Jørgen Ottesen Rosenkrantz

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks...

Ridder af Elefantordenen 1563.

ROSENHOLM SLOTS's HISTORIE:

Østfløjen er den der er bygget først. Den er den højeste af de fire fløje, og er flankeret af to kuppelformede tårne. Det bemærkelsesværdige ved den fløj er at den oprindeligt er opført med en åben loggia (søjlegang) ind mod gården. Den blev dog hurtigt muret til - sikkert efter den første danske vinter. Man må alligevel beundre, at arkitekten har været i stand til sælge ideen om en åben loggia til danske ridder Jørgen. Står man i gården kan man stadig tydeligt se hvor åbningerne har været. 

Omkring 1570 er vestfløjen blevet bygget, d.v.s. at de to fløje ikke hang sammen i starten. Et par gange henover gårdspladsen en kold vintermorgen, har sikkert været en af grundene til, at der relativt hurtigt blev ændret på dette, og indenfor de næste ti år blev de to sidefløje føjet til. I 1580 har Rosenholm således fået den form som man stadig ser i dag.

Godset i dag: I 1930’erne gik besiddelsen, som indtil nationalbankdirektør Hans Lensbaron Rosenkrantz’s død i 1936 havde været holdt i hævd som et samlingsted for slægtens store og kostbare traditioner, helt i opløsning og skove og avlsgården blev solgt fra og Rosenholm fik sin nuværende størrelse på 33 ha park, eng og skov.

Efter lensbaronesse Carin Rosenkrantz’s død i 1996 overgik Rosenholm fra familien til Rosenholm fonden, der i dag har Christian Rosenkrantz som bestyrelsesformand og baron Erik Christian Rosenkrantz der idag fungerer som daglig leder - så slægten påvirker forsat udviklingen på stedet den dag i dag.

Restaureringer: I modsætning til det ydre har Rosenholm, været underkastet store forandringer gennem tiden. Det indre udstyr skyldes hovedsageligt Iver Rosenkrantz (1674 - 1745) der lod hovedbygningen istandsætte fra kælder til loft, fik parken omlagt og lod de prægtige linneallér plante.

I 1800 tallet gennemgik Rosenholm en temmelig hårdhændet restaurering, hvor bl.a. de kalksten der var anvendt på slottet blev erstattet med cement. Cement var på dette tidspunkt et nyt og spændende produkt. På den lille pavillion i Parken hvor kalkstenene er bevaret kan man få en idé om hvordan det har set ud i sin tid. Endvidere blev alle gårdene der grænsede op til slottet, revet ned og samlet syd for borggården.

Under Holger og Carin Rosenkrantz er der gennemført store vedligeholdelse arbejder. Taget er således udskiftet i 1960’erne og broen over voldgraven er ligeledes total renoveret. I slutningen af 1990´erne har Rosenholm gennemgået en lang række forbedringer under den nuværende ledelse og fremstår i dag som et flot eksempel på, at det trods vanskelige tider for slotte og herregårde er muligt at bevare en del af dansk kulturarv.

Rosenkrantz: Slægten Rosenkrantz er både en af de ældste og godsrigeste danske adelsslægter. Som for flere middelalderslægter vedkommende, er den tidligste historie omgivet af sagn. Rosenkrantz slægten er således ofte blevet set i sammenhæng med slægten Stygge. Disse to slægter skulle have samme fælles forfader, - Prins Stygge år 650. Slægten kan dog med sikkerhed føres tilbage til 1308 til Ridder Iver.

Familie navnet Rosenkrantz: Ridder Erik af Hveringeholm skulle i sin tid ca. 1350, have draget til Rom og af Paven modtaget den rosenkrans, som senere gav slægten sit navn. (Rosenkransen er ikke afbilledet i selve våbenskjoldet, men ligger som en krans i hornene, på den hjelm, der ofte vises i sammenhæng med våbenskjoldet.) Slægtsnavnet blev dog først almindeligt i 1524, efter Frederik den 1.s forordning om at antage faste familienavne.

Rosenkrantz’erne og deres betydning: Slægten var fra slutningen af 1400 tallet en fast bestanddel af den politiske elite i Danmark og er en af de familier, der har leveret flest medlemmer til Rigsrådet og andre førende stillinger indenfor det politiske liv. Fra Christian den 4.s første leveår frem til han blev myndig, var det således Jørgen Rosenkrantz (1523 - 1596), der reelt styrede Danmark i samarbejde med de to andre adelige familier.

De første Rosenkrantz’er på Rosenholm Jørgen Rosenkrantz var også den person, der påbegyndte Rosenholm i 1559. Sønnen Holger (1572 - 1642) også kaldet ”lærde Holger” er nok en af slægtens mest kendte medlemmer. Udover i en periode at være statsminister, førende kultur personlighed, uddannede han andre adelige familiers sønner på sit lille universitet ude i parken kaldet ”Pirkentavl”. Denne lille pavillon bliver betragtet som det første universitet i Jylland. Det er vanskeligt i få ord at beskrive slægtens udvikling op gennem historien, det er dog karakteristisk, at den forsætter med at beklæde betydningsfulde og politiske embeder helt frem til forrige århundrede. Den sidste betydningsfulde post var besat af lensbaron, kammerherre, hofjægermester Hans Carl Oluf Rosenkrantz (1870 - 1936), der fungerede som nationalbank direktør.

Slægten frem til i dag: Lensbaron Hans, Carl Oluf Rosenkrantz, indgik i to ægteskaber: af første ægteskab - fik han sønnen lensbaron Holger Julius Frederik Knud Lavard Josef til Rosenholm (1902 - 1975) som var den sidste lensbaron på Rosenholm. Holger Rosenkrantz adopterede sønnen Christian Rosenkrantz (1950 - ) i dag bosat i Kassel i Tyskland. Han sidder som bestyrelsesformand for Rosenholmfonden, hvortil Rosenholm Slot overgik ved hans moder Carin Rosenkrantz’s død i 1996. af andet ægteskab - fik han sønnen adm. direktør, cand. polit baron Oluf Henrik Rosenkrantz (1927 - ) som ligeledes er bestyrelsesmedlem i Rosenholm fonden. Oluf Rosenkrantz fik sønnen direktør, civiløkonom HD baron Erik Christian Rosenkrantz (1960 - ). Erik Rosenkrantz fungerer i dag som direktør for Rosenholm fonden.

Rosenkrantz og Gyldenstjerne; Nogle danskere har måske undret sig over, at Shakespeare i “Hamlet” hovedsageligt bruger græske navne såsom Laertes, Polonius, Ophelia osv, da stykket jo foregår i Danmark. To danske adelsslægter har dog sneget sig ind på rollelisten: Rosenkrantz og Gyldenstierne, hvilket har gjort disse to familie navne internationalt berømte.

Slægtskrøniken beretter, at dette skyldes, at de to unge herrer var på studietur i England, da Shakespeare skrev sin berømte tragedie. Her mødte de den store forfatter på en kro, og efter mange fyldte pokaler var behørigt tømt, fik Shakespeare ideen til at flytte historien fra Grækenland til det mærkværdige og åbenbart temmelig dystre Danmark.

Gyldenstiernes værelse, der i gamle dage var Rosenholms stateligeste gæsteværelse, har sit navn fordi Gyldenstiernerne, fra nabogodset Møllerup, boede her, når de overnattede på Rosenholm. (Det er også det værelse der er mest besøgt at spøgelser. I gamle dage lagde man uønskede gæster i dette værelse og hvis det ikke var en Gyldenstjerne, rejste de altid næste dag).

04-01-2011 indsat på geni af Jette Husum Rosborg