Nicolai Laurentius Feilberg

Portræt

Læs Nicolai Laurentius' biografi fra Nikolaj Feilberg's og Conradine Købke's Efterslægt

Nicolai Laurentius Feilberg (27. juni 1806 i København – 27. april 1899) var en dansk sognepræst, far til præst og folklorist Henning Frederik Feilberg og lægen Carl Adolph Feilberg. Han blev opkaldt efter hans onkel cand. theol. Nicolai Laurentius Feilberg (1772-1797), som blev kun 25 år gammel.

Nicolai Laurentius' dåb i Vor Frue sogn 23. juli 1806

Nicolai Laurentius var søn af bankchef Henning Frederik Feilberg. Han var chef i Rigs- og senere Nationalbankens lånefag. Familien Feilberg boede i et embedsmandshjem i Vor Frue sogn i København. Under Napoleonskrigene blev Nicolai født i gaden Dyrkøb i det indre København. Dette var året før englændernes bombardement af byen (læs om Københavns bombardement i 1807), hvorved familien blev hjemløs, og søgte tilflugt i Rigsbankens kælder. Da familien var kommet i sikkerhed, er det af Nicolais ældre søster (senere gift Nutzhorn) blevet fortalt at man opdagede en granatstump i den lille drengens vugge, som ikke hadde skadet ham. Om historien medfører rigtighed, vides ikke. Søsteren hadde en livlig fantasi, men det var alligevel urolige tider. Nu trængte familien et nyt hjem. De flyttede til Blegdam nr. 9, dagens Blegdamsvej 80, som ejedes af Nicolai's morfar Diederik Brummer. Han var vokslysfabrikant, og fabrikken var i hjemmet. Nicolais ældre bror Peter Diderik overtog senere dette firma og adresse.

Folketælling 1840 for Blegdamsvej 80, som dengang hed 9de Blegdam.

Drengen kom derved til at vokse op i landlige omgivelser mellem den store græsklædte fælled og Sortedamssøen og nær Øresundskysten nord for byen. Som 19-årig blev han i oktober 1825 (hemmeligt) forlovet med den 16-årige Conradine Købke, datter af hans fars ungdomsven bagermester Peter Berend Købke i Kastellet. De blev gift 2. september 1830 i Citadelskirken (Kastelskirken), og flyttede ind i Købkes nybyggede ejendom i Nyhuse ved Frederiksborg. Nicolai blev teologisk kandidat to år før i 1828, og året efter fik Nicolai en stilling som adjunkt ved Frederiksborg lærde Skole.

Nicolai's første kone, Conradine Antoinette Caroline Købke (født 28. februar 1809 i København – 21. oktober 1856 i Ullerup), voksede op på festningsværket Kastellet i København. Pastor Feilberg hjalp sin kommende svoger Christen Købke med at komme i kontakt med forskellige kunder.

Conradine var ikke rask. Hendes brødre som boede hos dem; filologen Hans Peter og maleren Christen Købke sad hele tiden ved sin søsters seng, så sidstnævnte næsten ikke fik malet. Senere flyttede Conradine og Nicolai fra byen til Alslev på landet. I 1856 døde Conradine efter mange års sygdom af en kviksølvforgiftning som oppsto fra et præparat brugt under hendes første fødsel. Nicolai giftede sig året efter med Bolette Christine Rørdam (1815-1887) som i sin tid havde været forlovet med Conradine's bror Peter Købke der døde ung hos Nicolai og Conradine i Vester Vedsted.

1834 kom han som sognepræst til i Alslev-Hostrup ved Varde i Sydvestjylland, hvor han var indtil 1847 (fra 1838 i Vester Vedsted). Nicolai var med til at oprette Rødding Højskole i 1844, der er Danmarks - og verdens ældste folkehøjskole. I 1848 blev han efter en audiens hos kong Christian VIII på Sild efter eget ønske forflyttet til Ullerup Sogn i Sundeved, hvor han blev en central figur i den dansksindede bevægelse i Slesvig. Årsagen var, at hans hustru Conradine ikke kunne tåle vejrliget ved Vestkysten.

Folketælling 1860 for Ullerup præstegård

N.L. Feilberg var en myndig mand, som ikke fandt sig i, at der blev gjort brud på, hvad han anså for ret og lov i landet. Nu havde reskriptet af 14. maj 1840 fastsat, at forretningssproget i de dele af hertugdømmet, som havde dansk kirke- og skolesprog, skulle være dansk (men besynderligt nok var det ikke påbudt de højere embedsmænd at bruge dette sprog, ja ikke en gang at ledsage deres tyske skrivelser med dansk oversættelse). Da pastor N.L. Feilberg i 1843 fik tre skrivelser fra myndighederne på tysk uden dansk oversættelse, sendte han dem, efter samråd med sin biskop, Tage Müller i Ribe, tilbage til amtmanden i Haderslev med protest. De kom tilbage igen med anmodning til ham om selv at oversætte dem. Denne krænkelse af loven tilbageviste Feilberg med kraft, og det lykkedes ham (og hans nabopræst Andkiær i Foel) ved mandig fasthed at tvinge den gottorpske regering til at holde sig loven efterrettelig. Men amtmanden i Haderslev fandt sig da også opfordret til at advare den nyudnævnte præst i nabosognet Hviding mod Feilberg i Vedsted, som var "ein sehr gefährlicher Mensch". På den anden side gav hans mod til at trodse de mægtige tyske embedsmænd ham en vældig anseelse i bøndernes øjne. De kom rejsende milevidt fra for at bede ham om hjælp i retssager, da han jo måtte være klogere end de fleste, når han således kunde sætte amtmanden stolen for døren.

Nicolai skrev brev til svogeren W. Petersen i Odense, under krigen i 1864. Brevene er under titlen En Præstegaard i Sundeved som tog for sig Nicolai's oplevelser under krigen, og er trykt i tidskriftet Museum. Efter den tyske erobring af Slesvig i 1864 blev Nicolai forvist fra landet med 3 dages varsel.

Efter krigen 1864 blev han afskediget af de tyske myndigheder og flyttede først til Odense, senere til Sjælland, som præst i Kirke-Helsinge. Her blev Nicolai i 20 år som sognepræst for en befolkning som han næppe var i så god samklang med som med sønderjyderne. I 1883 fik Nicolai ridderkorset, og i 1885 søgte han sin afsked og flyttede til sin barndoms egn ved Blegdammen i København. Man forstår ikke at Feilberg holdt ud så længe som præst, i mer end 50 år. Bolette døde i 1887 og han selv i 1899, begge i Blegdamsvej 118. Nicolai blev begravet 3. maj fra Sankt Johannes kirken. Der var et stort følge hvori Sjællands biskop og folketingets formand deltog.

Folketælling 1895 for Blegdamsvej 118

Læs En Præstegaard i Sundeved under Krigen 1864 fra Museum : Tidsskrift for Historie og Geografi. 1890.

Ifølge politiets registerblade har Nicolai og Bolette boet på følgende adresser i København:

1892: Blegdamsvej 118

1894: Sønderborggade 4

1898: Blegdamsvej 118

Andre biografier:

Nicolai Laurentius Feilberg (1806-1899) var en dansk pastor, der huskes mest for sin indsats som sognepræst i Alslev-Hostrup ved Varde i Sydvestjylland i perioden 1834-1847 og 1848-64 i Ullerup i Sundeved, hvor han kom til at betyde meget. Det var i tiden mellem tysk og dansk. Det var frygteligt for begge sider. Hvornår mistede man sit arbejde. Feilberg måtte igen flytte.

Nicolai blev gift med Conradine Antoinette Caroline Købke i Citadelkirken i København, den 2. september 1830. Han mistede sin kone i 1856. Nicolai ægtede sig med Bolette Christine Rørdam (1815-1887) den 28. august 1857. Bolette var efter sigende meget tyk, men flink. Hun var tidligere gjensidigt forelsket i Søren Kierkegaard og hemmeligt forlovet med Feilbergs svoger Hans Peter Niels Købke.

Den 2. Slesvigske krig. Krigen i 1864

Fakta:

• 1. Slesvigske krig, også kaldet Treårskrigen var fra 1848-1850. Danmark vandt.
• 2. Slesvigske krig. Krigen i 1864. Danmark tabte ved Kampene ved Dybbøl.

Nicolai Laurentius sender tre sønner (Peter Berend, Niels Hartvig og Carl Adolph) i krig, men etablerer samtidig et venskab med den preussiske general August von Goeben (1816-1880), der opholdt sig på Nicolai's præstegård i Ullerup, der ligger tæt på Dybbøl og Sundeved. Nicolai er en glødende dansk patriot, men ikke nationalliberal. Han mener, at den mest realistiske løsning på konflikten er at dele Slesvig op i en dansk og en tysk del, i samtale med general von Goeben.

I løbet af kort tid blev Goeben overbevist om, at Feilbergs syn på Nordslesvigs fremtid som dansk var det eneste rigtige. Det danske Nordslesvig helt til Danmark, og den tyske sydlige del til Holsten. Ligevel; det var Bismarck der bestemte, og han vilde det anderledes! Hans ord var "Magt er ret". Feilberg og Goeben mente at "Ret er magt", noget som ikke vilde gå i opfyldelse før Genforeningen skete i 1920.

Fra Peter Becks bog om Nicolai, skriver sidstnævnte; "Jeg mærker tydeligt, at jeg slet ikke er politiker. Når jeg og mine sognefolk blot må beholde konge, fædreland og modersmål, er det os ikke meget magtpåliggende, enten statsforfatningen er et indskrænket eller et uindskrænket monarki. Det vil siden finde sig. Lad de slesvigske sønden for Flensborg, som ønsker at være tyske eller preussiske, få deres ønsker opfyldt. For mig gerne, når blot det, der i ånd og sandhed hører sammen, må forblive sammen. Og Sundeved er dansk i ånd og sandhed. I mit sogn er én fuldblods slesvigholstener, urmager Johansen i Kasmosdam, et par halvblods og tre eller fire kvartblods. De tåbelige tyskere mener, at jeg har fordansket sognet siden forrige krig, og så smiler de kløgtigt, når jeg modsiger deres påstand."
P. Andersen skriver at "med Feilberg og Conradine blev præstegården bevidst dansk, og dansk åndsliv holdt sit indtog i sognet." Indirekte har Feilberg, Conradine og senere Bolette styrket danskheden. Indførelsen af dansk åndsliv bestod bl.a. i at Feilberg med sin gode sangstemme sang nye danske salmer af Grundtvig, desuden folkesange; af dem var der mundtligt overleveret nogle i sognet.

Senere ville en bemærkelsesværdig tilfældighed indtræffe. Den preussiske general August von Goeben ledede styrkerne mod 5. regiment på øen Als, hvilket var danskernes sidste chance for at indlede et modangreb mod den preussiske hær. Det er dette regiment, som hans danske ven, patriot og pastor Nicolai Feilbergs søn, Carl Adolph, tilhører. Under forsvaret af øen den 29. juni øst for Jylland blev Carl såret og kunne være blevet dræbt, hvis ikke piben i hans brystlomme havde stoppet en kugle, fremgår det af bogen Dommedag Als fra 2011. Goebens ordonansofficer skrev i sin dagbog om aftenen hos Feilberg i Ullerup, dagen før overgangen til Als. "Indtil ca. kl. 12 blev vi i generalens kvarter hos præsten, hvis familie serverede os aftensmad og te - en fanatisk dansker, der nu er afsat - havde selv en søn ved hæren på Als - i hvert fald en ejendommelig situation, og han måtte beværte os som gæster, mens disse stod i begrep med at overfalde hans landsmænd og hans egen søn!"

Efter krigen 1864 flyttede Nicolai først til Odense, senere til Sjælland, som prædikant i Kirke-Helsinge. Han blev dog ikke elsket som prædikant. Mange mente at han glemte prædiken. Hans nye kone Bolette, følte sig dog hjemme på Sjælland. Men Feilberg glemte ikke tiden i Ullerup. Det siges, at han senere ofte var deprimeret. Han havde oplevet krigen i 1864 med venner og fjender.

Nu lå grænsen mellem Danmark og Tyskland ved Kongeåen. Nordslesvig/Sønderjylland var nu tysk indtil Genforeningen i 1920.

Nicolai fik en søn, Henning Frederik Feilberg, der også blev sognepræst. Tiden i Ullerup på Sundeved betød meget for ham. Efter krigen 1864 blev alle dansksinde præster og lærer afskediget. Nu var området tysk. Der skete først en ændring ved Genforeningen i 1920. Da blev alle tyske præster og lærere afskediget, og danskere indsat. Det var Nicolai Laurentius' grandnevø Herman Anker Bernhoft som på fredskonferencen i Versailles førte de meget vanskelige forhandlinger forud for Nordslesvigs genforening med Danmark i 1920.

------------------------------------

Kilde: Wiberg-net: https://wiberg-net.dk/1274-Vedsted.htm#NicolaiFeilberg:

No 1274. Vedsted (Vester-, St. Andreæ Kirke), Hviding Herred, Tønder Amt, Ribe Stift.

20. 16/10 1838 [Alslev-H. 31/1 34] Nicolai Laurentius Feilberg; [21/9 1847 Ulderup i Sundeved; see K. Helsinge-D.].

• Kilde: Wiberg-net: https://wiberg-net.dk/1481-Ullerup.htm#NicolaiFeilberg-2:

No 1481. Ulderup (Ullerup), Nybøl Herred. Sønderborg Amt, Haderslev (Slesvig) Stift.

14. 24/9 1847 [V. Vedsted 16/10 1838] Nicolai Laurentius Feilberg; [afsat af den provisoriske Regj. 13/10 1848; see Nr. 16].

16. 7/1 1850 [c. Sp. Adserballe •/12 48; c. Fp. i Od. •/7 49] Nicolai Laurentius Feilberg; [afsat af d. t. Regjering •/7 64; # af d. d. R. 28/10 s. A.; 24/11 65 K. Helsinge-D.; see der].

• Kilde: Wiberg-net: https://wiberg-net.dk/419-Helsinge-D.htm:

No 419. Helsinge (Kirke-) og Drosselbjerg,Løve Herred, Holbæk Amt, Sjællands Stift.

16. 24/11 1865 [Ulderup i Sl. 24/9 47; afsat 13/10 48; c. P. Adserballe 48; c. Fp. Odense 49; genindsat i Ulderup 7/1 50; afsat af d. t. Regjering •/7 64; # af d. d. R. 28/10 s. A.; (9/5 57 – 24/4 58 Paarup); Hjelpep. i Marslev-B. 65] Nicolai Laurentius Feilberg, f. Kbh. 27/6 06; F. Jstrd. Henning Fred. F., Voxlysfabr., Chef for Nationalbks. Laanefag; M. Lovise Brummer; St. Kbhs. Bgdsk. 23; C. 21/4 28, l.; Adj. Fdbg. 24/1 29 – 5/10 33; Sp. Alslev-H. 31/1 34, o. 30/4; V. Vedsted 16/10 38; R.* 27/12 82; 1 ~ 2/9 30 Conradine Antonette Caroline Købke, f. Kbh. 28/2 09, † 21/10 56; F. Pet. Berend K., Forst. for det mil. Bageri i Citadellet; M. Cecilie Marg. Petersen; 5 S., 4 D.; 2 ~ Lyngby 28/8 57 Bolette Christine Rørdam af Tølløse-Aa., f. 6/11 15, † 18/11 87; u. B.; see Henning T. F., Cat. i Odense; [# 27/11 1883, † 27/4 99; E. S. 1/454].