Henning F. Feilberg

Henning Frederik Feilberg var økonom, advokat og kontorsjef i den danske Nasjonalbankens lånefag. I tillegg var han vokslysfabrikant. Tegningen af ham er tegnet av hans sønn Christen Schifter Feilberg.

Henning Frederik Feilberg hadde nære forbindelser og var god vend med bagermester Peter Berendt Købke. Familien bodde på Blegdammen lige ved Købke-familien i 15de Blegdam, dagens Blegdamsvej 74. Henning Frederiks sønn, Nicolai Laurentius giftet seg forøvrig med Conradine Købke.

Kilde på side 91-93 fra Nikolaj Feilberg's og Conradine Købke's Efterslægt:

Folketælling 1840 for Blegdamsvej 80, som på den tiden ble kalt 9de Blegdam.

Henning Frederik Feilbergs død i 1841.

Feilbergs Hjem på 9de Blegdam

Forfatteren Eline Birgitte Boisen (1813-1871) har beskrevet familiens hjem i følgende vendinger: "Det Hus, der dog af alle var mest tillokkende for mig, var Feilbergs ude paa 9de Blegdam. Faderen var noget i Banken, ham saa man ikke meget. Moderen var en livlig og meget venlig Kone, der saa gerne vilde fornøje alle sine Børn. Børn var der i Masser. Den ældste Datter, Lotte, var skæv, men en prægtig, huslig, livlig og ogsaa smuk Pige. Hun blev gift med en Doktor Nutzhorn Heinrich Nutzhorns Fader. Saa kom Marie, min jævnaldrende, saa Bine, Nona og Lovise. Den ældste Son var Theolog (?), den anden, Peter, var Student. Men han laa altid tilsengs, lam i hele Legemet. Endelig efter flere Aars Elendighed, det var kommen lige pludselig ved en Forkølelse, besluttede Doktor Brandis en voldsom Kur, hvor det gjaldt Liv eller Død og megen Smerte, men som han hellere vilde underkaste sig end ligge fremdeles saaledes udstrakt og hjælpeløs. Alt lykkedes vel, og efterhaanden blev han fuldkommen rask, skønt han først maatte gaa med Krykker, saa med et helt Pantser, og endelig kom han endda saa vidt at han dansede. Den tredie Søn var Søofficer, skøn som Mars, Christen hed han. Saa en Polytekniker og endelig Fritz, der blev Student. Det var allesammen livsfriske glade og næsten vittige Mennesker. Altid havde man noget for, snart Alvor, snart Gammen. Der var en venlig lille Have, som gik ned til Søen, og et Lysthus, muret med Vinduer som afgav en dejlig Plads for to lektielæsende unge Damer, altsaa den Jævnaldrende, Marie. Herrerne spillede os tusinde Spillopper, men roede os til Gengæld ude paa Søen, medens Sangen tonede højt, og Folk paa Dosseringen og på Broen stod og gloede på os og misundte os vist vort glade Liv. Mange Kusiner og Fættre kom der i Huset dagligt, og et ungt Geni, Brodersøn al Komponisten Kuhlau, fik endog sit Hjem der, da hans Onkel døde. Flere muntre Baller har jeg haft i det Hus. Der kom nogle Familier Bech og Bilsted, en Fabricius de Tengnagel, der dansede saa kønt, nogle Søofficerer Meier, Marstrand, nogle Købker fra Kastellet og flere, jeg nu ikke husker. Ja, det Feilbergske Hus var Glandspunktet gennem flere af mine Barndomsaar.

Kilder: Eline Birgitte Boisen f. Heramb's Erindringer; utrykte breve og erindringer.