Nicolai Elias Tuxen, 1

Direktør for Flådens Skibsbyggeri i en tid fra galeaser til panserskibe.

Een af mændene bag Danmarks Grundlovsforsamling i 1849. En af de tidligste slægtshistorikere i Tuxen-familien. Kommandør af Dannebrog. Fik Fortjenstmedaille i guld.

Meget slægtsinteresseret. Skrev i 1888 "Slægten Tuxen":
https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumbe...

Hans broder, Georg Emil, opkalder efter Georgs død sin søn efter ham: Nicolai Elias Tuxen, 2

Se om Dokøen her: https://tvndk.wordpress.com/2009/12/29/oplev-kobenhavns-1000-ars-hi...

Og kort fra 1857 over planer for Gammelholm her: https://kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/105720

( fra www.foto.fak.dk):

• Kadet i 1822
• 1828 Gerners Medalje
• 12. juli 1829 sekondløjtnant
• 1. maj 1839 premierløjtnant
• 20. september 1847 karakter som kaptajnløjtnant
• 27. marts 1854 karakter som kaptajn
• 8. juni 1868 afsked af Søofficerskorpset og udnævnt til direktør for Skibbyggeriet, Maskin- og Bygningsvæsenet ved Orlogsværftet.

FT1845: https://www.danishfamilysearch.dk/cid6000201

kbhv, København (Staden), Christianshavn Kvarter, Store Kongensgade 94, 1. sal, 94, FT-1845, C2161

• Nicolai Elias Tuxen 35 Gift Premierleutenant i Søeetaten Frederikshavn
• Birtha Laura Gjødvad 30 Gift Hans kone Aalborg
• Juditte Tuxen 6 Ugift Deres børn København
• Elisabeth Marie Tuxen 3 Ugift Deres børn København
• Cecilia Tuxen 1 Ugift Deres børn København

FT1850: https://www.danishfamilysearch.dk/cid7186145

kbhv, København (Staden), Christianshavn Kvarter, Christianshavn kvarter I, Strandgade 30, ??, Dokken, 186, FT-1850, C1881

• Nicolai Elias Tuxen 40 Gift capitain. lieuntenant i Søetaten. Huusfader Frederikshavn
• Bertha Laura født Gjødwad 35 Gift hans kone Aalborg
• Judithe Tuxen 11 Ugift deres børn Kjøbenhavn
• Elisabeth Marie Tuxen 8 Ugift deres børn Do.
• Cecilie Tuxen 6 Ugift deres børn Do.
• Jens Peder Emil Tuxen 4 Ugift deres børn Do.
• Bertha Nicoline Tuxen 3 Ugift deres børn Do.
• Birthe Klausen 45 Gift tjenestefolk Jægerspris
• Karen Marie Kleins 40 Ugift tjenestefolk Aalborg
• Nicoline Guldager 20 Ugift tjenestefolk Kjøbenhavn

FT1860: https://www.danishfamilysearch.dk/cid14818776

kbhv, København (Staden), Christianshavn Kvarter, Strandgade, No. 30, Løbe No. 24, Forhuset, , 199, FT-1860, D6360

• Nicolai Elias Tuxen 50 Gift Husfader. Assistent ved Orlogsværftet Frederikshavn
• Bertha Laura Tuxen f. Giødwad 45 Gift Husmoder Aalborg
• Judithe Tuxen 21 Ugift deres Barn Kjøbenhavn
• Elisabeth Marie Tuxen 18 Ugift deres Barn Kjøbenhavn
• Emilie Tuxen 16 Ugift deres Barn Kjøbenhavn
• Jens Peter Emil Tuxen 14 Ugift deres Barn Kjøbenhavn
• Bertha Nicoline Tuxen 13 Ugift deres Barn Kjøbenhavn
• Julie Camilla Tuxen 9 Ugift deres Barn Kjøbenhavn
• Laurits Regnar Tuxen 7 Ugift deres Barn Kjøbenhavn
• William Joachim Jessen 19 Ugift Skoledicipel. søn af Kjøbmand Nissen i Nakskov Nakskov
• Marie Christiane Phillipsen 28 Ugift Tyende Kjøbenhavn
• Sophie Wilhelmine Conradine Eisen 23 Ugift Tyende Kjøbenhavn

FT1880: https://www.danishfamilysearch.dk/cid11377115

kbhv, København (Staden), Ovengaden oven Vandet, Ovengaden oven Vandet 58 og Gartnerboligen 60, 176 a og b, 281, FT-1880, D4556

• Nicolai Elias Tuxen 69 Gift Husfader Direktør ved Orlogsværftet Frederikshavn
• Bertha Laura Tuxen 64 Gift Husmoder Aalborg Budolfi
• Bertha Nicoline Tuxen 32 Ugift Deres Datter København
• Laurine Kirstine Egeberg 33 Ugift Tjenestetyende Rudkøbing

FT1885: https://www.danishfamilysearch.dk/cid15230047

kbhv, København (Staden), Vodroffsvej (Lige numre), Frederiksberg, Vodrofsvej 10,Stuen, 1, FT-1885, C9008

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

• Nicolai Elias Tuxen 74 Gift Husfader pensioneret Embedsmand Frederikshavn
• Bertha Laura Tuxen 69 Gift Husmoder Aalborg
• Bertha Nicoline Tuxen 37 Ugift Datter Kjøbenhavn
• Ane Touberg Jensen 24 Ugift Tjenestetyende Tyende Ringkjøbing

------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nicolay Elias Tuxen (992) (G.1170)

Født: 21. november 1810 Død: 10. december 1891.

Ref.: Topsøe-Jensen & Marquard, bind 2, side 642.

Nekrolog i Tidsskrift for Søvæsen 1892.

http://da.m.wikipedia.org/wiki/Nicolai_Elias_Tuxen#section_footer

Kommandør, Direktør for Skibsbyggeriet, Maskin-og Bygningsvæsenet ved Orlogsværftet (1864-83). Han var medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling 1848-49

(Han er afbildet på maleri af Constantin Hansen (18o4-80): Den Grundlovgivende Rigsforsamling ophængt på Frederiksborg Slots Museum, kopi af billedet ophængt i Folketingets Vandrehal på Christiansborg),

Medlem af Folketinget 1852-58, 1856 af Rigsrådet og fra 1873 kongevalgt medlem af Landstinget indtil sin død.

Nye Dok på Dokøen blev indviet 1858. Tørdokken er bygget af mursten og tilhugne granitsten. Den er 82 m lang og bredden af dokporten er 20 m. Både tørdokken og det tilhørende pumpehus er fredede. Hele anlægget fungerer stadig. Nabo til Nye Dok er Operaen.

Orlogsværftet. Nye Dok bygget i 1858 og til venstre i billedet de 2 kranbaner fra 1927 og 1935, som var en del af nybygnings-, restaurations- og vedligeholdelsesværftet fra 1927 til 1989. Orlogsværftet på Nyholm blev nedlagt i 1926 efter at have eksisteret siden 1691. I baggrunden til højre ses Hovedmagasin fra 1784 og som ligger ud til Takkelloftgraven og nabo til Takkelloftet fra 1774. Begge huse hed oprindelig Nordre- og Søndre Takkeladshus, som sejl- og takkeladsmagasin. Nye Dok her er tegnet af Nicolai Elias Tuxen

(Kilde tip-oldesøn Erik K. Abrahamsen, http://tvndk.wordpress.com/ )

Skrev bogen "Peder Mandrup Tuxen og hans Efterkommere 1783-1838", af Nicolai Elias Tuxen, Kjøbenhavn, 1883.

---------------------------------------------------------------------------------------------

Kilde: "Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /" [http://runeberg.org/dbl/17/0597.html] :

Tuxen, Nicolai Elias, 1810-91, teknisk Direktør ved Orlogsværftet, var ældste Søn af nedennævnte Kommandørkapitajn Peder Mandrup T. og født i Frederikshavn 21. Nov. 1810. N. T. kom 1822 paa Søkadetakademiet, erholdt ved Afgangsprøven Æressabelen og blev 1829 Sekondlieutenant; 1839 avancerede han til Premierlieutenant, 1847 til Kapitajnlieutenant og 1854 til Kapitajn. 1831 og 1832 var T. udkommanderet med Briggen «St. Jan» til Vestindien, 1833-37 var han som Lærer for Kadetterne ude med Kadetskibene, 1836 tillige med Linjeskibet «Skjold» i Østersøen. T. følte imidlertid selv, at det egentlig søfarende Liv ikke laa rigtig for ham, hvis Hu mere stod til Videnskaberne; allerede strax efter sin Udnævnelse til Officer lagde han sig derfor efter Studiet af Mathematik, Skibskonstruktion og Maskinvæsen og underkastede sig den for Ansættelse paa Orlogsværftet befalede Prøve 1835. 1832 blev han ansat som Lærer ved Søkadetakademiet, 1838 tillige som Inspektionsofficer ved Dokken paa Christianshavn. 1843-45 foretog han en Studierejse til England, Nordamerika, Frankrig og Holland og blev efter Hjemkomsten 1846 udnævnt til Bestyrer af Mekanik- og Hydravlikfaget paa Orlogsværftet. I denne Egenskab havde han flere vigtige Hverv, saaledes Anlæggelsen af den nye Dok paa Nyholm samt Værftets Overflytning fra Gammel- til Nyholm med Opførelsen af talrige Værksteder og Magasiner sidstnævnte Sted. Hans Stilling betegnedes senere som Direktør for Maskin-, Hus- og Vandbygningsvæsenet, fra 1864 forenedes Skibsbyggeriet hermed og i denne omfattende og ansvarsfulde Virksomhed forblev T. lige indtil Marts 1883, da han paa Grund af Alder søgte og erholdt Afsked.

Det var i en vanskelig og livlig Periode, at T. førte Ledelsen af Skibsbyggeriet her hjemme. Udviklingen foregik med rivende Hurtighed og under store Omvæltninger; fra Sejlskibe til Dampskibe, fra Træ- til Jærnkonstruktioner og sluttelig fra upansrede til pansrede Skibe. Det maa anføres til Ære for T., at medens man i Udlandet under denne febrilske Reformeren næsten overalt begik store og bekostelige Misgreb, vare Fejlene her hjemme kun faa og uvæsentlige, uagtet Materiellet stedse stod paa Højde med Tidens Fordringer. Stor Ros bør ogsaa tillægges ham, fordi han hurtig og sikkert fik uddannet en brugbar Styrke af menige Jærnarbejdere, efterhaanden som Tømmermændene bleve overflødige, og fordi han med Resoluthed fik indført den rette Type af Dampmaskiner – de saakaldte Høj- og Lavtryks Maskiner – til Trods for megen Modstand baade blandt Officerer og Teknikere, og endelig for det organisatoriske Arbejde, han præsterede i Retning af Personellets tekniske Uddannelse. Næsten hele den Flaade, hvormed Danmark optog Kampen med Preussen-Østerrig 1864, skyldte vi T., der tillige har lagt et godt og brugbart Grundlag for den senere Panserskibsflaade.

I det politiske Liv tog T. virksom Del, 1848 valgtes han for Nyboder til Medlem af den grundlovgivende Rigsdag, senere var han i en Aarrække Medlem af Folketinget og Rigsraadet samt fra 1873 kongevalgt Medlem af Landstinget, hvor han bl. a. var et virksomt Medlem af Finansudvalget. I Folketinget sad han først for 9. Kreds, men udtraadte 1854 under Kampen mod Ministeriet Ørsted; 1855 valgtes han for Frederiksværk, men stillede sig ikke oftere; 1856 indvalgtes han i Rigsraadet. Han hyldede konservative Anskuelser, var en paalidelig og arbejdsom Rigsdagsmand; hans Taler vare lødige af Indhold, om han end ikke drev det højt i Formen og havde sit Organ imod sig. Wulff betegner ham i sin Bog «Den danske Rigsdag» som en Politiker, der foretrak et magert Forlig for en fed Proces. Denne Betegnelse er sikkert korrekt og bekræftes af hans Virksomhed i Forsvarssagens Interesse, hvor mange af Marinens Officerer fandt ham for lunken som Talsmand for deres Stand. Sandheden var dog nok her, at han klogt vejrede Stemningen i Landet og foretrak det gode, der kunde erholdes, frem for det bedste, der ikke kunde naas.

T. har haft Sæde i mange vigtige Kommissioner, bl. a. Konstruktions- og Regleringskommissionen (1841), Defensionskommissionen (1846), Kommissionen til Fastsættelse af en ny Flaadeplan (1857), senere i de fleste af de i Halvfjerdserne nedsatte Forsvars-kommissioner; ligeledes har der været betroet ham adskillige private Tillidshverv. Han syslede ogsaa en Del med litterære Arbejder, skrev saaledes en fortjenstfuld Afhandling om «De nordiske Langskibe» (i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1886) og en Bog om Slægten Tuxen (1888). Han var en livlig Aand med mange Interesser, en værdig Repræsentant for den dygtige Familie, hvoraf han var udsprungen, og da han efter et kort Sygeleje døde 10 Dec. 1891 afsluttedes et sjælden virksomt Liv, der har sat sig betydelige Spor. 1858 blev han Kommandør af Danebrog, og 1879 fik han Fortjenstmedaillen i Guld.

-------------------------------------

(Lolland-Falsters Stifts-Tidende (1835-1960), 31. marts 1883):

Orlogsværftet.

Direktør Nicolai Elias Tuxen, som i disse Dage efter Ansøgning har fratraadt Posten som Direktør for Skibsbygnings- og Maskinvæsenet, er, skriver "Dagbl.", født den 21de November 1810, blev Sekondlieutenaut den 12te Juli 1829, Premier- lieutenant 1839, Kaptajnlieutenant 1847 og Kaptajn 1854. I dette Tidsrum har Tuxen som farende Officer kun været udkommanderet i 1831-32 med Briggen "St.Jan" til Vestindien, i 1833, 1835 og 1837 med Kadetskibet som Lærer for Kadetterne og i 1836 med Linieskibet "Skjold". Siden 1845 har Tuxen været knyttet til Værftet, idet han den Gang blev udnævnt til Inspektionsofficer ved Dokken paa Christianshavn. I 1846 beordredes han til at forestaa "Meka- nik- og Hydraulik-Faget", i 1847 til at lede Hus- og Vandbygningsvæsenet ; i 1851 udnævntes han til Chef for Maskinkorpset; fra 1855 til  58 ledede han Anlægget af Dokken paa Nyholm, ved hvis Indvielse han blev benaadet med Kommandørkorset af Dannebrog; i 1864 beordredes han til tillige at bestyre Skibsbyggeriet, og i 1868 udnævntes han til Direktør for Skibsbyggeriet, Maskin- og Bygningsvæsenet, hvilken sidste Stilling han fratraadte i Følge Loven om Søværnets Ordning af 23de Maj 1880. Direktør Tuxen har saaledes i over et halvt Aarhundrede anvendt alle sine gode Evner og udmærkede Kundskaber i Marinens Tjeneste, og hans Stilling har, naar henses til de store Forandringer, der i hans Embedstid ere foregaaede med Krigsskibenes Konstruktion, ingenlunde altid været let. Vor Marines Overgang fra Træ til Jærn som Bygningsmateriale for Skibene og ligeledes Overgangen til Pansetrskibe og til kraftige Dampmaskiner have været Opgaver, hvis Løsning fordrede en Mand med hans Talent og Indsigt, og det skyldes væsentligst ham, at vi trods vore smaa Forhold og de ringe Midler, vi kunne ofre paa at indhøste Erfaring, dog ere fulgte saa godt med den rivende Udvikling, ber har fundet Sted hos de store Sømagter og have undgaaet de kostbare Fejl, som de fleste andre Mariner have gjort sig skyldige i, enten ved for stor Tilbageholdenhed i at følge med Fremskridtene eller ved for stor Iver i at frembringe noget Nyt. De fleste af de Kommissioner, der have været nedsatte for at behandle Søværnets eller det fælles Forsvarsvæsens Forhold, have braget Nytte af Tuxens gode Evner. Tuxen var Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling, repræsenterede senere forskjellige Kredse i Folkethinget, valgtes af dette 1856 ind i Rigsraadet og har siden 1873 været kongevalgt Medlem af Landsthinget. Direktør Tuxen kan med stor Glæde og Tilfredshed se tilbage paa, hvad han har udrettet for Marinen, og den fortrinlige Fabrikvirksomhed, hvori Orlogsværftet overleveres til hans Eftermand, er et talende Vidnesbyrd om hans ualmindelige Dygtighed.

-------------------------------------------

Arkivinstitution: Rigsarkivet, København , Arkivnummer: 06468 :

Bemærkninger: Tuxen, Nicolai Elias, 1810-1891, direktør ved Orlogsværftet, og hustru Bertha Laura Tuxen, født Giødvad, 1815-1908. AFLEVERING: 1965-66 af pastorinde Margrethe Scharling Dragsdahl. TILGÆNGELIGHED: Umiddelbart tilgængeligt.

1825 1895 Arkivregistratur med brevskriverliste 1831 1895 Breve til Nicolai Elias Tuxen

Nicolai Elias Tuxen, 1