Michael Trevor Lancaster (Hornung)

En forunderlig historie
om emigration karrierer og krig.

Min historie begynder 30 år før jeg bliver født. Min tante Grethe Caroline Ditlevsen, var en ung danserinde der kom fra fattige kår i den Københavnske middelstand. Hun debuterede i 1907 som 8 årig, og viste stort talent. Hun blev udnævnt til Solodanserinde på samme tid som Elna Jørgen Jensen Lauesgaard og Emilie Smith. De tre tiltrak sig brygger Carl Jacobsens opmærksomhed og i 1910 bad han billedhuggerne Edvard Eriksen (1876-1959), Carl Bonnesen (1868-1933) og efterfølgende også Rudolph Tegner (1873-1950) om udkast til et mindesmærke, der skulle hædre balletten. Nu i rampelyset vakte Grethe Ditlevsen Fabrikant Hugo Helms Hasselbalch (bror til Forlægger Christian Hasselbalch) opmærksomhed og de blev de gift. Grethe havde på dette tidspunkt medvirket i tre film instrueret af Carl TH Dreier og var meget feteret som solodanserinde. Grethes bror, Kay Just Ditlevsen, arbejdede som repræsentant og rejste ofte til England. På en af sine ture, forelskede han sig i en skrivemaskine dame ved navn Gertrude Lancaster, i den biludlejning han benyttede i byen Hull. Han besluttede han sig til at bosætte sig i Hull, og i 1916 meldte han sig sammen med et par venner til Kitcheners hær. I 1917 blev han såret og evakueret til England hvor han døde af sine sår i September 1918, han er begravet i Hull. Den 10 november 1917 nedkom Gertrude Mable Lancaster med en pige, resultatet af deres kærlighed. Da parret på grund af krigen (og religionsforskellen*) ikke nåede at blive gift, Fik min mor navnet Joyce Ditlevsen Lancaster. Gertrude mødte en mand omkring 1925, og hun og Donald Dawson blev gift. Min mor, der havde tilbragt adskillige ferier i Danmark hos sin faster Grethe, flyttede permanent til Danmark i 1933. På Pinjehøj (nu nedrevet) Hugo Hasselbalchs strandvejsvilla, gik hun ind til et helt andet liv. Hun blev opdraget i det højere borgerlige miljø, og blev sendt til Schweiz's på en pigeskole i Lausanne et år, og ved hjemkomsten kom hun på husholdningsskole. I midten af 30érne Boede hun hos en bekendt til Hugo, en oberst og regimentschef i Dresden, så hun var ganske ferm til tysk og fransk. På Pinjehøj var der ofte fester og gæsterne bestod af kendte kunstnere, balletdansere, officerer fra Livgarden og den kongelige familie. I sandhed en kontrast til livet som fattig skolepige i Hull.
Eigil Hornung (Petersen) blev født i 1903 på Vesterbrogade i København, i 1927 emigrerede han til Canada hvor han blev gift med Elisabeth Hutchinson der kom fra England. Hans ægteskab resulterede i tre sønner og han skiftede navn til Eigil Hornung. I 1945 blev han, som Canadisk flyverofficer, sendt med et hold på 5, til Danmark for at opspore og registrere allierede flyvergrave. Det Canadiske hold fik tildelt en kvindeling rødekors frivillig der talte engelsk, min mor. I mellemtiden havde Danmark jo været besat af Tyskerne og for at forhindre at udlændinge, fra lande i krig med Tyskland, blev internerede, udformede og underskrev Kong Christian den 10, en særlov der Nationaliserede dem og gav dem Dansk statsborgerskab. Loven var en såkaldt solnedgangslov, dvs. den var tidsbegrænset, loven ophævede sig selv i 1952, hvorpå alle der havde statsborgerskab under loven mistede det. Min mor Joyce og Eigil flyttede sammen i 1947, men i mellemtiden var Grethe og Hugo Hasselbalch, blevet separedrede og skilt, da Hugo havde mødt Clara Kirstine Undset Gyth (mor til Nina van Pallandt (Nina og Frederik)). Efter skilsmissen blev Hugo og Clara gift. Min mor blev som tidligere omtalt i 1933 sendt over til sin faster Grethe og flyttede med hende til Palladshotellet, hvor de boede et års tid. I 1947 købte Grethe “Den Gamle Skole” på Strandvejen nord for Skodsborg, skolen er i dag nedrevet, men lå der hvor vejen svinger væk fra kysten og op ad bakken. Jeg blev født på klinik i København og mor flyttede ud til Den Gamle Skole straks efter, naturligvis kan jeg ikke huske noget fra den tid, men jeg har svage minder om enkelte ting, fx en Schæferhund ved navn King, et ægtepar Lørup, Københavns største isenkrammer med forretning på Trianglen, og noget med flytning. I 1952-53 solgte Grethe Den Gamle Skole, og flyttede i lejlighed på Fridtjov Nansens Plads 3, hvor hun boede til sin død. Min mor og jeg fulgte med, og jeg voksede op på Østerbro med enkelte perioder i Italien hvor jeg et år gik i skole i Rom. Min moder giftede sig med Kjeld Jacobsen (tandlæge) og vi flyttede til Cristianshavn, Strandgade 28. Fra ca 7 års alderen var jeg hvert år på sommerpension Hos en frk Ebba Lund søster til Titti Lund der ejede spidsen af Asnæs med gårdene Minnes Lund og Asnæsgård. Pensionen var for det bedrestillede borgerskab og diplomatbørn. Christian Rosenkrantz til Rosenholm var en af mine legekammerater. Oprindeligt hed huset Sortensten og lå inde i Asnæsskov, det blev flyttet til dets nuværende plads, og Ebba Lund indrettede det som børnepension under navnet Skansebo da det lå ved en gammel skanse ud imod Kalundborg fjord. En af de sidste gange jeg var i pension begyndte jeg at ride på en gård inde ved Kalundborg, vi var 3-4 der meldte sig. Efter at have forladt Skansebo var det blevet et brændende ønske at lære at ride, hvorfor min mor fandt en rideskole på Christiansborg. Rideskolen blev drevet af Kong Christian den 10´s berider, der havde fået retten til at drive den i tilknytning til sin pension. Berider Christian Jensen var en fabelagtig læremester, men kun hvis man var engageret underviste han en, ellers kunne man “Motionere” på hest. Jeg levede mit liv i staldene der lå i 3die tværgård i den gamle Dragonkasserne, hvor staten indrettede trykkeri. Som en af de “faste” fik jeg ofte gratis timer hvis en af de bookede ryttere udeblev. Da vi var en håndfuld ryttere der hang i stalden og udførte forefalden arbejde for Staldmester Hansen, fik vi et særligt tilhørsforhold der bl.a. for mit vedkommende medførte at jeg sammen med tre andre deltog til hest i Fugleskydning i Dragør, arrangeret af Otto Leisner. Det var en lang dag, vi red fra Christiansborg i kjole og høj hat, kl 8 om morgenen over Knippels bro og Artellerivejens terræn langs landevejen (på græsrabatterne) til Dragør, deltog i optogetet og red så tilbage, undervejs standsede vi ved en kro hvor vi bandt hestene til et rækværk ved branddammen, og gik ind og fik te og ostemadder, og så videre til Christiansborg hvor vi ankom kl ca 16. På søndage red vi, i godt vejr, ud til Amager fælled og rundt på et spor opad skrænter og ned igen og havde nogle dejlige galopper. Omkring 1966 overtog KGL berider Græsted rideskolen og det var ikke det samme mere, efter en kort overgang, begyndte jeg at hænge på Enghavelyst, Skibsreder Jørgen Jensens væddeløbsstald, som han imidlertid måtte sælge til Klampenborg Galopbane i forbindelse med sin konkurs med rederiet Scarlett (en nybygning der ikke var forsikret brændte på værftet i Tyskland). Staldene blev udlejede til to Galoptrænere, Vinzent Vogel og Eli Munther. Jeg håbede på at få en chance for at ride morgentræning, men efter 14 dage havde jeg ikke fået tilbud fra Vogel. Så en morgen spurte Munther mig om hvad jeg lavede og jeg forklarede ham at en af pigerne på Christiansborg red hus Vogel og havde sagt at jeg bare skulle tage ud og spørge. Det får du nok ikke noget ud af sagde Munther, kan du ride? Det mente jeg, så kom med ned i min stald så ser vi. En lille uge gik hvor jeg gik til hånde i stalden om morgenen (kl 6 til 12) og igen om eftermiddagen, så en morgen blev jeg smidt op på en hest og red lidt rundt om folden, de andre så på og så gik de ind, straks efter kom de ud på hesteryg og Munther sagde følg med. Op bagom Kongekilden og ned igennem en låge til Pullup gården (der hvor hestene standser efter et løb) red vi, over græsset og ned på sandbanen. Munther viste mig hvordan jeg skulle holde med dobbelt tøjler så jeg kunne støtte på halsen hvis der skete noget, forklarede at jeg skulle have løse tøjler, og når jeg skulle “Springe af” i galop, skulle jeg holde stramt i tøjlerne. På sandbanen gik vi to og to ved siden af hinanden og jeg havde en Jocky lærling som makker, straks vi var på sandet sprang vi af, det var som at få et kraftigt spark bagi og så op i bøjlerne, da vi rundede svinget ved Bakken troede jeg at jeg ikke kunne holde hele vejen til opløbet, det var fandens hårdt i benene. Men pludseligt var vi forbi mållinien og langsomt tog vi hestene op, skridtede over græsset op ad skråningen ned til skovporten og ind i skoven en halv times tid hvor hestene slappede af. Efter det red jeg hver morgen en eller to lot (hold). Samtidigt med dette var jeg begyndt på en adgangseksamen til Landbo højskolen da jeg ville være Dyrlæge. Men hestene tog for megen af min tid og efter næsten ⅔ år sprang jeg fra. En pige jeg kendte fra Christiansborg mente at nu skulle jeg tage mig sammen og få en læreplads. En dag kom hun med en annonce fra en Restaurant Botanique på Nørrevold, de søgte en tjenerelev. Jeg havde ofte spist på mange af de dyre restauranter med min bedstemor, og hun kendte flere hotel direktører, så ideen var måske ikke så tosset. Dagen efter gik jeg ind i Restauranten og bad om at tale med direktøren, han antog mig straks. Læretiden var 3 ½ år men da jeg var over 18 og havde Realeksamen, fik jeg nedsat den til 2 ½ år. Det var et rigtigt godt lærested, der var 6 tjenere og to lærlinge (den ene blev udlært næsten lige efter jeg begyndte) De fleste af gæsterne var stamkunder, og der var en del frokoster fra ministerierne. En af de sjove selskaber var “Tyskerne” der var startet som helt unge studenter og kom en gang om måneden, det havde de gjort de sidste 50 år. De sad altid ved det samme bord i bageste hjørne og var 8-10 stykker. Det var en fast menu af smørrebrød fadøl og snaps, med en efterfølgende særlig privat gammelost der stank værre end noget. Vi havde en særlig “Ostejakke” vi brugte til at servere den, for bagefter stank den arm der bar fadet lige så meget som osten selv. Vi skulle bare sætte en flaske Rød Ålborg og 10 fadøl på bordet når de kom og så fylde de tomme glas efterhånden, de førte selv regnskab med hvad de drak og det passede altid. Oprindeligt havde de været 25 men de svandt ind som de sagde. Min læretid blev overstået med en svendeprøve hvor jeg opnåede broncemedalje sammen med 4 andre, surt jeg manglede kun 0,5 point i sølv, men det mistede jeg, ved at glemme at fjerne salt og peber inden desserten, skuemesteren fra Hovedbanegårdens restaurant havde venligt dækket det med sin serviet. Han væltede også blomstervasen så jeg måtte skifte dug i starten. Stillede askebægeret ned under sin stol og tændte en cigaret, både dugen og askebægeret blev straks klaret, men salt og peber opdagede jeg først efter jeg havde serveret desserten. Det første år jeg var i lære fik jeg 90kr månedligt og kosten, efter 6 mdr steg jeg til 110kr. Andet år var lønnen 140kr og efter bestået svendeprøve og læretiden ud 200kr. ! December 1968 var jeg udlært og mine læremestre tilbød at antage mig som “Ungtjener” til en fast løn på 400kr som de selv betalte af deres løn. Jeg takkede nej og begyndte at søge arbejde. Jeg var flere steder men arbejdsløsheden var høj om vinteren hvor bakken og Tivoli var lukkede. Et sted “Lorry” på Frederiksberg, husker jeg tydeligt, medens jeg ventede på direktøren skulle jeg på toilettet, ude ved væglatrinerne kom der en tjener med et fad smørrebrød på venstre arm, lynede op, forrettede sin nødtørft og gik ind igen, så besluttede jeg at der skulle jeg ikke arbejde. Gik en dag først i december, ned ad strøget for at se om der var en ledig stilling, da jeg nåede Kgs. Nytorv var jeg trængende, og da jeg ofte havde spist med min bedstemor i restauranten på DÁngleterre, gik jeg ind igennem receptionen og ud på toilettet i hallen. Da jeg kom ud spurgte portieren hvad jeg skulle og jeg sagde at jeg søgte en stilling som tjener. Vent her. To minutter efter kom direktøren Kurt Vøttrup, og udspurgte mig om hvem hvad og hvor, tilfreds med mine svar sendte hen mig ned til Hoffmann og sønner til måltagning til de specielle franske tjenerveste og smokingjakker man brugte der. derefter kom jeg tilbage og man fandt men midlertidig uniform der passede, og så fik jag at vide at jeg skulle starte mandag morgen den 8 december kl 0600. Da jeg var næste 18 kom jeg på session, her blev jeg, med baggrund i min ridning, udtaget til Gardehusarregimentet. Ti dage efter sessionen fik jeg et brev fra Fremmedpolitiet det meddelte kort og godt at jeg var statsløs og skulle melde mig på politigården medbringende alle tidligere udstedte pas. Efter endt uddannelse, mødte jeg ved Gardehusarregimentet 01 april 1970 på grønnegades kaserne rekrutskole under OL Ladegaard - Mikkelsen. Efter 1 måned blewv jeg udtaget til sergentskole, noget jeg helst ville yúndgå da tjenestetiden var 18 mdr og jeg havde et legat til studie i udlandet fx USA i 12 mdr. på Hilton. Legatet gik ind efter et halvandet år hvis jeg ikke kom afsted. Efter sergentskolen tilgik jeg rekrutskolen til et nyt rekruthold, normalt fulgte man så holdet i Dækningsstyrken og blev hjemsendt med det. Efter 2 mdr skrev jeg kontrakt som sergent, mit legat var alligevel forspildt. Efter tre hold (1 år) fulgte jeg 3 PNINFKMP/II/GHR ud i dækningsstyrken, kmp havde store ledelsesmæssige problemer og det fik mig til at søge et kampvognskursus, den eneste mulighed for at blive flyttet. Da det var middeltung kampvogn Centurion de kom først i kallenderen, blev det så det. 3mdr på pansertroppernes befalingsmandsskole på Centurionkursus. Nu havde jeg været frivillig befalingsmand i to år og kunne derfor søge om udnævnelse til oversergent, det gjorde jeg på opfordring af min chef på skolen.