Claus Hansen Mule, til Hundlevgd. (Nislevgd.)

kilde: Bent Østergaard "slægten Kotte på Fyn"

Han ejede betydelige ejendomme i Odense, levede "af sine midler", men søgte på forskellige måder at forøge disse, bl.a. erhvervede han 1628 bevilling til at brænde potaske i Norge, og i mellemkrigstiden 1629 - 43 søgte Claus Mule m.fl. , dog med ringe held, at få gang i kvægeksporten igen.

Der findes en omfattende litteratur om Mule-familien, se bl.a. Sv. Larsen: Studier over det fynske rådsaristokrati i det syttende århundrede, Tage Kaarsted: Odense bys historie og G.L.Wad: Fra Fyens fortid I, 1916. Claus's far, Hans, var klart den mest markante person, Claus Mule "synes ikke at have arvet sine forældres temperament", d.v.s. han var mere skikkelig.

Et særkende for Mule- og Seeblad-slægten er det adelskab, som disse slægter kunne påberåbe sig, og den adelige standsfølelse, som kunne komme til udtryk. Claus Mule, der boede i Odense, men kunne påberåbe sig "til Nislevgaard" (= Hundslevgaard), blev takseret blandt den fynske adel til 39 tdr. hdt og betegnes som ærlig og velbyrdig, ligesom han var pligtig at holde rostjeneste af en kronjord udenfor Odense og møde til mønstring i krigstid, "som kongens adelige undersaater er pligtig til". Der var en tendens indenfor disse slægter til at give de unge en uddannelse, som var beslægtet med de unge adelsmænds. Claus Mule havde i sin ungdom tjent Tycho Brahe som hovmester. I længden kunne Mulerne ikke opretholde besiddelsen af Nislevgaard, som omkring 1614 "blev offer for statholder Breide Rantzaus glubende godshunger".