Follow Us
Like Us
Historical records matching Peder Mandrup Tuxen
view all 22
Immediate Family
-
-
-
daughter -
daughter
-
son
-
daughter
-
-
-
-
-
daughter
About Peder Mandrup Tuxen
https://dis-danmark.dk/bibliotek/920004.pdf
Peder Mandrup Tuxen var en dansk officer, kommandørkaptajn i søværnet, tøjmester og senere Teknisk Direktør ved Holmen, Ridder af Dannebrog, gift med norske Elisabeth Marie Simonsen med hvem han fik 13 børn. Ivrig havedyrker og blomsterelsker, og han og hans kone Elisabeth yndede at køre vogn ud i Dyrehaven, og at gå i teateret.
Han var opkaldt efter sin farfar Manderup Pedersen Tuxen, som også gav navn til Peders gode 23 år ældre ven, Mandrup Peder Kruuse, der talte ved hans begravelse. (Den ligger under "Kilder"). Han døde som sin far Elias T. af hjerneslag i halvtredserne.
I militær sammenhæng er Tuxen mest kendt for sit engagement som chef for en kanonbådsflotille, som opererede fra Fladstrand under kanonbådskrigen fra 1807 til 1812. Her gjorde Tuxen tjeneste i årene 1808 til 1810, hvorefter han blev afløst af broderen.
Tuxen ankom til Fladstrand den 23. september 1808 med to kanonbåde og en kutter.
Hver kanonbåd blev drevet frem med 18 årer og var bestykket med en 18-pundig kanon og en fire-pundig haubits, medens kutteren havde en bestykning på to fire-pundige og to tre-pundige kanoner.
I sin tid som kanonbådschef optjente Tuxen ca. 50.000 rigsdaler i prisepenge.
Læs mere på:
- https://da.wikipedia.org/wiki/Peter_Mandrup_Tuxen
- http://www.danculture.dk/2011/09/9-generationer-af-sl%C3%A6gten-tux...
- http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I49599&tree=2
Commandeur-capitain, Tøimester i Søetaten og Chef for Sø-Artillericorpset.
Kadet i 1796. Kommandørkaptajn.
God til at klippe papirsilhuetter - se billederne. Og flink til at spille på fløjte.
FT1801: https://www.danishfamilysearch.com/cid1019469
kbhv, København (Staden), Sankt Annæ Vester Kvarter, Sankt Annæ Vester Kvarter, Matr. 165, 976, FT-1801, A5029
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
- Elias Tuxen 46 Gift Huusbond Afsk. Kapt. Sø
- Birgitte Regine f Tilo [Tuxen] 47 Gift Hans Kone
- Peder Mandrup [Tuxen] 17 Ugift deres Søn Lieutn. Søetat.
- Nicolai Henrich [Tuxen] 15 Ugift deres Søn Søkadet
- Medine Margrethe [Tuxen] 14 Ugift deres Datter
- Ole Tønnesen [Tuxen] 13 Ugift deres Søn
- Søren Ludvig [Tuxen] 11 Ugift deres Søn
- Johan Georg Christian [Tuxen] 8 Ugift deres Søn
- Christian Frederik [Tuxen] 4 Ugift deres Søn
- Margrethe Tilo 40 Ugift Konens Søster
- Lorentz Schnitler Thorsteinson 23 Ugift Logerende Stud.
Død1838:
- https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=151638#151638,2...
- https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=204300#204300,3...
Der står meget om hans livshistorie i bogen Peder Mandrup Tuxen og hans Efterkommere 1783-1838, af Nicolai Elias Tuxen, Kjøbenhavn, 1883. (https://docs.google.com/open?id=0B35o0lsiOF3zekt4SjQ1dVZ2cGM ). Blandt andet om hans meget romantiske første møde med sin tilkommende:
"Han tog nemlig til Norge i August 1804, for at finde Trøst hos sine trofaste Venner Abel og Anna Maria i Gjerrestad ved Østerrisøer, hvortil Abel var blevet befordret i Begyndelsen af 1804, og her oprandt hans Lykkestjerne, idet han der traf sin tilkommende Hustru, Elisabeth Marie Simonsen, Præstekonens yngre Søster. Han skriver til hende om dette Møde:
» Mindes Du hin Aften da Gjerrestads signede Indvaanere sadde ved Lotterispillet, efter at Tordenen havde hørt op at rulle, - Døren aabnedes og Monsieur Tuxen sprang ind saa vaad som en druknet Mus; jeg faldt Abel om Halsen og i samme Manøvre hilsede jeg Anna Maria og min gode Lise Luth, . . Du maatte nøies med et koldt Buk, eller rettere et fremmed Buk, thi jeg fandt Dig for blid til at vise Dig Kulde «.
Den 21 aars Lieutenant og den 18 aars Pige bleve dog snart nærmere bekjendte, hvortil hans fortrolige Forhold til hendes Svoger og Søster bidrog sit, da de uden Hinder overlodes til hinandens Selskab. Han tegnede godt og gav hende Undervisning deri , han var en ivrig Fløitespiller og de musiserede sammen. De turede om i den maleriske Egn, til fods og til hest, og havde overhovedet idelig Leilighed til at lære hinanden at kjende. Han fulgte med hende til Østerrisøer, hvor han blev kjendt med hendes Forældre , og inden han forlod denne By i Begyndelsen af October, for at reise hjem, havde de givet hinanden deres Tro."
Fra kapitlet "Krigsårene 1807-1814" i boka "Niels Henrik Abel" av Øystein Ore, 1954:
"For marineløytnant Tuxen ble krigen en begivenhetsrik tid. Han var på reise i Holland da han fikk høre nyheten om Københavns bombardement. I Amsterdams havn lå det på den tid 40 norske skip med en besetning på nesten 300 mann, som nå var avskåret fra hjemlandet. Tuxen foreslo at han skulle lede dem landeveien hjem, og forela planen i brev til den norsk-danske regjering i København. Regjeringen, som regjeringer flest, tok sin tid før den kom til noen avgjørelse, og da tillatelsen endelig ble gitt, var sjøfolkenes begeistring fordampet. I brev til sin elskede forteller han:
«Nå ville ingen gå, og jeg hadde utrolige spetakler med dine kjære landsmenn! (for nordmenn er de alle). Endelig fikk jeg dels med makt og dels med trusler, 265 mann samlet, og med dette store selskap reiste jeg som eneste offiser landeveien til Altona. På veien ble jeg forsonet med folkene og selv de største opprørere elsket meg nå som en mor blir elsket av sine barn. Det var meg virkelig en sann betaling, midt i alle de strabaser og besværligheter som sådan en transport fører med seg, at jeg så lutter tilfredse ansikter og blev overlesset med lydelige bifallsrop ved enhver anledning.»
De gikk først til Altona og fortsatte siden til Kiel, hvorfra sjøfolkene ble sendt hjem hver for seg ettersom leilighet bød seg.
Etter denne episode ble Tuxen beordret til aktiv sjøtjeneste, hvor han utmerket seg igjen og ble betrodd den viktige stilling som sjef for den kanonbåteskadren som var stasjonert i Fredrikshavn eller Fladstrand som det dengang het. Hans hovedoppgave var å beskytte forbindelsen med Norge og konvoiere kornskipene. Han bygget om kanonbåtene så de ble mere sjøgående, fikk nye kanoner fra de norske jernverk, og overrasket ved flere anledninger større engelske krigsskip som lå i vindstille og som i et par tilfelle til slut måtte overgi seg etter hissige angrep av kanonsjaluppene.
Det skaffet Tuxen ikke bare store prisepenger, men dertil ære og berømmelse som en av Danmarks tapreste sjøhelter i krigen. Også på den annen side av Skagerak kjente man hans fortjenester og han ble fetert i byen da han ankret opp i nærheten av Risør. Her ble han omfavnet ikke bare av den trofaste Elisabeth Marie, men også av den gamle Simonsen, som nå gikk i seg selv og utbrøt: «Han skal bli min svigersønn, og Gud velsigne ham og min Elisabeth.»
Bryllupet sto i Risør i 1810, og under krigen bodde de nygifte i Fladstrand. Senere flyttet de til København, hvor Tuxen først i noen år var lærer i matematikk ved sjøkrigsskolen og siden ble utnevnt til noen av de viktigste tekniske og administrative stillinger i den danske marine,"
Se masse interessant om ham her:
http://www.scheelmeyer.com/stam/stamtavle/tuxenstam2.pdf
og Jan Tuxen skriver:
"Det er næppe forkert at kalde Peder Mandrup Tuxen for et samlende midtpunkt i slægten. Han fik 13 børn og 61 børnebørn. Henning Bernhoft udgav i 1985 en slægtstavle med ca. 800 efterkommere af Peder Mandrup Tuxen. Så han er uden tvivl den i sin generation, som er stamfar til flest efterkommere af slægten Tuxen, hvadenten de bærer navnet eller ej. Flere af hans sønner blev fremtrædende søofficerer, én sønnesøn blev 'Europas fyrstemaler' og en anden blev øverstkommanderende for den danske hær..... "
(læs mere om Peder på på Jan Tuxens slægtssider: http://www.tuxen.info/tuxen/peder_mandrup_tuxen.htm )
Hvor også flere gode fotos af portrætter af ham ligger: http://tuxen.info/tuxen/p1.htm
Læs også om ham i Niels Henrik Abel: Mathematician Extraordinary af Øystein Ore, 1957, s 18-20.
Erik K. Abrahamsen skriver ( http://tvndk.wordpress.com/ ):
"Peder Mandrup Tuxen blev inspektionsofficer for Gammel Dok i 1811 efter at han havde deltaget i kanonbådsflotillen i Storebælt og med sin division kanonbåde kæmpede mod engelske orlogsskibe fra Fladstrand (Frederikshavn) i Kattegat og Skagerak. Formålet var bl. a. at sikre forsyningslinierne (fødevarer, materiel og tømmer) mellem Danmark og Norge."
view all 32
Peder Mandrup Tuxen's Timeline
| 1783 |
August 11, 1783
|
54 Christianshavns Voldgade, København, København, Denmark
|
|
| 1808 |
September 23, 1808
- March 1811
Age 25
|
Søværnet, Frederikshavn, Denmark
Fra https://da.m.wikipedia.org/wiki/Peter_Mandrup_Tuxen : I militær sammenhæng er Tuxen mest kendt for sit engagement som chef for en kanonbådsflotille, som opererede fra Fladstrand under kanonbådskrigen fra 1807 til 1812. Her gjorde Tuxen tjeneste i årene 1808 til 1810, hvorefter han blev afløst af broderen. Tuxen ankom til Fladstrand den 23. september 1808 med to kanonbåde og en kutter. Hver kanonbåd blev drevet frem med 18 årer og var bestykket med en 18-pundig kanon og en fire-pundig haubits, medens kutteren havde en bestykning på to fire-pundige og to tre-pundige kanoner. I sin tid som kanonbådschef optjente Tuxen ca. 50.000 rigsdaler i prisepenge. Se https://projekter.aau.dk/projekter/files/18010948/Speciale__endelig... : "Den 29. maj 1809 godkendtes også indførelsen af et vandtæt skot mellem jollen og tidligere nævnte ponton samt indførelsen af løse luger ved mandskabets siddepladser, hvilke ville yde mandskabet mere læ, når det var nødvendigt at forblive på havet i længere tid - f.eks. i dårligt vejr. Disse modificeringer skete efter indstilling af premierløjtnant Peder Mandrup Tuxen, som var Fladstrand Roflotilles og Nørrejyske Roflotilles første chef med hovedbase i Fladstrand. De nyeste danske kanonbåde var ligesom deres svenske forbillede konstrueret uden dæk, både fordi skibsbyggerne ikke havde forestillet sig, at kanonbådene og deres mandskab skulle tilbringe lang tid af gangen til søs, men også fordi man havde undladt dækkene for på denne måde at minimere fartøjernes vægt. Sådanne tiltag var fornuftige, så længe kanonbådene kun skulle indsættes i kortere tid og i relativt rolige farvande. Nu var problemet blot, at nogle af kanonbådene skulle operere i bl.a. det nordlige Kattegat og Skagerrak, der ofte var alt andet end rolige farvande. Modifikationer af eksisterende kanonbåde var med andre ord en forudsætning for at kunne operere succesfuldt ud fra Fladstrand. Premierløjtnant Tuxen indskrænkede sig imidlertid ikke til kun at modificere de for hånden værende kanonbåde, men forsøgte samtidig også af andre veje at skaffe flere og mere sødygtige fartøjer til Fladstrand. Tuxen søgte bl.a. om tilladelse til at få engelske kanonbåde stationeret ved Fladstrand. Det drejede sig i første omgang om to kanonbåde. En var i februar 1809 drevet i land ved Skagen, og en havde man erobret i Storebælt i 1808. I første omgang lykkedes det kun Tuxen at få tilladelse til at beholde den ved Skagen ilanddrevne kanonbåd, kaldet Prise Nr. 2. Senere på året (1809) tildeltes Fladstrand de fleste af de kanonbåde, man havde erobret fra englænderne. Hvor mange kanonbåde, der var tale om, fremgår ikke. Tuxens interesse for engelske kanonbåde skyldtes, at de engelske i modsætning til danske kanonbåde alle var forsynede med dæk og førte en sejlføring kaldet kuttertakkelage, hvilket medførte, at mandskabet var bedre beskyttet, og at de var bedre sejlende og langt mere sødygtig end de danske kanonchalupper. Til gengæld havde de engelske kanonbåde mindre gode roegenskaber end de danske kanonchalupper, hvilket dog betød mindre i farvande ud for Fladstrand, hvor vejrforholdene ofte ikke indbød til roning. At Tuxen allerede fra begyndelsen af 1809 udviste interesse for fartøjer med fast dæk er tankevækkende. Specielt når man tænker på, at nogle af de første dansk designede kanonbåde havde været forsynet med dæk, heriblandt de førnævnte skærbåde konstrueret af Stibolt. Fartøjer som havde både fast dæk og gode sejlegenskaber, men som i sidste ende kasseredes, fordi disse havde for dårlige roegenskaber. Behovet for og udviklingen af kanonbåde ved Fladstrand gik med andre ord i en anden retning, eller skulle man sige modsat retning i forhold til behovet og udviklingen af kanonbåde i det øvrige Danmark.
Afslaget betød dog ikke, at man opgav tanken om et kanonfartøj med fast dæk, især ikke efter at englænderne i juli 1811 tilbageerobrede 3 af kanonbådene. Tabet bevirkede, at en skibskonstruktør ved navn Pihl, blev pålagt at udarbejde tegninger til et lignende fartøj dog med flere årer end de engelske kanonbåde og med skyts af almindelig dansk type. I februar 1812 godkendtes Pihls tegninger og bygningen af kanonbåden sattes straks i gang. Da fartøjet - kaldet Prøven - senere samme sommer stod færdigt, sendtes det til Fladstrand for at undergå søprøver. Prøvesejladserne forløb imidlertid alt andet end tilfredsstillende. Kanonbåden viste sig ganske som ventet at have ringere roegenskaber end kanonchalupperne, men kanonbåden viste sig skuffende nok også at have væsentlig ringere sejlegenskaber, end man havde forventet, hvorfor det besluttedes, at denne type fartøj ikke var egnet til danske farvande." Kilde:: "Speciale – Historiestudiet, Aalborg Universitet
|
 |
| 1810 |
November 21, 1810
|
Fladstrand, Frederikshavn, Nordjylland, Danmark
|