", deriblandt M.A. Goldschmidt og Henrik Ibsen.

En større musikalsk udgivelse kom også fra Erik Bøgh i 1852, nemlig fire bind med hans egne viser til forskellige melodier. Hvert bind indeholder 8-10 viser tilsyneladende fra hele hans daværende produktion. Adskillige er taget fra hans vaudeviller, men der er også enkeltstående digte fra ungdommen. Det gælder både kærlighedssange, naturlyrik, komiske viser og handlingsmættede ballader. I første hæfte angiver han selv at have valgt melodierne, som stammer fra Sverige, Norge, Frankrig og Tyskland, og det er nok også typisk for de følgende bind, hvor bl.a. en Bellman-melodi er angivet. Endelig har Carl Malmqvist bidraget med tre melodier i 3. bind. Den eneste kendte sang i nutiden fra samlingerne er En lillebitte Mand, "Lad andre kun synge", fra bind tre, som i samlingen angives som værende en af Malmqvists melodier. Digtet stammer fra Bøghs tid i Fuglebjerg først i 1840erne, og i de fleste senere sangsamlinger er han da også selv angivet som komponist.

Indtil sin død i 1899 bidrog Bøgh fortsat med digte, vaudeviller, revyer, melodier og en stor skribentvirksomhed til det lettere danske kulturliv. Men 1840erne og 1850erne var ikke hans mindst nyskabende tid.

Læs mere: Annie Foss: Erik Bøgh og Københavnerliv paa hans Tid, København 1920 Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave redigeret af Svend Cedergreen Bech, København 1979-84 Erik Hvidt: Politikens revyhistorie fra Erik Bøgh til Jesper Klein. København 1981

Både den trykte udgave af Huldrebakken og de fire visesamlinger findes på Det Kongelige Bibliotek. Derudover har biblioteket en håndskrevet sufflørbog fra opsætningen på Casino af Huldrebakken.

Derudover kan man se noderne til flere af sangene til Huldrebakken samt andre stykker af Erik Bøgh i samlingen af elektroniske noder til 1700- og 1800-tallets teatermusik

Kilder:

• https://snl.no/Erik_B%C3%B8gh

• https://no.wikipedia.org/wiki/Erik_B%C3%B8gh

• https://da.wikipedia.org/wiki/Erik_B%C3%B8gh

Hun var født på Skøyen gård på Disenå i Sør-Odal kommune i Innlandet fylke Norge. Hun ble døpt og konfirmert i Ullern kirke på andre siden av Glomma fra fødegården Skøyen.

Om hennes mann, og deres felles liv:

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Erik Nicolai Bøgh (17. juni 1822 i København – 17. august 1899 i København), var en dansk digter og komponist. Søn af skolelærer Hans Henrik Bøgh og hustru Marie Dorothea, f. Møller. Bror til maleren Carl Bøgh (1827-1893). Gift med norskfødte Andrea Schøyen, datter af kaptajn Aslak Shøyen til Schøyengaard.

Bøgh blev i 1841 uddannet som lærer fra Jonstrup Seminarium og fungerede herefter som lærer i et par år, bl.a. i Fuglebjerg, hvor han også var kirkesanger. I Fuglebjerg begyndte han, frustreret over en række uoverensstemmelser med sin foresatte, sognepræsten, at skrive digte, en tanke, han dog efter et stykke tid forlod for i stedet at satse på en karriere som skuespiller, bl.a. som del af en dansk teatertrup, der turnerede i Sverige. Heller ikke det førte dog til noget, og en tid forsørgede han sig ved at sælge portrætter i Sverige og Norge, som han havde tegnet med blyant.

I september 1849 vendte han tilbage til København, hvor han blev ansat ved en avis. Han begyndte igen at skrive, og samme vinter debuterede han som dramatisk forfatter på Casino-teatret, med 2 stykker, Nytaarsnat 1850 og Ægtemandens Repræsentant.

I de følgende år havde Bøgh ret stor succes men en række større og mindre, dels originale, og dels frit bearbejdede stykker, og i 1855 blev han direktør for Casino. I de følgende år opførte Casino hans populære lystspil og vaudeviller, bl.a. Fastelavnsgildet og Kalifen paa Eventyr.

Han fratrådte i 1860 efter en række længerevarende uoverensstemmelser med bestyrelsen, umiddelbart efter at han havde haft stor succes med stykket Grevinden og hendes Søskendebarn, som var en slet skjult, ondskabsfuld satire over Grevinde Danner med bl.a. en vise med linjen "Jeg hader den, som steg fra Dybet. Bedækket med et Lands Foragt".

Efter Casino-tiden blev Erik Bøgh redaktør af Folkets Avis, og 1877-1885 var han medredaktør af Dagens Nyheder.

Erik Bøgh skrev også en række humoristiske romaner og fortællinger, mest kendt blev bogen Jonas Tværmoses' Ærgrelser (1875).

Fra 1881-1899 var Erik Bøgh censor ved Det Kongelige Teater. Han blev Ridder af Dannebrog 1881 og Dannebrogsmand 1892.

Han har skrevet en række iørefaldende viser.

Han er begravet på Garnisons Kirkegård.

Der er opkaldt flere veje i Danmark efter Erik Bøgh:

Erik Bøghs sti i Odense. Erik Bøghs vej i Hasle og Fuglebjerg. Erik Bøghs Alle i Søborg. Eksterne henvisninger

Commons-logo.svg Wikimedia Commons har flere filer relateret til Erik Bøgh Erik Bøgh på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon Sange i Wikisource Digte m.m. i Kalliope 'Champagne Galop' eller Champagnevise (Når dit humør er gråt) fra 2 akts vaudevillen 'Hr. Grylle og hans Viser'. Melodi: Champagne Galop. Tekst: Erik Bøgh. Opført første gang på Casino, København i efteråret 1852. Med noder og midi-fil (lyd) Fokus-side fra Det Kongelige Bibliotek: "Erik Bøgh og dansk populærmusik for 150 år siden" Biografi i Dansk biografisk Lexicon, 1.udgave 1887-1905 Erik Bøghs gravsted på gravsted.dk http://www.kb.dk/da/nb/samling/ma/fokus/boegh.html Det Kongelige Bibliotek Erik Bøgh og dansk populærmusik for 150 år siden I 1852 udgav forfatteren, komponisten, tegneren og udgiveren Erik Bøgh fire bind viser og sangspillet Huldrebakken som begge er typiske udtryk for samtidens interesse for det overnaturlige, det skandinaviske og det sangbare.

Erik Bøgh blev født i København i 1822 og voksede op i et musik- og teaterinteresseret hjem hos sin morfar. I 1839 kom han på Jonstrup Seminarium, og efter endt eksamen blev han først ansat som huslærer i Farum, derefter fra 1842 som lærer og kirkesanger i Fuglebjerg på Sydvestsjælland. Arbejdsforholdene var ikke for gode, og Bøgh besluttede i 1844 at rejse med et teaterselskab til Sverige. Truppen gik imidlertid fallit, og nu ernærede Bøgh sig i over tre år som portrættegner, men han skrev også til stadighed mange digte. På en tur til det sydlige Norge kom han i kontakt med teatret i Kristiania (Oslo) og skrev et par vaudeviller til denne scene. Nyskabende blev Nytaarsaften 1848-49, som i satiriske vendinger omhandlede årets aktuelle begivenheder og derved må betegnes som den første norske revy.

Året efter flyttede Bøgh atter til Danmark med sin norske kone, og inspireret af succesen i Norge skrev han efter samme mønster Nytaarsaften 1850, der blev opført på Casino i København og opnåede stor popularitet. Bøgh opfattes således med rette også som den danske revys grundlægger. De næste år leverede Bøgh en lang række vaudeviller til Casino, hvor han dels selv skrev melodierne, dels lånte fra andre.

En af de vaudeviller, han selv var godt tilfreds med, var netop Huldrebakken, som kom op på Casino i december 1852. Et forsøg på også at få den opført på Det Kongelige Teater lykkedes imidlertid ikke, men en oversættelse til svensk førte til opførelse i Stockholm i 1859. Stykket er en folkelivsscene fra Dalarne i Sverige med den violinspillende sagnfigur Nøkken, der er en brik i et indviklet intrigespil om kærlighed og penge. Det er skrevet på rimede vers, og der optræder en lang række sange - næsten alle til svenske melodier, f.eks. en polskdans fra Småland, en värmlandsk bondevise, Flyttfåglarne af Bernhard Crusell eller Dalkullavisa af A.F. Lindblad. To af melodierne skyldes dog den danske komponist Carl Malmqvist, som også har instrumenteret alle sangene for orkester. Bøgh gør sig i efterskriftet tanker om brugen af nøkken bl.a. i Sverige, hvor den egentlig hedder necken. Han kommenterer også, at denne overtro kan synes lidt gammeldags. Imidlertid var der flere nordiske forfattere, der omkring 1850 lod sig inspirere af "Huldreromantikken", deriblandt M.A. Goldschmidt og Henrik Ibsen.

En større musikalsk udgivelse kom også fra Erik Bøgh i 1852, nemlig fire bind med hans egne viser til forskellige melodier. Hvert bind indeholder 8-10 viser tilsyneladende fra hele hans daværende produktion. Adskillige er taget fra hans vaudeviller, men der er også enkeltstående digte fra ungdommen. Det gælder både kærlighedssange, naturlyrik, komiske viser og handlingsmættede ballader. I første hæfte angiver han selv at have valgt melodierne, som stammer fra Sverige, Norge, Frankrig og Tyskland, og det er nok også typisk for de følgende bind, hvor bl.a. en Bellman-melodi er angivet. Endelig har Carl Malmqvist bidraget med tre melodier i 3. bind. Den eneste kendte sang i nutiden fra samlingerne er En lillebitte Mand, "Lad andre kun synge", fra bind tre, som i samlingen angives som værende en af Malmqvists melodier. Digtet stammer fra Bøghs tid i Fuglebjerg først i 1840erne, og i de fleste senere sangsamlinger er han da også selv angivet som komponist.

Indtil sin død i 1899 bidrog Bøgh fortsat med digte, vaudeviller, revyer, melodier og en stor skribentvirksomhed til det lettere danske kulturliv. Men 1840erne og 1850erne var ikke hans mindst nyskabende tid.

Læs mere: Annie Foss: Erik Bøgh og Københavnerliv paa hans Tid, København 1920 Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave redigeret af Svend Cedergreen Bech, København 1979-84 Erik Hvidt: Politikens revyhistorie fra Erik Bøgh til Jesper Klein. København 1981

Både den trykte udgave af Huldrebakken og de fire visesamlinger findes på Det Kongelige Bibliotek. Derudover har biblioteket en håndskrevet sufflørbog fra opsætningen på Casino af Huldrebakken.

Derudover kan man se noderne til flere af sangene til Huldrebakken samt andre stykker af Erik Bøgh i samlingen af elektroniske noder til 1700- og 1800-tallets teatermusik

Kilder:

• Store Norske leksikon

• Wikipedia bokmål

• Wikipedia dansk

Carl Schøyen maleri av Skøyen gård

Maleri av Skøyen. Anthon Bernard Elias Nilsen / Elias Kræmmer (som forfatter kjent som Elias Kræmmer) sendte i desember 1912 bildet til Ole Moss med dette brevet: «Idag sender jeg Dem et ærværdigt Maleri af Skøyen, som jeg beder Dem modtage for gammelt Bekjendtskabs Skyld, og som nuværende Eier af Gaarden. Mit Ønske er at Maleriet blir ophængt paa Skøyen, naar De ikke længere vil have det. Billedet fik jeg af gamle Prokurator Thorkild Schøyen da jeg kjøpte Gaarden, det er malet av hans bekjendte og begavede Søn Carl Skøyen, som døde i en ung Alder og som tegnede til at skulle ha blit en fremragende Landskabsmaler. Jeg har ikke sat nogen ny Ramme paa Billedet, men en Klodsmajor af en Reparatør lod jeg pudse den op, desværre blev det stygt gjort — og det faar De undskylde. Paa Skøyen havde min Familie og jeg det hyggeligt de Sommere jeg eiede Gaarden, og haaber jeg at De og Deres Slægt længe maa eie den og have det lykkeligt... P. S. Det er sandt jeg maa fortælle Dem lidt om Skøyen: For c. 15 Aar siden var jeg i Kjøbenhavn og var da inde hos Erik Nicolai Bøgh — han omfavnede mig da han hørte at jeg eiede Skøyen!! Han var nemlig gift med Prokuratorens Søster Andrea Bøgh og havde i sin Forlovelsestid og Ungdom været deroppe særdeles længe og ofte! De skal ved Leilighed faa høre endel af alle hans Historier om Prokuratoren og Skøyen og Forholdene den Gang — de vare kostelige!»

Kilde: Sør-Odal bygdebok bind 6