Erik Ottesen Rosenkrantz

Profilbildet er et utsnitt av et samtidig maleri på Gavnø slott i Danmark av Erik Ottesen Rosenkrantz (1519-1575), lensmann på Bergenhus festning. Kilde: Norges Historie (Cappelen 1987), bind 6 s. 81.

A line through Erik Ottesen Roosenkrantz is one of very few documented lines from Norwegian viking kings to modern time.

Erik Ottesen Rosenkrantz (f. 1519) Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Erik Ottesen Rosenkrantz (1519 på Tørning - 18. november 1575 på Arreskov på Fyn), dansk rigsråd og lensherre på Bergenhus fra 1560 til 1568. Søn af Otte Holgersen Rosenkrantz og Margrethe von Ganz. Erik Rosenkrantz blev i en del af sin barndom opdraget af sin morfar i Brandenburg, da begge forældre døde af pest i 1525. Som ung mand gik han i saksisk tjeneste. Gennem sin farmor nedstammede han fra den norske Losna-slægt fra Sogn, og arvede det store tilhørende gods i 1547. Fra 1547 til 1551 boede han på en af sine norske ejendomme, og repræsenterde den norske adel ved kongehyldningen i 1548. Fra 1551 til 1560 var han i Danmark og havde flere vigtige stillinger. I 1558 blev han gift med Helvig Hardenberg (1540-1599). I 1559, lige efter kroningen af kong Frederik 2., blev han medlem af rigsrådet, og udpeget til lensherre i Bergenhus hovedlen. Han kom til Bergen 21. juli 1560. To af hans brødre var ligeledes repræsenteret i rigrådet, Holger Ottesen Rosenkrantz og Jørgen Ottesen Rosenkrantz. Bergenhus hovedlen omfattede på dette tidspunkt Vestlandet mellem Lindesnes og Romsdal, foruden Nordnorge fra Helgeland og nordover. Som lensherre var Rosenkrantz den øverste civile og militære leder i området. Hans tid som lensherre blev præget af Den Nordiske Syvårskrig. I 1564 besatte en svensk styrke Trøndelag. Rosenkrantz samlede på eget initiativ, og med trusler om dødsstraf for dem, som nægtede, en styrke på ca. 4000 mand af bønder fra Nordhordland og Sunnhordland. Med denne styrke sejlede han nordover i april 1564. Den 22. maj indtog han Steinvikholm, hvor den svenske styrke havde forskanset sig. I 1567 samlede han en ny styrke af bønder fra Vestlandet for at komme Akershus, som var truet af svenskene, til undsætning. Bland bøndene var modstanden mod at gøre krigstjeneste stor, og i 1568 sendte kongen en undersøgelseskommission til Bergen for at høre bøndernes klager. Kommissionens konklussion kendes ikke, men kort tid efter søgte Rosenkrantz sin afsked og dette bevilget. Den 31. august 1568 forlod han Bergen. Resten af sit liv boede han på Arreskov på Fyn. Han var stiftslensmand i Odense fra 1568 til 1572 og igen i 1575. Foruden de militære indsatser i krigen mod Sverige videreførte Rosenkrantz de tiltag, som var igangsat af forgængeren, Christoffer Valkendorf, for begrænse Hansestædernes magt i Bergen. Han var ansvarlig for udbedringen af forsvarsværkerne på Bergenhus, hvor han fik bygget Rosenkrantztårnet, et vigtig landemærke i byen i dag. Han byggede også en bolig for sig selv i byen, i dag kendt som Muren i Bergen. Med sin hustru, Helvig Hardenberg, fik han fem børn, alle født i Bergen: Sofie (1560-1593) Otto (1562-1562) en søn, der døde spæd Anna (1565-1618) Jacob (1567-1616)

Kilder

Anne Brit Vihovde: Erik Rosenkrantz (Bryggens museum).

http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_Ottesen_Rosenkrantz_(f._1519)

Erik Ottosen Rosenkrantz[1, 2]

1520 - 1575

Fødsel 1520 Tørning - Gram, Frøs, Haderslev, Danmark Køn Mand Line Linje III, Arreskov-Linjen - [Rosenkrantz] Død 08 nov. 1575 Arreskov Slot (Sallinge H.)

Far Otte Holgersen Rosenkrantz, f. ca. 1486, d. 06 okt. 1525, Lübeck, Schleswig-Holstein, Germany Mor Margrethe Gans Edle Herrin zu Putlitz, d. 29 sep. 1525, Lübeck, Schleswig-Holstein, Germany

Familie Helvig Jakobsdatter Hardenberg, f. 28 mar. 1540, Hvedholm - Horne, Sallinge, Svendborg, Danmark , d. 14 jul. 1599, Odense Købstad Gift 01 okt. 1558 Børn

1. Sophie Eriksdatter Rosenkrantz, f. 22 dec. 1560, Bergen, Bergen, Hordaland, Norge , d. 29 dec. 1593
2. Anne Eriksdatter Rosenkrantz, f. 12 maj 1566, Sandviken, Sverige , d. 18 okt. 1618
3. Jakob Eriksen Rosenkrantz, f. 14 okt. 1567, d. 09 jun. 1616, Bergen, Bergen, Hordaland, Norge

Fødsel - 1520 - Tørning - Gram, Frøs, Haderslev, Danmark
Død - 08 nov. 1575 - Arreskov Slot (Sallinge H.)

Billeder Coat of arms - Rosenkrantz

Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1985-87:705- 1 a. - (695- 115 c.).

[S142] Riddarane av Losna, LOSNEGÅRD, GAUTE, BERIT GJERLAND OG ROLF LOSNEGÅRD, (Selja Forlag, Førde 2003), Diagram side 31.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I244&tree=2

KJM 28.9. 2010

http://www.snl.no/.nbl_biografi/Erik_Rosenkrantz_Til_Arreskov/utdyp...

http://www.home.no/lisep/Om_meg/Bergenhus_Festning/Rosenkrantz_Tarn...

http://nn.wikipedia.org/wiki/Erik_Rosenkrantz

Erik Rosenkrantz Fra Wikipedia, den frie encyklopedi Gå til: navigasjon, søk Erik Ottesen Rosenkrantz, født 1519 på Tørning i Danmark, død 18. november 1575 på Arreskov på Fyn, var en dansk adelsmann og lensherre på Bergenhus fra 1560 til 1568.

Rosenkrantzfamilien var en fremstående dansk adelsfamilie. Erik Rosenkrantz ble i deler av oppveksten oppfostret av sin morfar i Brandenburg i Tyskland. Som ung mann gikk han i saksisk tjeneste. Gjennom sin farmor nedstammet han fra den norske Losna-ætten fra Sogn, og arvet det store tilhørende godskomplekset i 1547. Fra 1547 til 1551 bodde han på en av sine norske eiendommer, og representerte den norske adelen ved kongehyllingen i 1548. Fra 1551 til 1560 var han i Danmark og hadde flere viktige stillinger der. I 1558 ble han gift med Helvig Hardenberg (1540-1599). I 1559, rett etter kroningen av kong Fredrik II, ble han medlem av det danske riksrådet, og utpekt til lensherre i Bergenhus hovedlen. Han kom til Bergen 21. juli 1560.

Bergenhus hovedlen omfattet på denne tiden Vestlandet mellom Lindesnes og Romsdal, i tillegg til Nord-Norge fra Helgeland og nordover. Som lensherre var Rosenkrantz øverste sivile og militære leder i dette området. Tiden hans som lensherre ble preget av den nordiske sjuårskrigen. I 1564 okkuperte en svensk styrke Trøndelag. Rosenkrantz samlet på eget initiativ, og med trusler om dødsstraff for dem som nektet, en styrke på ca. 4000 mann av bønder fra Nordhordland og Sunnhordland. Med denne styrken seilte han nordover i april 1564. 22. mai inntok han Steinvikholm festning der den svenske styrken hadde forskanset seg. I 1567 samlet han en ny styrke av bønder fra Vestlandet for å komme Akershus festning, som var truet av svenskene, til unnsetning. Blant bøndene var motstanden mot å gjøre krigstjeneste stor, og i 1568 sendte kongen en granskningskommisjon til Bergen for å høre klagemål fra bøndene. Konklusjonen til kommisjonen er ikke kjent, men kort tid etter søkte Rosenkrantz avskjed og fikk innvilget dette. 31. august 1568 forlot han Bergen. Resten av livet bodde han på Arreskov på Fyn. Han var stiftslensmann i Odense fra 1568 til 1572, og igjen i 1575.

I tillegg til de militære tiltakene i forbindelse med krigen mot Sverige førte Rosenkrantz videre tiltakene som var satt i gang av forgjengeren, Christoffer Valkendorf, for å avgrense hanseatenes makt i Bergen. Han var ansvarlig for utbedringen av forsvarsverkene på Bergenhus festning, der han fikk bygd Rosenkrantztårnet, et viktig landemerke i byen i dag. Han bygde også et privathus og representasjonslokale i byen, som i dag er kjent som Muren i Bergen.

Med kona, Helvig Hardenberg, fikk han fem barn, alle født i Bergen:

Sofie (1560-1593) Otto (1562-1562) En sønn, navn ukjent, død som spebarn Anna (1565-1618) Jacob (1567-1616)

Kilder [rediger] Anne Brit Vihovde: Erik Rosenkrantz (Bryggens museum).  Hentet fra «http://no.wikipedia.org/wiki/Erik_Rosenkrantz»

http://www.rosenkrantz-genealogy.org/Book/S04_Europe.html

---------------------------------------------------------------------------------------------------

Erik Ottesen Rosenkrantz, født 1519 på Tørning i Danmark, død 18. november 1575 på Arreskov på Fyn, var en dansk adelsmann og lensherre på Bergenhus fra 1560 til 1568.

Rosenkrantzfamilien var en fremstående dansk adelsfamilie. Erik Rosenkrantz ble i deler av oppveksten oppfostret av sin morfar i Brandenburg i Tyskland. Som ung mann gikk han i saksisk tjeneste. Gjennom sin farmor nedstammet han fra den norske Losna-ætten fra Sogn, og arvet det store tilhørende godskomplekset i 1547. Fra 1547 til 1551 bodde han på en av sine norske eiendommer, og representerte den norske adelen ved kongehyllingen i 1548. Fra 1551 til 1560 var han i Danmark og hadde flere viktige stillinger der. I 1558 ble han gift med Helvig Hardenberg (1540-1599). I 1559, rett etter kroningen av Fredrik II, ble han medlem av det danske riksrådet, og utpekt til lensherre i Bergenhus hovedlen. Han kom til Bergen 21. juli 1560.

Bergenhus hovedlen omfattet på denne tiden Vestlandet mellom Lindesnes og Romsdal, i tillegg til Nord-Norge fra Helgeland og nordover. Som lensherre var Rosenkrantz øverste sivile og militære leder i dette området. Tiden hans som lensherre ble preget av den nordiske sjuårskrigen. I 1564 okkuperte en svensk styrke Trøndelag. Rosenkrantz samlet på eget initiativ, og med trusler om dødsstraff for dem som nektet, en styrke på ca. 4000 mann av bønder fra Nordhordland og Sunnhordland. Med denne styrken seilte han nordover i april 1564. 22. mai inntok han Steinvikholm festning der den svenske styrken hadde forskanset seg. I 1567 samlet han en ny styrke av bønder fra Vestlandet for å komme Akershus festning, som var truet av svenskene, til unnsetning. Blant bøndene var motstanden mot å gjøre krigstjeneste stor, og i 1568 sendte kongen en granskningskommisjon til Bergen for å høre klagemål fra bøndene. Konklusjonen til kommisjonen er ikke kjent, men kort tid etter søkte Rosenkrantz avskjed og fikk innvilget dette. 31. august 1568 forlot han Bergen. Resten av livet bodde han på Arreskov på Fyn. Han var stiftslensmann i Odense fra 1568 til 1572, og igjen i 1575.

I tillegg til de militære tiltakene i forbindelse med krigen mot Sverige, førte Rosenkrantz videre tiltakene som var satt i gang av forgjengeren, Christoffer Valkendorf, for å avgrense hanseatenes makt i Bergen. Han var ansvarlig for utbedringen av forsvarsverkene på Bergenhus festning, der han fikk bygd Rosenkrantztårnet, et viktig landemerke i byen i dag. Han bygde også et privathus og representasjonslokale i byen, som i dag er kjent som Muren i Bergen.

Med kona, Helvig Hardenberg, fikk han fem barn, alle født i Bergen:

Sofie (1560-1593) Otto (1562-1562) En sønn, navn ukjent, død som spebarn Anna (1565-1618) Jacob (1567-1616)

Kilder [rediger] Anne Brit Vihovde: Erik Rosenkrantz (Bryggens museum).  Hentet fra «http://no.wikipedia.org/wiki/Erik_Rosenkrantz»

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------
[http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:TcyNVRQMSf0J:w...] DJOEF:

Nr. 213 • København 07.09.1537 Dombog 1, Fol. 119R-119V Predbjørn Podebusk; Erik Rosenkrantzs arvinger (adel) mod Peder Plog (gejstlig • København) Hævd og besiddelse - ejendom (retspleje, forlig; ejendom, kirkegods, kirkelige forhold, messer) • Kongen fraværende; 19 fraværende fra rådet • 1. instans. Udfald: Forlig Resume: Sagsøgerne tiltalte sagsøgte for en gård i Højbrostræde, der var skænket Helligåndshuset mod afholdelse af messer.

Nr. 264 • Odense 06.06.1539 Dombog 2-3, Fol. 29V-30V Niels Lange (adel) mod Mogens Clausen Rosenkrantz (adel • Tange, Øksendrup S., Gudme H., Svendborg A.) Arv og skifte - arv • Kongen fraværende; 13 fraværende fra rådet • 1. instans. Udfald: Frikendelse Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte ang. arven efter Erik Rosenkrantz.

Nr. 738 • København 20.05.1549 Dombog 5, Fol. 253V-255R De tyske købmænd (Bergen) mod Erik Rosenkrantz (adel) Hævd og besiddelse - ejendom (appel; ejendom, kirkegods) • Kongen fraværende; 12 fraværende fra rådet • 2. instans. Udfald: Frikendelse • stadfæstelse af dom v. kommission Retsgrundlag: Adelsbalken art. 2 Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne ikke ville udlevere to gårde, der tilhørte Maria Kirke i Bergen.

Nr. 759 • Nyborg 14.11.1550 Dombog 6, Fol. 12R-14R Evert Kræmmer (borger • Lübeck) mod Holger Rosenkrantz; Erik Rosenkrantz; Otte Rosenkrantz (adel) Gæld • Kongen til stede; 23 fraværende fra rådet • 1. instans. Udfald: Domfældelse Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte for gæld.

A line through Erik Ottesen Roosenkrantz is one of very few documented lines from Norwegian viking kings to modern time.

Erik Ottesen Rosenkrantz (f. 1519) Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Erik Ottesen Rosenkrantz (1519 på Tørning - 18. november 1575 på Arreskov på Fyn), dansk rigsråd og lensherre på Bergenhus fra 1560 til 1568. Søn af Otte Holgersen Rosenkrantz og Margrethe von Ganz. Erik Rosenkrantz blev i en del af sin barndom opdraget af sin morfar i Brandenburg, da begge forældre døde af pest i 1525. Som ung mand gik han i saksisk tjeneste. Gennem sin farmor nedstammede han fra den norske Losna-slægt fra Sogn, og arvede det store tilhørende gods i 1547. Fra 1547 til 1551 boede han på en af sine norske ejendomme, og repræsenterde den norske adel ved kongehyldningen i 1548. Fra 1551 til 1560 var han i Danmark og havde flere vigtige stillinger. I 1558 blev han gift med Helvig Hardenberg (1540-1599). I 1559, lige efter kroningen af kong Frederik 2., blev han medlem af rigsrådet, og udpeget til lensherre i Bergenhus hovedlen. Han kom til Bergen 21. juli 1560. To af hans brødre var ligeledes repræsenteret i rigrådet, Holger Ottesen Rosenkrantz og Jørgen Ottesen Rosenkrantz. Bergenhus hovedlen omfattede på dette tidspunkt Vestlandet mellem Lindesnes og Romsdal, foruden Nordnorge fra Helgeland og nordover. Som lensherre var Rosenkrantz den øverste civile og militære leder i området. Hans tid som lensherre blev præget af Den Nordiske Syvårskrig. I 1564 besatte en svensk styrke Trøndelag. Rosenkrantz samlede på eget initiativ, og med trusler om dødsstraf for dem, som nægtede, en styrke på ca. 4000 mand af bønder fra Nordhordland og Sunnhordland. Med denne styrke sejlede han nordover i april 1564. Den 22. maj indtog han Steinvikholm, hvor den svenske styrke havde forskanset sig. I 1567 samlede han en ny styrke af bønder fra Vestlandet for at komme Akershus, som var truet af svenskene, til undsætning. Bland bøndene var modstanden mod at gøre krigstjeneste stor, og i 1568 sendte kongen en undersøgelseskommission til Bergen for at høre bøndernes klager. Kommissionens konklussion kendes ikke, men kort tid efter søgte Rosenkrantz sin afsked og dette bevilget. Den 31. august 1568 forlod han Bergen. Resten af sit liv boede han på Arreskov på Fyn. Han var stiftslensmand i Odense fra 1568 til 1572 og igen i 1575. Foruden de militære indsatser i krigen mod Sverige videreførte Rosenkrantz de tiltag, som var igangsat af forgængeren, Christoffer Valkendorf, for begrænse Hansestædernes magt i Bergen. Han var ansvarlig for udbedringen af forsvarsværkerne på Bergenhus, hvor han fik bygget Rosenkrantztårnet, et vigtig landemærke i byen i dag. Han byggede også en bolig for sig selv i byen, i dag kendt som Muren i Bergen. Med sin hustru, Helvig Hardenberg, fik han fem børn, alle født i Bergen: Sofie (1560-1593) Otto (1562-1562) en søn, der døde spæd Anna (1565-1618) Jacob (1567-1616)

Kilder

Anne Brit Vihovde: Erik Rosenkrantz (Bryggens museum).

http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_Ottesen_Rosenkrantz_(f._1519)

Erik Ottosen Rosenkrantz[1, 2]

1520 - 1575

Fødsel 1520 Tørning - Gram, Frøs, Haderslev, Danmark Køn Mand Line Linje III, Arreskov-Linjen - [Rosenkrantz] Død 08 nov. 1575 Arreskov Slot (Sallinge H.)

Far Otte Holgersen Rosenkrantz, f. ca. 1486, d. 06 okt. 1525, Lübeck, Schleswig-Holstein, Germany Mor Margrethe Gans Edle Herrin zu Putlitz, d. 29 sep. 1525, Lübeck, Schleswig-Holstein, Germany

Familie Helvig Jakobsdatter Hardenberg, f. 28 mar. 1540, Hvedholm - Horne, Sallinge, Svendborg, Danmark , d. 14 jul. 1599, Odense Købstad Gift 01 okt. 1558 Børn

1. Sophie Eriksdatter Rosenkrantz, f. 22 dec. 1560, Bergen, Bergen, Hordaland, Norge , d. 29 dec. 1593
2. Anne Eriksdatter Rosenkrantz, f. 12 maj 1566, Sandviken, Sverige , d. 18 okt. 1618
3. Jakob Eriksen Rosenkrantz, f. 14 okt. 1567, d. 09 jun. 1616, Bergen, Bergen, Hordaland, Norge

Fødsel - 1520 - Tørning - Gram, Frøs, Haderslev, Danmark
Død - 08 nov. 1575 - Arreskov Slot (Sallinge H.)

Billeder Coat of arms - Rosenkrantz

Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1985-87:705- 1 a. - (695- 115 c.).

[S142] Riddarane av Losna, LOSNEGÅRD, GAUTE, BERIT GJERLAND OG ROLF LOSNEGÅRD, (Selja Forlag, Førde 2003), Diagram side 31.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I244&tree=2

KJM 28.9. 2010

http://www.snl.no/.nbl_biografi/Erik_Rosenkrantz_Til_Arreskov/utdyp...

http://www.home.no/lisep/Om_meg/Bergenhus_Festning/Rosenkrantz_Tarn...

http://nn.wikipedia.org/wiki/Erik_Rosenkrantz

Erik Rosenkrantz Fra Wikipedia, den frie encyklopedi Gå til: navigasjon, søk Erik Ottesen Rosenkrantz, født 1519 på Tørning i Danmark, død 18. november 1575 på Arreskov på Fyn, var en dansk adelsmann og lensherre på Bergenhus fra 1560 til 1568.

Rosenkrantzfamilien var en fremstående dansk adelsfamilie. Erik Rosenkrantz ble i deler av oppveksten oppfostret av sin morfar i Brandenburg i Tyskland. Som ung mann gikk han i saksisk tjeneste. Gjennom sin farmor nedstammet han fra den norske Losna-ætten fra Sogn, og arvet det store tilhørende godskomplekset i 1547. Fra 1547 til 1551 bodde han på en av sine norske eiendommer, og representerte den norske adelen ved kongehyllingen i 1548. Fra 1551 til 1560 var han i Danmark og hadde flere viktige stillinger der. I 1558 ble han gift med Helvig Hardenberg (1540-1599). I 1559, rett etter kroningen av kong Fredrik II, ble han medlem av det danske riksrådet, og utpekt til lensherre i Bergenhus hovedlen. Han kom til Bergen 21. juli 1560.

Bergenhus hovedlen omfattet på denne tiden Vestlandet mellom Lindesnes og Romsdal, i tillegg til Nord-Norge fra Helgeland og nordover. Som lensherre var Rosenkrantz øverste sivile og militære leder i dette området. Tiden hans som lensherre ble preget av den nordiske sjuårskrigen. I 1564 okkuperte en svensk styrke Trøndelag. Rosenkrantz samlet på eget initiativ, og med trusler om dødsstraff for dem som nektet, en styrke på ca. 4000 mann av bønder fra Nordhordland og Sunnhordland. Med denne styrken seilte han nordover i april 1564. 22. mai inntok han Steinvikholm festning der den svenske styrken hadde forskanset seg. I 1567 samlet han en ny styrke av bønder fra Vestlandet for å komme Akershus festning, som var truet av svenskene, til unnsetning. Blant bøndene var motstanden mot å gjøre krigstjeneste stor, og i 1568 sendte kongen en granskningskommisjon til Bergen for å høre klagemål fra bøndene. Konklusjonen til kommisjonen er ikke kjent, men kort tid etter søkte Rosenkrantz avskjed og fikk innvilget dette. 31. august 1568 forlot han Bergen. Resten av livet bodde han på Arreskov på Fyn. Han var stiftslensmann i Odense fra 1568 til 1572, og igjen i 1575.

I tillegg til de militære tiltakene i forbindelse med krigen mot Sverige førte Rosenkrantz videre tiltakene som var satt i gang av forgjengeren, Christoffer Valkendorf, for å avgrense hanseatenes makt i Bergen. Han var ansvarlig for utbedringen av forsvarsverkene på Bergenhus festning, der han fikk bygd Rosenkrantztårnet, et viktig landemerke i byen i dag. Han bygde også et privathus og representasjonslokale i byen, som i dag er kjent som Muren i Bergen.

Med kona, Helvig Hardenberg, fikk han fem barn, alle født i Bergen:

Sofie (1560-1593) Otto (1562-1562) En sønn, navn ukjent, død som spebarn Anna (1565-1618) Jacob (1567-1616)

Kilder [rediger] Anne Brit Vihovde: Erik Rosenkrantz (Bryggens museum).  Hentet fra «http://no.wikipedia.org/wiki/Erik_Rosenkrantz»

http://www.rosenkrantz-genealogy.org/Book/S04_Europe.html

---------------------------------------------------------------------------------------------------

Erik Ottesen Rosenkrantz, født 1519 på Tørning i Danmark, død 18. november 1575 på Arreskov på Fyn, var en dansk adelsmann og lensherre på Bergenhus fra 1560 til 1568.

Rosenkrantzfamilien var en fremstående dansk adelsfamilie. Erik Rosenkrantz ble i deler av oppveksten oppfostret av sin morfar i Brandenburg i Tyskland. Som ung mann gikk han i saksisk tjeneste. Gjennom sin farmor nedstammet han fra den norske Losna-ætten fra Sogn, og arvet det store tilhørende godskomplekset i 1547. Fra 1547 til 1551 bodde han på en av sine norske eiendommer, og representerte den norske adelen ved kongehyllingen i 1548. Fra 1551 til 1560 var han i Danmark og hadde flere viktige stillinger der. I 1558 ble han gift med Helvig Hardenberg (1540-1599). I 1559, rett etter kroningen av Fredrik II, ble han medlem av det danske riksrådet, og utpekt til lensherre i Bergenhus hovedlen. Han kom til Bergen 21. juli 1560.

Bergenhus hovedlen omfattet på denne tiden Vestlandet mellom Lindesnes og Romsdal, i tillegg til Nord-Norge fra Helgeland og nordover. Som lensherre var Rosenkrantz øverste sivile og militære leder i dette området. Tiden hans som lensherre ble preget av den nordiske sjuårskrigen. I 1564 okkuperte en svensk styrke Trøndelag. Rosenkrantz samlet på eget initiativ, og med trusler om dødsstraff for dem som nektet, en styrke på ca. 4000 mann av bønder fra Nordhordland og Sunnhordland. Med denne styrken seilte han nordover i april 1564. 22. mai inntok han Steinvikholm festning der den svenske styrken hadde forskanset seg. I 1567 samlet han en ny styrke av bønder fra Vestlandet for å komme Akershus festning, som var truet av svenskene, til unnsetning. Blant bøndene var motstanden mot å gjøre krigstjeneste stor, og i 1568 sendte kongen en granskningskommisjon til Bergen for å høre klagemål fra bøndene. Konklusjonen til kommisjonen er ikke kjent, men kort tid etter søkte Rosenkrantz avskjed og fikk innvilget dette. 31. august 1568 forlot han Bergen. Resten av livet bodde han på Arreskov på Fyn. Han var stiftslensmann i Odense fra 1568 til 1572, og igjen i 1575.

I tillegg til de militære tiltakene i forbindelse med krigen mot Sverige, førte Rosenkrantz videre tiltakene som var satt i gang av forgjengeren, Christoffer Valkendorf, for å avgrense hanseatenes makt i Bergen. Han var ansvarlig for utbedringen av forsvarsverkene på Bergenhus festning, der han fikk bygd Rosenkrantztårnet, et viktig landemerke i byen i dag. Han bygde også et privathus og representasjonslokale i byen, som i dag er kjent som Muren i Bergen.

Med kona, Helvig Hardenberg, fikk han fem barn, alle født i Bergen:

Sofie (1560-1593) Otto (1562-1562) En sønn, navn ukjent, død som spebarn Anna (1565-1618) Jacob (1567-1616)

Kilder [rediger] Anne Brit Vihovde: Erik Rosenkrantz (Bryggens museum).  Hentet fra «http://no.wikipedia.org/wiki/Erik_Rosenkrantz»

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------
[http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:TcyNVRQMSf0J:w...] DJOEF:

Nr. 213 • København 07.09.1537 Dombog 1, Fol. 119R-119V Predbjørn Podebusk; Erik Rosenkrantzs arvinger (adel) mod Peder Plog (gejstlig • København) Hævd og besiddelse - ejendom (retspleje, forlig; ejendom, kirkegods, kirkelige forhold, messer) • Kongen fraværende; 19 fraværende fra rådet • 1. instans. Udfald: Forlig Resume: Sagsøgerne tiltalte sagsøgte for en gård i Højbrostræde, der var skænket Helligåndshuset mod afholdelse af messer.

Nr. 264 • Odense 06.06.1539 Dombog 2-3, Fol. 29V-30V Niels Lange (adel) mod Mogens Clausen Rosenkrantz (adel • Tange, Øksendrup S., Gudme H., Svendborg A.) Arv og skifte - arv • Kongen fraværende; 13 fraværende fra rådet • 1. instans. Udfald: Frikendelse Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte ang. arven efter Erik Rosenkrantz.

Nr. 738 • København 20.05.1549 Dombog 5, Fol. 253V-255R De tyske købmænd (Bergen) mod Erik Rosenkrantz (adel) Hævd og besiddelse - ejendom (appel; ejendom, kirkegods) • Kongen fraværende; 12 fraværende fra rådet • 2. instans. Udfald: Frikendelse • stadfæstelse af dom v. kommission Retsgrundlag: Adelsbalken art. 2 Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne ikke ville udlevere to gårde, der tilhørte Maria Kirke i Bergen.

Nr. 759 • Nyborg 14.11.1550 Dombog 6, Fol. 12R-14R Evert Kræmmer (borger • Lübeck) mod Holger Rosenkrantz; Erik Rosenkrantz; Otte Rosenkrantz (adel) Gæld • Kongen til stede; 23 fraværende fra rådet • 1. instans. Udfald: Domfældelse Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte for gæld.