Start your family tree now Is your surname Winther?
There are already 230 users and over 6,457 genealogy profiles with the Winther surname on Geni. Explore Winther genealogy and family history in the World's Largest Family Tree.

Winther Genealogy and Winther Family History Information

‹ Back to Surnames Index

Create your Family Tree.
Discover your Family History.

  • Build your family tree online
  • Share photos and videos
  • Smart Matching™ technology
  • Free!
view all

Profiles

  • Anne Birgithe Marie Axelsdatter Winther (1821 - 1897)
    Født. Kildeinformasjon: Nordland fylke, Hadsel i Hadsel, Ministerialbok nr. 888A05 /1 (1820-1836), Fødte og døpte 1821, side 18-19. Konfirmert 1836. Kildeinformasjon: Nordland fylke, Hadsel, Klokker...
  • Gjertrud Pedersdatter Munk (1530 - aft.1579)
    [ ] Søren Andersen Winther, 1591 (#1) Født o. 1530, død o. 1610 i Næsborg, Slet herred. Søn af Anders Nielsen Winther (ca. 1485-1565) og Anne Jensdatter i Næsborg. Han blev omkring 1558 gift med Gertru...
  • Kirsten Jensdatter Winther (c.1555 - bef.1633)
    Kirsten Jensdatter Hustru i Nøtten fra ca 1592 til 1633 Ferslev sogn, Aalborg * 1560 Kirsten er født av ukjente foreldre. * ca 1580 Hun giftet seg med Peder Nielsen.de fikk 4 barn. Kanskje bodde de i B...
  • Maren Nielsdatter (1620 - c.1675)
    Maren Nielsdatter Hustru på gården Nøtten fra 1640 til 1674 - Ferslev sogn, Aalborg kommune * ca 1625 Hennes foreldre er ukjent * 1642 Maren giftet seg med Peder Ibsen Winther. De fikk 6 barn * 1674 Ma...

About the Winther surname

Vinter af Nandrup (Winther), Næsborg m.m., dansk uradel. Anders Vinter var godseier til Næsborg i Slet herred i Aalborg amt i Jylland.

 Slægten Vinter/Winther i Næsborg havde en forfader, som hed Anders Plogmand. Det fremlagde   de flere gange bevis for på Slet herredsting, og i 1577 også på Viborg Landsting. Deres trumf var et   tingsvidne af Slet herredsting 1556, hvor 24 mand bevidner at have set, at Anders Vinter fremlagde »en gammel kirkebog«, hvorfra Næsborg kirkes jordebog anno 1465 citeres. Ifølge   denne havde Anders Plogmand skænket 2 af de 4 ejendomme, kirken besad i sognet. Den ene, »et   stub jord, kaldet Kirketorp«, gav anledning til strid, for der stod om den: »och schall hand och hans   sande Arffuinger raade for huoe der schall haffue samme jord«, og heri lagde Anders Plogmands   »sande arvinger«, at de skulle have indfæstningen ved fæsterskifte, mens kirkeværgen mente, den   skulle tilfalde kirken. Vi skal ikke her blande os i det spørgsmål, blot sende en venlig tanke til kirkens   folk for deres ihærdighed, for det er den, vi kan takke for oplysningen om, at Anders Vinters   »forfæderne« var Anders Plogmand, om hvem vi samtidig, implicit, erfarer, at han var en bonde af   et vist format, siden han kunne give sådanne gaver. Hvornår han levede, røbes ikke direkte, men i   kirkens jordebog anno 1465 figurerede hans to donationer, og da den slags vel oftest hører en mere   fremskreden alder til, kan vi nok med rimelighed ansætte hans levetid til første halvdel af   1400-tallet.
 Væbneren Anders Plogmand levede i Næsborg i begyndelsen af 1400-tallet, hele vejen knyttet   til det samme betydelige selveje, som må være identisk med det, som Jens Nielsen Munk skrev sig   til i 1404. Anders Vinters selveje på 9 gårde er ganske simpelt det eneste i Næsborg, der matcher   et væbnergods. Det må via en datter (måske en sønnedatter) af Jens Nielsen være kommet til   væbneren Anders Plogmand (som førte sin mors slægtsnavn, og hvis far var en Vinter fra Mors),   som i løbet af 1400-tallet må have mistet sin »frihed«, antagelig fordi den gik i glemmebogen ved at   væbnertjenesten fra stedet ophørte.
 Anders Plogmand overtog, formentlig før 1418, gods i Næsborg som må have været identisk   med det, Jens Nielsen (Munk) skrev sig til i 1404.   Godsets omfang må vi slutte os til ud fra det gods, som Anders Plogmands sønnesønner havde   skøde på i det efterfølgende århundrede, og det var i alt 9 gårde.