Christen Schifter Feilberg

Christen Schifter Feilberg (16. juli 1808 – 24. oktober 1853) var en dansk søofficer (kaptajn af Flåden), søn af lysfabrikant og chef for Nationalbankens Låneafsnit Henning Frederik Feilberg (1771-1841) og hustru Louise Christine Brummer (1779-1842) og far til den australske journalist og menneskerettighedforkæmper Carl Adolf Feilberg (1844-1887).

Christen blev som ung mand malet (1834) af sin nære ven, den velkendte guldaldermaler Christen Købke. Dette portræt befinder sig i dag på Statens Museum for Kunst og hører til blandt de bedste portrætter fra Købkes hånd. Christen Feilberg døde på St. Hans Hospital, ved Roskilde den 24 Oct 1853. Han ble sindssyg.

Fra Peter Becks biografi om Nicolai Laurentius Feilbergs liv er Christens sidste dager beskrevet slig. Christen måtte sindssyg hentes hjem fra en svoger i London. Nicolai Feilberg har udførligt fortalt om hans broders vrangforestillinger. Christens savn efter sin kone Adelaide Lindberg, som døde i 1850, gjorde at han mente at kunne få forlængst døde til at åbenbare sig. Han hadde talt med Adelaide, sa han. "Det var en smertelig og tung gang fra Paradiset til jorden, derfor er det bedst, jeg ikke meddeler dig fremgangsmåden", sagde han til sin broder Nicolai.

De nationale modsætninger i Slesvig i Treårskrigen optaget meget af Christens vrangforestillinger. Han indbildte sig at være en rig fyrste. Han ville opdyrke Jyllands heder og grave en dyb kanal fra Flensborg fjord til Vesterhavet, og så skulle alle tyskere i Nordslesvig ekspederes sydpå over kanalen, og danskerne sydfor skulle flyttes til Nordslesvig. Christen nævner flere uhyggelige ting. En ritmester ved gendarmeriet hjalp ham med at bringe ham til sindssygeanstalten i Slesvig. Det blev uforglemmeligt for Christen da jerndøren slog i bag ham. I Slesvig vilde de ikke ha ham for længe, da han blev aldeles rasende når han hørte noen tale tysk. Han blev ført tilbage til Danmark, og døde på St. Hans Hospital i Roskilde i 1853.

Historier og anekdoter med Christen/Kristen Schifter Feilberg

På side 97-98 fra bogen Nikolaj Feilberg's og Conradine Købke's Efterslægt står det følgende:

Onkel Peter havde engang været syg for mange Aar siden og hans Broder Kristen skulde giøre en Sejltur med ham, da han atter var Rekonvalecent. De kom ud i en Baad paa Peblingesøen, men da de sejlede omkap med en anden væltede deres, saa at de maatte sidde paaskrævs over Kjølen og kom saa endedlig iland ved en anden Baad.

Kristen Feilberg var i Vestindien 1831
Den Samme laa i Texas, da Revolutionen brød ud og der blev sendt Bud efter ham og de tvang og truede ham til imod Udbetaling af en Sum Penge at tage den forrige Regiering ombord og sætte dem iland i New Orleans; men undervejs overtale de Fangne ham til at sætte dem iland i Texas igjen mod den samme Sum, da de forestiIledde ham, at de vare den lovmæssige Regiering. De kom tilbage og holde sig et helt Aar. (Leutn Grove 29/3 51).

I 1835 gik Onkel Kristen ombord i Texas General Pietras med sin Stab efter at de havde fanget St. Anna.

1847 snublede en Hest med Onkel Kristen Feilberg paa Island over en Sten ved et Fjæld og han styrtede hovedkulds af den dog uden at tage skade.

8/6 51 1 Pintsedag. Onkel Kristen fortalte mig efter Middag en hel lang Historie om sit tidligere Liv. I 1836 besøgte han pastor Nicolai i Alslev. 1837 i Januar Maaned drog han herfra med en Ladning salt Fisk til Spanien, men i heftig Snevejr og Storm strandede han i England, men bjergede dog Livet og for en Del ogsaa sit Skib. Bedstefader Henning Frederik Feilberg havde forskudt ham 23000 rbd. Nu kostede Skibets Reparation 9000. De ville forføre ham til Kjæltringsstreger, men han vilde ej indgaa paa noget, skrev til Rhederiet, hvad man vilde forlede ham til og hele Sammenhængen og nu paatog dette sig det halve af Reparations Summen. Han gik til Spanien, derfra til Mexico, hvor han næsten klarede hele sin Gjæld til Bedstefader; i Vestindien kjøbte han en smuk Brig for Røverkjøb og gjorde strax udmærkede Affairer og vendte hjem igjen, og manglede kun 600 rbd, hos Bedstefader. Han laa en Vinter over i England, kjøbte en ny Brig og sejlede nu til Hamborg, hvor han indgik en Forbindelse med en Skibsmægler Schrøder og en nuværende Kjøbmand Re?kild i Aarhuus, som begge havde Del i det sidste Skib. Han havde just faaet Fragt, men saa nægter Admiralitetet ham Permission og nu maatte han over Hals og Hoved skaffe sig en Skipper. Han fik ogsaa en ganske skikkelig Fyr, men da han kom tilbage var han bleven bedraget baade i Kvalitet og Vægt, da han skulde have 600.000 pd Farvetræ med.

Derved led han et stort Tab, men dertil kom Bedstefaders Død (09-apr-1841), Hamborgs Ildebrand, Schrøder kunde ej paa Skibs Papirerne staa som Ejer, da Skibet var dansk og han en Hamborger, derfor havde han forlangt en Fuldmagt af Onkel, at handle i hans Navn; da nu alt dette stødte sammen medens Onkel var i Middelhavet med Bille (Steen Andersen Bille jun., 1797-1883, Viceadmiral) og bombarderede Algier, og hans Interesser varetoges yderst slet og Kjæltringestreger vare i Spillet. solgte de begge Skibene for 1/3 af Værdien; ikke engang, hvad den sidste Reparation havde kostet, kom ud. Derved tabte han paa engang Alt, havde nu kun sin Gage tilbage og var en fattig Mand. Dr Mathiesen i Sønderborg og Schrøeder i Marineintendanturen sammesteds vare med i Middelhavet.