Start My Family Tree Welcome to Geni, home of the world's largest family tree.
Join Geni to explore your genealogy and family history in the World's Largest Family Tree.

Top Surnames

view all

Profiles

  • Johan Rantzau (1597 - 1638)
    A line through him is one of very few documented lines from Norwegian Viking Kings to modern time.Købte Estvadgaard 1620 af Jakob Lykke.Mageskiftede Palstrup mod at faa TandrupOm en av mine eiendommer ...
  • Frantz Rantzau, til Estvadgård og Kovstrup (c.1620 - 1676)
    Gik 1633 i Sorø skole.Fra 1637 til 1638 var han elev paa Sorø akademi.I 1639 studerede ved universitet i Leyden samt i 1640 i Orleans og i 1642 i Siena.I 1644 kornet i den svenske krig (Torstensson-kri...

Estvadgaard har i tidens løb været ejet af mange magtfulde adelsslægter, bl.a. Gyldenstierne og Rantzau. Estvadgaard var i store dele af 1700-tallet en stiftelse, der gav husly til 12 adelige enker og frøkener. Estvadgaard har i tidens løb haft tre forskellige hovedbygninger. Den nuværende hovedbygning er blevet renoveret og ombygget af flere omgange, ligesom den har gennemgået omfattende restaureringer både ude og inde.

Ejerhistorie

Den første kendte ejer af Estvadgaard var Erik Nielsen Gyldenstierne, der tilhørte en af datidens mest magtfulde danske adelsslægter. Medlemmer af slægten havde stor politisk magt i perioden og var desuden særdeles velhavende. Estvadgaard var da også blot én af slægtens mange gårde, og efter Erik Nielsen Gyldenstiernes død før 1455 forblev Estvadgaard i slægtens eje frem til 1569.

På grund af datidens arveregler blev Estvadgaard - som så mange andre gårde - i midten af 1400-tallet delt mellem flere af familiens medlemmer, men i 1569 købte Peder Munk alle arvelodderne, og Estvadgaard blev igen samlet under én ejer. Peder Munk var en af tidens mest magtfulde adelsmænd. I 1571 blev han medlem af rigsrådet, og i 1588 blev Munk én af de fire adelsmænd, der deltog i den formynderregering, som styrede Danmark indtil Christian IV (1577-1648) blev myndig. Efter Christian IV overtog regeringsmagten blev Munk i 1596 udnævnt til rigsmarsk, dvs. Danmarks militære øverstbefalende. Ved siden af sine politiske poster formåede Munk at øge Estvadgårds besiddelser ganske betragteligt. Peder Munk solgte imidlertid gården i 1614, og dermed gik Estvadgaard dårligere tider i møde.

Den nye ejer af Estvadgaard var Jacob Lykke, men på grund af stor gæld blev hans tid som ejer af Estvadgård kort. I 1621 blev Estvadgaard solgt videre til Johan Rantzau. Slægten Rantzau kom oprindeligt fra Tyskland og ejede ligesom Gyldenstiernerne store godsbesiddelser. Johan Rantzaus efterkommere ejede gården frem til begyndelsen af 1700-tallet, men ligesom det havde været tilfældet for Gyldenstiernerne, var Estvadgård ikke blandt Rantzauernes vigtigste herregårde. I 1710 blev gården derfor solgt videre til Anders Peder Brønsdorph. Han sloges ligeledes med økonomiske vanskeligheder og måtte samme år pantsætte Estvadgård til Christine Glud.

Da Christine Gluds søn, Johan Severin Benzon, overtog Estvadgård i 1726, var gården i dårlig stand. Johan Severin Benzon engagerede sig levende i genoprejsningen af Estvadgård og indledte opførelsen af en ny hovedbygning. Benzon døde imidlertid allerede i 1741, og hans enke, Frederikke Louise Glud, lod i sit testamente oprette Stiftelsen Estvadgård Kloster og overdrog herregården til denne stiftelse. Ved Frederikke Louise Gluds død i 1745 overgik hovedgården derfor til en stiftelse, hvor adelige enker og frøkner kunne nyde frit ophold og pension.

Estvadgaard klosterstiftelser var et af flere jomfruklostre eller frøkenklostre, der blev oprettet i perioden, hvoraf de mest berømte var Vemmetofte og Vallø. Klostrene var ikke religiøse centre - som det havde været tilfældet før 1536, men derimod boliger for ugifte adelsfrøkener og -enker. Baggrunden for oprettelsen af de mange frøkenklostre var dels pietismen - og dens engagerede velgørenhed, dels at ugifte adelskvinder i perioden ikke havde mange muligheder for at få et tilnærmelsesvis uafhængigt liv. En stiftelse kunne give sådanne kvinder en mulighed for at opnå mere frihed og værdighed, end det ellers var tilfældet.

Klostret havde - trods de gunstige konjunkturer - en række økonomiske vanskeligheder, og i 1802 måtte klosterfrøknerne forlade herregården, mens den omkringliggende jord blev solgt.

I 1810 købte Conrad Lundsgaard fra herregården Lergrav Estvadgaard. På daværende tidspunkt var store dele af fæstegodset allerede blevet solgt til selveje, men under Lundsgaards ejerskab blev yderligere 46 tdr. htk af godsets jord solgt fra, inden familien i 1855 solgte gården til Frederik Marcus Knuth. Frederik Marcus Knuth var bl.a. udenrigsminister i Danmarks første regering, Martsministeriet, der blev dannet i 1848, og hverken hans politiske liv eller pligterne som lensgreve af Knuthenborg levnede ham mulighed for at tilbringe megen tid på Estvadgård.

Frederik Marcus Knuths søn, Eggert Christoffer Knuth, solgte i 1871 gården til Charles Adolph Denis de Neergaard fra den sjællandske herregård Gyldenholm. Gården forblev i familiens eje, indtil Eigil de Neergaard i 1923 solgte hovedgården. De Neergaard beholdt dog Estvadgaard Plantage, som endnu er i familiens eje.

Efter salget skiftede Estvadgaard jævnligt ejer, inden den i 1944 blev købt af Karl I. Laursen. I 1965 blev gården solgt videre til Knud Højgård, hvis efterkommer endnu ejede gården i 2013.

Owners:

  • ( -1455) Erik Nielsen Gyldenstierne
  • (1455-1463) Gørvel Lungesdatter Lunge, gift Gyldenstierne
  • (1463-1504) Oluf Pedersen Gyldenstierne
  • (1504-1518) Elsebeth Pedersdatter Gyldenstierne
  • (1518-1540) Oluf Munk
  • (1504- ) Lene Pedersdatter Gyldenstierne, gift Hvid
  • ( -1569) Mathias Hvid
  • ( -1566) Albert Høg
  • (1504-1534) Anders Olufsen Gyldenstierne
  • (1504- ) Ludvig Olufsen Gyldenstierne
  • (1555) Oluf Ludvigsen Gyldenstierne
  • (1566-1614) Peder Munk
  • (1614-1621) Jacob Lykke
  • (1621-1638) Johan Rantzau
  • (1638- ) Frantz Rantzau
  • ( -1688) Helle Urne, gift 1) Rantzau, 2) Morten Skinkel, 3) Hans Arenfeldt
  • (1688-1710) Frederik Christian Rantzau
  • (1710) Anders Pedersen Brønsdorff
  • (1710-1726) Christine Glud, gift Benzon
  • (1726-1741) Johan Severin Benzon
  • (1741-1745) Frederikke Luise Glud, gift Benzon
  • (1745-1810) Stiftelsen Estvadgårds Kloster
  • (1810-1846) Conrad Lundsgaard
  • (1846-1855) Anders Frederik Lundsgaard
  • (1855-1856) Frederik Marcus Knuth
  • (1856-1871) Eggert Christoffer Knuth
  • (1871-1903) Charles Adolph Denis de Neergaard
  • (1903-1923) Eigil de Neergaard
  • (1923-1928) L. Steensgaard
  • (1928-1932) A. Lemming Froberg og W. Steenberg
  • (1932-1939) Sigvart Jacobsen
  • (1939-1944) Torben Oxholm
  • (1944- ) K.I. Laursen
  • (1965- ) Knud Højgård
  • (1988- )Poul Graugaard Pedersen

http://www.danskeherregaarde.dk/nutid/estvadgaard



This project is included in The History Link Project - Trace your ancesters! you can add projects here