Christen Søfrensen Godtzen

Is your surname Godtzen?

Research the Godtzen family

Christen Søfrensen Godtzen's Geni Profile

Share your family tree and photos with the people you know and love

  • Build your family tree online
  • Share photos and videos
  • Smart Matching™ technology
  • Free!

About Christen Søfrensen Godtzen

http://www.nose.dk/Norge/trane.html#49

Nevnes flere steder i "En Krønike om Kvinesdal" av Dr. Ludvig Daae:

www.firedragon.com/~kap/Bygdeboker/KvKronNo.rtf

Paa Øie ved Elvemundingen, en vistnok allerede da velbefolket Gaard, der nu har megen Lighed med de Strandsteder paa andre Kanter af Landet, som benævnes «Ører», havde en Broder af Hr. Peder Godtzen, «ærlige, agtbare og fornemme Mand» Christen Sørensen Godtzen fra Stavanger nedsat sig med Borgerskab til Christiansand og drev Handel.

Ogsaa en anden Person, ligeledes Borger til Christiansand, Didrik Torkildssøn Meyer, havde slaaet sig ned sammesteds og boede i Huset hos Hr. Peder Godtzen.

Denne Didrik Meyer, som var født i Søgne og egentlig hed Erik, havde gjentagne Gange været i Holland, med hvilket Land Agdesiden jo stod i den mest levende Forbindelse. I Amsterdam var han kommen i nær Berøring med en dansk (eller norsk?) Mand Christen Pedersen Abel, der forestod en Menighed af nordiske Udvandrere (oprettet 1663), hvilken dog havde sluttet sig til Calvinismen.68 Ved denne Menighed havde «Didrik» Meyer endog en Tid været Klokker. Til Kvinesdal havde han medbragt Skrifter af Abel, et latinsk af dogmatisk Indhold og dertil en «Psalmebog for den danske Menighed i Amsterdam», hvilken imidlertid ogsaa indeholdt adskillige andre Ting.

Mellem de to «Borgere til Christiansand» paa Øie opkom Uvenskab; man seer, at Christen Godtzen skyldte Meyer nogle hundrede Daler, og at de gjentagne Gange havde slaaedes «paa Moen». Christen overfaldt ham nu for hans Religions Skyld og sagde, at han, «havde gjort mod Gud og Kongen som en Skjelm og talt bespotteligen om de hellige Sacramenter m.m.»

I Decbr. 1671 indfandt Sorenskriveren, Cornelius Hvid, sig paa øvre Egeland til et Extrating, hvor der bl. a. blev oplyst, at Meyer for et Vidne, med hvem han havde været sammen i Holland, havde «bedet Fanden fare i sig den Dag, han skulde gaa til Alters for nogen Præst i Norge», og at han havde «skjeldt den ypperlige Guds Mand, Dr. Hutterus, Prof. til Wittenberg, som en Calumniant og en Blamererer». Videre havde Meyer disputeret med Hr. Peder Hieronomussøn og sagt, at Christus ikke var tilstede i den hellige Nadvere. Og han havde, som anført, været Klokker hos «Sjelemorderen Chr. Abel, der er forbandet af de lutherske Præster i Amsterdam for hans Kjetteri.» Christen Godtzen havde under denne Forhandling kaldt Meyer «en Spjuds Karl», som hverken holder Dug eller Disk, og i sin Procedure citeret Jens Bjelkes «Forklaring over mørke Ord i Loven.»

Ved Sagens Behandling for Capitlet i Stavanger vare Provst Jørgen og begge Præster indstevnede. Hr. Jørgen meldte Sygdomsforfald («hans store Svaghed var alle paa Stedet bevidst»), men i sit Brev fra Elvestrøm 11 Marts 1672 oplyste han, at Meyer «temporisserede og anstillede sig luthersk i Norge og Calvinist i Holland, særdeles hvad Alterens Sacramente angaar, at Hr. Peder Godtzen, hos hvem, han en rum Tid har boet, vel bedst kjender hans Religion, at ogsaa Borgemesteren i Christiansand, der har antaget ham til Borger, maa kjende ham», o.s.v. Provst Jørgen havde seet det latinske Skrift af Abel[70], hvori findes kjetteriske Meninger, men «da det Skrift er paa Latin, og Meyer er en læg Person, rører det ham ikke an», men det danske Skrift er af saadan Beskaffenhed, «at hvis Meyer bekjender sig til den Troesbekjendelse, som staar udi denne Bog, da behøver man ikke længer at spørge om hans Tro». Hr. Peder Godtzen, Sognepræst til Kvinesdal, var perssonlig tilsede for Capitlet. Han provede, at Meyer havde, efter at være bleven Borger til Christiansand, været til Alters i Liknes Kirke. Af Abels Psalmebog havde Meyer foræret Hr. Peder Godtzens Hustru, Maren Wilhelmsdtr., et Exemplar; hans Broder Christen Godtzen havde faaet se den hos hende og havde saa begjæret den af hende, «da han havde bortsolgt sine Psalmebøger til Fjældmænd»“ og saa bedet Meyer om to dusin af samme Bog for en slet daler Stykket. Hr. Peder Hieronymussøn fremmødte ligeledes personlig for Capitlet og provede saaledes: Under en Samtale med Præsterne havde Meyer sagt, at det ikke stod i Bibelen, at Gud vilde, at alle Mennesker skulde blive salige (1 Tim. 2,4). En tysk og en dansk Bibel vare da blevne fremtagne, og Meyer havde hængt sig fast deri, at der i Resens Bibeloversættelse ikke var brugt Ordet «salige», men frelses»; Hr. Peder Godtzen havde da fremtaget sit græske Nytestamente, «dermed at bevise det Ord saliggjøre». Desforuden havde der i den sidste Juletid været en «Discurs» om Sacramentet, hvori Meyer paaberaabte sig Joh. 6, medens Peder Godtzen erklærede, at dette ikke angik Sacramentets udvortes Brug. Christen Godtzen erklærede, at «det skulde Gud forbyde, at han skulde forsynde sig mod Gud og Kongen ved at tilforhandle sig Abels Bøger». Capitlets Dom faldt den 15 April 1672. Den gik ud paa, at «da Didrik Meyer havde bedet Fanden fare i sig, om han gik til Alters for en luthersk Præst, og i Amsterdam gaaet til Alters hos den «norske» Præst, som befandtes at være Autor til den danske Bog, han mot Recessen havde indført her i Landet, da han havde skjældet den «fornemme Theolog» Dr. Hutter, og da han nægtede Christi Tilværelse i den hellige Nadvere, saa kunne vi ei eragte ham at vare saa sincer i vores Religion, som han selv vil foregive; hvad den anden Post er angaaende om den Psalmebog, han har i Riget indført, dømtes han til ikke alene Materien, mens og alt andet, hvis han paa den Tid haver havt med at fare, at have forbrudt og desforuden at straffes som den de kgl. Mandater ikke tilborlig haver villet holde i Agt, for hvis Aarsag vi D. Meyer udi H.M. Kongens Naade og Unaade allerunderdanigst vil have henfunden.»

(...)

I hele den lange Tid, hvori Samuel Friis var Sognepræst, havde han havt til Capellan den ovennævnte Mads Horsens, der formodentlig i denne Tid ofte nok har søgt, men ikke opnaaet nogen bedre Stilling. Han havde varet gift første Gang med Lisbet Godtzen, en Datter af den i Capitlet om Broderen Mag. Peder G. omtalte Borger paa Øie, Christen Godtzen. Efter hendes Død havde han ægtet Henriette Handrup, Hr. Samuels Stifdatter. I begge Ægteskaber havde han Børn og maa udentvivl have levet i meget smaa Kaar. Det sidste Ægteskab tyder paa et godt Forhold mellem de to Præster, der havde et Berøringspunkt bl. A. deri, at Hr. Mads havde været Discipel og Hr. Samuel senere Hører i Horsens Skole.


GEDCOM Source

@R450142377@ Ancestry Family Trees Online publication - Provo, UT, USA: Ancestry.com. Original data: Family Tree files submitted by Ancestry members. Ancestry Family Tree http://trees.ancestry.com/pt/AMTCitationRedir.aspx?tid=102739849&pid=538

view all

Christen Søfrensen Godtzen's Timeline

1636
March 16, 1636
Stavanger, Rogaland, Norway
1673
1673
Kvinesdal, Vest-Agder, Norway
1705
1705
Age 68
Kvinesdal, Vest-Agder, Norway