Johan Cornelius Tuxen

TUXEN, C.J. Søfarten og skibsbygningskunsten. En Fremstilling af Søvæsenet og dets historiske Udvikling P.G. Philipsens Forlag. Kjøbenhavn. 1879. 480 + udfold. tavler.Sider. Halvlæder. Udmærket eksemplar. Med 14 store afbildninger, 195 textbilleder og 4 lithogr.Sejl- og Taklingstavler. USD~ 130 · ask Bogantikken - Roskilde Antikvariat, Roskilde (DK) · ROS103621 ·

(Fra http://runeberg.org/dbl/17/0591.html ):

Tuxen, Johan Cornelius, 1820-83, Søofficer, var Søn af nedennævnte Kommandørkapitajn Peder Mandrup T. og født paa Christianshavn 12. Maj 1820. J. T. blev efter at have vundet den Gernerske Flidsmedaille paa Søkadetakademiet 1840 Sekondlieutenant i Marinen, avancerede 1849 til Premierlieutenant og 1861 til Kapitajnlieutenant; ved opnaaet Aldersgrænse afgik han 1875 med Kommandørs Karakter. T.s første Togt som Officer var med Briggen «Allart» til Vestindien, hvor den forliste 1842; de paafølgende 2 Aar var han med Briggen «Ørnen» i Brasilien og Vestindien, 1846 gjorde han Tjeneste ved Vagtskibet i Sundet, 1848 førte han et privat Dampskib, men overgik ved Krigens Udbrud til Korvetten «Diana»; senere udkommanderedes han en Aarrække som Lærer i Navigation med Kadetskibene, 1854 med Fregatten «Bellona», 1861 som næstkommanderende med Dampskibet «Hekla»; 1864 førte han Skonnerten «Diana», der var paa Blokade i Østersøen, og 1874 Skonnerten «Fylla» paa Togt til Island. Allerede paa et tidligt Stadium lagde T. sig efter Studiet af Mathematik, Astronomi og Navigation og aflagde 1848 Examen i disse Fag; ved Broderen G. E. T.s Afgang 1854 som Lærer i Navigation for Kadetterne overtog T. denne Post, som han med stor Dygtighed beklædte til 1865; i denne Periode udarbejdede han sammen med Broderen fortrinlige Lærebøger og Tabeller til Brug ved Navigationsundervisningen. I Kommissionen for Udarbejdelsen af et nyt Regulativ for Søkadetakademiet og en ny Taktik- og Signalbog udrettede han et betydeligt Arbejde. 1864-79 repræsenterede T. Christianshavns Kreds i Folketinget, hvor han sluttede sig til Højrepartiet og tog livlig Del i Forhandlingerne; i mange Aar var han Medlem af Havneraadet, 1872 indtraadte han i den af Industriforeningen nedsatte Kommission for Oprettelsen af en teknisk Skole, 1875-81 valgtes han til Næstformand i Industriforeningen, ligesom han i 30 Aar beklædte Stillingen som Formand i Selskabet til Søfartens Fremme; tillige var han i en Aarrække Medlem af Bestyrelsen for Livsforsikringsselskabet «Hafnia». Efter at han 1867 var flyttet til Frederiksberg Kommune, valgtes han til Medlem af dennes Kommunalbestyrelse. 1879 blev han Kommandør af Danebrog.

Som Forfatter har T. gjort sig fordelagtig bekjendt. Foruden de alt nævnte Lærebøger i Navigation har han udgivet en Bog om Niels Juel og Tordenskjold, en fortrinlig populær Astronomi «Sol- eller Planetsystemet» (1861), der med Titelen: «Stjærneverdenen» udkom i 4. Udg. (1886), «Den dansk-norske Sømagts Historie» (1875), «Søfarten og Skibsbygningskunsten» (1879), samt mange Afhandlinger; af «Tidsskrift for Søvæsen» var han Redaktør fra 1856 til 1864; senere udgav han et illustreret Tidsskrift for nyere Rejsebeskrivelser. Han døde 29. Jan. 1883. T. var et lyst Hoved, udstyret med en Jærnflid og en Blanding af Alvor og tør Humor, der skaffede ham mange Venner og megen Anseelse i den talrige og forskjelligartede Kreds, til hvilken han kom i Forhold. Denne og deriblandt en ikke ringe Kreds af yngre Officerer, der som Kadetter opdroges i hans Hjem, bevare ham i Erindring som en højst sympathetisk Personlighed.

T. var gift 1. (17. April 1847) med Vilhelmine Augusta Tegner (f. 17. Juli 1823 d. 2. Maj 1848), Datter af Kjøbmand Martin Julius T. i Helsingør og Christiane f. Christensen, 2. (2. April 1852) med Elise Rosalie Christence Bernhoft (f. i Christiania 12. Marts 1827, d. 13. Avg. 1895), Datter af Bureauchef Hans Lassenius B. (f. 5. Febr. 1793 d. 19. Maj 1851) og Hermine Andrea f. Bentzen (f. 2. Sept. 1799 d. 18. Jan. 1874).

• N. E. Tuxen, Slægten Tuxen.
• Tidsskr. f. Søvæsen Ny R. XIX, 15 ff.

C.With

1883: Nekrolog

Forhenværende Medlem af Folketinget pensioneret Kommandeur af Flådens Officerskorps, Johan Cornelius Tuxen, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand m. m. er som tidligere omtalt den 29. januar død efter længere tids tiltagende Svaghed i en Alder af næsten 62 år. Medens han af sine Kammerater og Flådens øvrige Officerer særlig vil mindes på Grund af sin nidkære Virksomhed i mange af Søetatens faglige Kommissioner, sine fortrinlige matematiske og øvrige teoretiske Navigationskundskaber og sit gode kammeratlige Forhold vil han udenfor Søetatens Kreds ligeledes bevares i Erindring på grund af sin elskværdige fordomsfri karakter.

På Christianshavn som næsten uafbrudt har været hans Families Hjemsted fra Aaret 1746 da hans Faders Farfader blev residerende Kapellan ved Frelsers Kirke var han født den 12. maj 1820 som yngre søn af Kommandeuerkaptajn Peder Mandrup Tuxen, der havde udmærket sig ved Mod og Konduite under Krigen mod England; han var en Sønnesøn af Kaptainlieutenant i Søetaten Elias Tuxen, født 1755, død 1807, og nedstammedei øvrigt fra en slægt der allerede nævnes i Aarene 1500 og hvis Fædre Mand efter Mand i de mellemliggende Slægtled havde hørt til den danske Præstestand. Ligesom hans to ældre Brødre, Kommandeurene Georg Emil og Nicolai Elias Tuxen, blev han indskrevet i Søkadetkorpset, hvor han i oktober 1832 blev Søkadet. En tredje Broder, Sognepræst Manderup Peter Tuxen til Esbønderup-Nøddebo ved Esrom uddannedes derimod til den gejstlige Stand.

Efterat Tuxen i året 1838 kort efter sin faders død i marts samme Aar var blevet Kafetunderofficerer, udnævntes han ved kongelig Resolution af 22. August 1840 til Sekondlieutenant i Søetaten, hvorpaa han i 1841 var udkommanderet på Orlogsbriggen “Allart”, der fra den 11. maj til den 27. juni krydsede i Nordsøen og Østersøen, men herefter afgik til Vestindien, hvor den strandede den 14. februar 1842 ved Portoriko. De følgende to Aar var han fra 1. maj 1843 til 25. april 1844 tjenstgjørende Officer på Orlogsbriggen “Ørnen” på et Togt til Sydamerika og Brasilien, og efter dennes hjemkomst atter udkommanderet fra 1. april til 15. december på Korvetten “Najaden”, der var stationeret som Vagtskib i Sundet, samt i 1847-48 beordret som Inspektionsofficer til Equipagen på Nyholm, men hans væsentligste senere Virksomhed var dog mindre af praktisk, mere af videnskabelig og organiserende Natur. På Grund af sine udemærkede mathematiske Kundskaber blev han nemlig den 14. september 1848 midlertidig Lærer i Mathematik og Navigation ved Søkadetkorpset og den 20. september 1849 fast ansat som Korpsets Lærer i de mathematiske Videnskaber, som han docerede med særlig Dygtighed og Interesse i de følgende 19 Aar.

I 1859 foretog han en studiereise til Frankrig, men ifølge Resolution af 14. februar 1867 fratrådte han Funktionen fra 1. maj samme Aar. Imidlertid var han den 31. december 1848 bleven forfremmet til Premierlieutenant og fra første December 1861 til Kaptainlieutenant, hvorefter han under Forberedelserne til den anden slesvigske krig blandt Andet fungerede som Adjutant hos Marineministeren fra 1. oktober 1862 til 31. december 1863. I de mange Aar har han været et virksomt Medlem af Marineministeriets vigtigste Forslagskommissioner, og eksempelvis skulle vi nævne, at han den 19. August og 17. oktober 1865 beordredes til at indtræde i Kommissionen for Udarbejdelsen af et nyt Regulativ for Søkadetakademiet og i Kommissionen for Omarbejdelsen af Flådens Taktik og Signalbog. Ved Søværnets Omordning i Foråret 1868 udnævntes han til Kaptain, men da han i 1875 havde nået Aldersgrænsen for denne Charge afskedigedes han den sjette August samme år med Pension og Kommandørs Karakterer. Under de bevægede politiske Forhold i 1864 var han imidlertid den 5. marts bleven valgt på Christianshavn til medlem af Rigsrådets Folketing for Københavns 9de Kreds, hvilket Mandat han varetog efter Gjenvalg i maj 1865 indtil Rigsrådets Ophævelse i maj 1866. Samtidig har han fra 1864 til 1878 været Medlem af Rigsdagens Folketing og desuden fra 1867 I flere år Borgerrepræsentant i København. I Borgerrepræsentationen viste han blandt andet særlig interesse for Havneforholdenes Ordning, hvorfor også Repræsentanterne valgte ham til Medlem af Havnerådet, hvori han endnu ved sin Død havde Sæde. Efterat han for nogle Aar siden på grund af Flytning til Frederiksberg Sogn var udtrådt af Københavns Borgerrepræsentation, valgtes han til medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse, men udtrådte atter heraf, da han i den seneste tid atter tog Bopæl på Christianshavn. Iøvrigt har han også virket for mere private Institutioner. Fra 1851 har han således været Formand i bestyrelsen for Foreningen til Søfartens Fremme, der fornemlig virker for unge Sømænds Uddannelse gjemmem Navigationsskolen og Skolen for Maskinister, samt medlem af Kontrolkomiteen for Livsforsikringsselskabet “Hafnia” og af Bestyrelsen for det Kongelige Geografiske Selskab. I anerkendelse af hans fortjenstfulde Virksomhed hædredes han den 3. januar 1856 med Dannebrogsordenens Ridderkors og den 7. oktober 1865 med Dannebrogsmændenes Hæderstegn, hvorefter han i 1879 udnævntes til Kommandør af Dannebrog. Den 12. maj 1875 fik han tilladelse til at bære Dekorationen som Kommandør af den græske Frelsersorden.

——/-

Ridder af Dannebrog

• http://www.marinehist.dk/hfs/1863-Calender.pdf
• http://www.gravsted.dk/person.php?navn=jctuxen